Arne Pander

– den uheldige helt


Skrevet af Søren Kjær
samlet fra flere kilder.

Her dukker mindet op om en dansk speedwaystjerne, der i en karriere, der strakte sig fra 1953 til 1969 kunne køre lige op med, og endda besejre nogle af verdens allerbedste kørere.

Men bedst som han i 1961 var på vej mod en VM finale I 1961, fik han i juli måned et alvorligt afbræk i karrieren ved et livsfarligt styrt i en kollision med Englænderen Lesley Owens på banen i Coventry, som kostede ham et kraniebrud og hørelsen på det ene øre samt et tre måneder langt sygeleje.
Og mindet om ham er stadig levende i England, hvor han fra 1959 var publikums helt på speedwayholdet Oxford Cheetahs.

Han blev aldrig verdensmester. Hver gang han var lige ved, blev han afbrudt af skader, men alligevel erklærede han, at han elskede at køre Speedway.
Arne%20Pander1

Han blev født d. 12. juli 1932 i Balle ved Silkeborg, og døbt Arne Kristensen. Navnet Pander antog han først noget senere. Han kom i lære som mekaniker på faderens motorcykleværksted i Herning.

Som 19-årig deltog han den 1. juli 1951 i sit første motorløb på terrænbanen ved Hinge ved Kjellerup på en motorcykel, han selv havde skruet sammen af diverse dele fra før krigen.

I 1953 debuterede han den 14. maj som speedwaykører på Hem Odde banen ved Mossø med det beskedne resultat af en 7. plads ud af 9 kørere i special 500cc. klassen. Men allerede den 31. maj vandt han special 500 cc .B i Holstebro med maksimum 12 point. Så talentet var umiskendeligt.

Med en højde på kun 166 cm. og en slank krop var han nærmest født til at blive speedwaykører, og han blev i 1956 danmarksmester på Selskov Speedway og 1958 gentog han bedriften på Amager Speedway.
På Aarhus travbane vandt han i 1957 hele to danmarksmesterskaber på samme dag, nemlig i 500 cc. special og i 250 cc. sportsklassen.

Elektrolpokalen

Efter sejre tre år i træk vandt han i 1958 på Charlottenlund travbane den meget prestigefyldte Elektrolpokal til ejendom.

Arne Pander

Favoritten til at vinde pokalen i 1956 var Kiehn Berthelsen, der stillede op med en splinterny ESO maskine, der især var egnet langbane. I de indledende heat var han då også langt en hurtigste. Men skæbnen spillede ham et puds i slutheatet. Han kom først fra start, men i første sving døde motoren. Efter nogle sekunders manipulering med gashåndtaget kom den i gang igen, men da var feltet med Arne Pander i spidsen på en almindelig JAP speedway maskine for længst kørt forbi, og Pander vandt sin første aktie i den 8000 kr. kostbare pokal.

Det lå ikke lige i kortene, at han skulle vinde pokalen i 1957. I finaleheatet fik svenskeren Göte Brester, der allerede have to aktier i pokalen, motorproblemer. I stedet skød den finske kører Aulis Tuominen voldsomt frem og tog føring foran nordmanden Erling Simonsen og Pander. Det holdt til sidst sving, hvor Tuominen fik motorstop, og Pander smuttede forbi Simonsen, som omgående protesterede mod Pander for tyvstart. Dommeren afviste protesten, og sejren stod ved magt.

Sejren var også alvorligt i fare, allerede ind løbet startede i 1958. Der var nemlig nedlagt en protest mod hans cykel på grund af, at hans udblæsningsrør endte med en tragt (megafon). Resolut hentede han en nedstryger, og med den løste han problemet og fik sin cykel godkendt.
Svenskeren Sven Fahlén så undrende til. Hans udblæsningsrør endte nemlig også med en megafon, men ham var der ikke protesteret imod.

Også denne gang var Göte Brester med som rival til pokalen. Pander tog starten i slutheatet med svenskeren lige bagved. Efter første omgang begyndte luften at sive ud af baghjulet, og så var det bare at holde på og håbe det bedste. Og takket være den nye cykels fjedrende bagstel, blev dækket på fælgen hele vejen til mål, – fortalte han med glædestårer i øjnene bagefter.

1958 var et i det hel taget et godt år for ham, og på hjemmebanen i Sinding ved Herning besejrede han verdensmesteren Barry Briggs fra New Zealand og den tidligere svenske verdensmester Ove Fundin.

Ove FundinOve FundinBBBarry Briggs

Da hans broder Carsten Kristensen i 1959 på grund af sygdom måtte sende afbud til sidevognsklassen, indtog Arne pladsen på broderens Triumph maskine og vandt klassen med Aksel Müller i sidevognen. Næsten som en selvfølge vandt han også ekspertklassen i samme stævne.

På Navr banen ved Holstebro måtte han dog bøje sig for over overmagten med en 3. plads efter Ove Fundin og Barry Briggs.

Professionel i England.

Hans store ambition var at vinde verdensmesterskabet i Speedway, og derfor søgte han til England og fik kontrakt med klubben i Oxford i 1959, hvor han straks fik succes og i 1965 til 1967 var Cheetah-holdets topscorer med et snit på 10,00.

Efter styrtet I 1961 lå han opgivet af lægerne dybt bevidstløs på hospitalet i Oxford, og efter et tre måneder langt sygeleje fulgte lægernes forbud mod at køre speedway i nogle måneder.

Efter en pause på ni måneder vendte han tilbage til dansk speedway i april 1962 ved et løb på Sindingbanen, hvor 5000 tilskuere var mødt op for at hylde ