Danske Baner

Opdateret i april 2016

Dette websted indeholder en liste over 147 danske speedwaybaner, der er, eller har været, aktive siden 1907 op til nutiden.
Klubben “Motor Sport” anlagde i 1920 en jordbane i nærheden af Bagsværds daværende jernbanestation. Den blev ved åbningen omtalt som den første bane i Skandinavien, bygget udelukkende til løb med motorcykler.
To år senere fulgte Dansk Motor Klubs meget store flotte motorsportsanlæg Glostrup, som led økonomisk skibbrud og lukkede i 1928.
Samme år åbnede Dirt Track banen vest for København ved Roskildevej. Den var, med en pause undervejs, aktiv indtil 1936, hvor den lukkede. Senere fulgte baner i Odense, Vejle og mange andre steder.
En statsafgift på entrebilletterne gjorde dog livet surt for mange af disse baner, hvoraf flere lukkede efter ganske få år. De få, der ikke lukkede, stoppede dog ved udbruddet af 2. verdenskrig og Tysklands besættelse af Danmark.
Efter krigens ophør kom der i 1946 gang i motorcykelsporten igen, og nye baner dukkede op. Allerede året efter var adskillige baner i gang over hele Danmark.

Det var relativt nemt at etablere en bane dengang. Alt hvad der behøvedes var en mark af passende størrelse, der var nogenlunde flad. Så kunne man gå i gang med at opmærke banesporet og skrælle græslaget af med traktorer eller frivillig håndkraft, hvad der var det mest almindelige i de tider.
Afhængig af, hvordan jordoverfladen nedenunder var, kunne man justere konsistensen af den med grus og ler, og tromle det hele så jævnt som muligt. Banehegnet kunne laves af halmballer, gamle bildæk eller pæle med trådhegn. Det afskrabede græs og jord kunne også bruges til at lave en vold af. Den typiske banelængde dengang var mellem 450 og 500 meter
Sikkerhedsbestemmelserne var få og lempelige, og nutidens strenge miljøkrav om støj fandtes slet ikke. En Anekdote fortæller, at en nabo til en bane på Vejlegnen havde følt sig generet af støjen og klagede til banens ejer, der affærdigede ham med ordene – bare sig hvad dit hus skal koste.

Sidst i tresserne havde kun de færreste af disse baner overlevet. Publikumsinteressen dalede, og nyrige danskere havde fået bil, campingvogn, fjernsyn og andre interesser.

Det ændredes pludselig da den ukendte sønderjyde Ole Olsen dukkede op og blev Verdensmester i 1971, og fra første halvdel af halvfjerdserne vågnede enkelte af de gamle baner op igen, og flere nye kom til. De nye baner har typisk en længde af 300 til 360 meter og rummer gerne også en bane til 80 cc og micro speedway. Ca. en snes af disse baner er i 2008 aktive i større eller mindre grad.
I kølvandet på denne genopblomstring tog man både kommunalt og i DMU klubber fat på at anlægge nogle korte speedwaybaner, typisk mellem 160 og ca. 200 meter lange, hvor helt unge fra 12 år kunne køre speedway på knallerter, såkaldt mini speedway. Det vil være berettiget at sige, at dette tiltag har vist sig at være starten på dansk speedways senere og fremtidige store internationale fremgang.

I de større byer var det almindelig at køre på de cindersbelagte løbebaner i byernes stadions, men det er praktisk taget ikke længere muligt, dels på grund af støjen, dels på grund af, at løbebanernes overflade nu er kunststof, som er uegnet til speedway, og dels er de fleste byers stadions omfattet af store økonomiske interesser fra fodboldklubber.
En undtagelse var Parken i København, som indtil 2014 dannede rammen om en afdeling af Grand Prix serien om Verdensmesterskabet i speedway.
I 2015 flytter den danske afdeling af serien til Horsens.
Informationsmængden om banerne kan variere fra næsten ingenting til hele historier om de pågældende baner.
Der kan have været flere baner end de her anførte, og vi modtager gerne dokumenterede oplysninger herom.

Danske Dirt track, Jordbaner, Speedway,Lang- og græsbaner i kronologisk orden.

Note: En bane kan optræde mere end en gang i tabellen, hvis den er genåbnet efter en periode ud af drift, eller er flyttet, genåbnet eller ændret væsentligt i form, overflade eller brug.

194713/07ThistedJord-& græsbane1953

Åbnet år:

Dato: 

Sted:           

Bane art:

Lukket
år:

1907 Fruens Bøge Cykelbane, Odense Beton oval 1910
1920 30/10 Bagsværd Jordbane 1922
1922 12/08 Glostrupbanen Bane for MC & biler 1928
1922 Amager travbane Langbane 1970
1926 Køge  Jordbane 1928
1928 15/10 København Roskildevej  Dirt track 1936
1930 15/06 Jægerkroen, Ishøj  Dirt track 1934
1930 Odense Dirt track 1933
1930 Korsør Lystskov  Dirt track 1932
1931 Helsingør, Tikøb Dirt track 1934
1931 21/06 Vejle, Nørremarken Dirt track 1934
1931 Ringsted Jordbane 1936
1932 01/05 Aarhus, Randersvej Dirt track 1934
1932 Aalborg Dirt track 1936
1932 12/06 Holbæk Dirt track 1934
1932 Næstved, Karrebæksminde Dirt track 1939
1932 19/06 Kolding, Brændkjærgaard Dirt track 1934
1932 Aalborg Skovdalen Dirt track 1939
1933  21/05 Langesø Fyn Terræn 1950
1933 Korsør Jordbane 1940
1933  04/09 Bornholm, Rønne Græsbane 1934
1934 Aalborg Stadion  Dirt track 1939
1934 Aalborg, Voerbjerg Jordbane 1947
1934 26/08  Frederikssund Motorbane  Græs/Jordbane 1939
1935 25/05 Ganløse Dirt track 1938
1936 Kolding, Vonsild Jordbane 1939
1937 København, Avedøre Dirt track 1947
1939 09/06 Haarslev Jordbane 1939
1939 18/06  Otterup Jordbane 1939
1940 14/01  Odense, Stige Ø Isbane 1940

Ingen baner var aktive mellem 1939 og 1945  på grund af
2. Verdenskrig

1946 Bogense  Jordbane 1955
1946 København, Gentofte stadion Speedway 1954
1946 Holstebro Naur Græsbane 1953
1946 København, Østerbro stadion Speedway 1952
1946 Fyns Travbane Langbane 1960
1946 Aarhus Stadion Speedway 1970
1946 Aarhus, Mørke Jord/træningsbane 1947
1946 19/05 Fangel Jordbane 1951
1946 07/07 Esbjerg, Korskro Langbane 1953
1946 18/08 Sorø, Løng Jordbane 1950
1946 11/09  Hem Odde Speedway 1957
1946 21/09  Haderslev, Bøghoved Jordbane 1967
1946 15/09 Svendborg, Tved Jordbane 1948
1946 Åbenrå stadion Speedway 1956
1947 15/05  Nakskov Jordbane 1951
1947 30/09 København, Gladsaxe stadion Speedway 1957
1947 10/08 Fredericia, Snoghøj Speedway 1951
1947 Aalborg, Lindholm (Voerbjerg) Speedway 1967
1947 Kolding, Haderslevvej Jordbane 1950
1947 13/07 Bornholm, Rønne stadion Speedway 1951
1947 Thisted Jord-& græsbane 1953
1947 Hinge Jordbane 1951
1947 Bred Jordbane 1949
1947 20/07 Hobro, Jysk Motorbane Jordbane 1961
1947 10/08 Løvel, Kirkedalen Jordbane 1993
1947 31/08 Herningholm, Herning Jordbane 1947
1947 28/09 Skalborg v. Aalborg Jordbane 1947
1948 30/05 Kalundborg, Aarby Jordbane 1951
1948 Skive Travbane Langbane 1966
1948 15/08 Charlottenlund Travbane Langbane 1976
1948 Horsens, Nim Jordbane 1949
1949 Bornholm, Almindingen travbane Langbane 1955
1949 Næstved Stadion Speedway 1955
1950 02/09 Bornholm, Robbedale Speedway 1955
1950 Esbjerg Stadion Speedway 1977
1950 14/05 Holbæk Stadion Speedway 1954
1950 Frederikshavn Stadion Speedway 1955
1951 Jysk væddeløbsbane, Aarhus Langbane 1967
1951 17/06 Fredericia, Hannerup Jordbane 1956
1951 14/10 Odense Atletik stadion Speedway 1974
1951 07/07 Odense Cykelbane Beton oval 1951
1951 12/08 Øster Svendstrup Jordbane ????
1952 04/09 Amager travbane spw. Speedway 1963
1952 07/11 Kolding Tvedvej Jordbane 1955
1953 Holstebro Naur Jordbane 1967
1953 20/09 Asaa travbane Lang-/græsbane 1954
1953 København Sydhavn Speedway træningsbane 1961
1954 21/04 Brabrand Sø Isspeedway 1954
1954  01/08 Fangel (genåbnet) Jordbane 1985
1954 19/08 Hillerød, Selskov  Speedway 1985
1954 08/08 Randers, Fladbro  Speedway Åben
1955 06/03 Hillerød, Frederiksborg Slotssø Isbane for auto & Mc. 1955
1955 Esbjerg, Korskro Langbane 1976
1955  05/06 Vejle, Trædballe Jordbane 1958
1955 05/06 Roskilde Ring Bane for MC & biler 1968
1955 18/05 Vejle, Riis Speedway 1959
1956 Højsgaard, Mors Jordbane 1957
1956 Sinding motorbane Speedway 1965
1956 09/06 Sæby, Ørnedalen Speedway 1995
1957 Faxe Speedway træningsbane 1957
1957  25/05 Løsning, Frederikslyst Speedway 1999
1958 Fredericia, Vejlby Speedway 1971
1958 Holsted, Gørklint Speedway 1989
1962 Hvidsten Speedway 1974
1966 Kvie Sø Isbane for auto & Mc. 1966
1966 Skive ny travbane Langbane 1972
1967 Nykøbing Falster travbane Langbane 1977
1967 Fredericia Stadion Speedway 1987
1967 Slangerup Speedway Åben
1967 Glumsø Speedway Åben
1967 April Silkeborg, Elling motorbane Speedway Åben
1967 Juli Nollund Speedway 1967
1968 Ålborg, Dall Speedway 1985
1969 26/05 Herning, Uhre Speedway Åben
1969 Haderslev, Skovby Jordbane Åben
1969 Næstved, Nisseringen Jordbane ?
1970 Gram træningsbane Speedway 1975
1973 Fjelsted knallertbane Speedway Åben
1974 Brovst knallertbane Speedway Åben
1974 Bogense Stegø Speedway 1984
1974 Fredericia, Vejlby knallertbane Speedway Åben
1974 Middelfart knallertbane Speedway 1975
1974 Nyborg knallertbane Speedway 1975
1974 Roager knallertbane Speedway 1975
1975 21/09 Vojens Speedway Åben
1975 Fjelsted Speedway Åben
1975 Bred knallertbane Speedway Åben
1975 Skærbæk knallertbane  Speedway Åben
1976 Køge, Ølsemagle knallertbane Speedway 1976
1976 Vojens knallertbane Speedway Åben
1976  16/05 Munkebo knallertbane Speedway Åben
1976 Glumsø knallertbane Speedway Åben
1976 Outrup Speedway 1985
1976 05/09 Kruså, Kokkelund  Speedway 1979
1977 01/05  Esbjerg, Korskro Motor Centrum Speedway Åben
1977 22/05 Slangerup knallertbane Speedway Åben
1978 27/08 København, Amager Speedway 2007
1980 Brovst Speedway Center Speedway Åben
1980 20/04 Skovbo Travbane, Bjæverskov Langbane 1986
1982 01/07 Næstved Stadion speedway, 1 løb Speedway 1982
1982 4&5/12 Esbjerg Skøjtehal Isspeedway 1982
1983  05/03 Odense Skøjtehal Isspeedway 1983
1985 11/06 Munkebo Speedway Center Speedway Åben
1985  20/07 Odense, Korsløkke knallertbane Speedway Åben
1986 Holstebro Skave Speedway Åben
1986 Esbjerg, Korskro knallertbane Speedway Åben
1986 Outrup Speedway Center Speedway Åben
1989  04/06 Holsted Speedway Åben
1990 Grindsted Speedway Åben
1996 15/09 Voldby v/ Middelfart Græsbane 1996
2000 10/09 Gandrup Græsbane Åben
2003 København, Parken Speedway indendørs 2014
2004 17/07 Billund Travbane Langbane 2005
2011 4&5/02 BOXEN Herning Speedway indendørs 2011
2015 Horsens Arena Speedway one-off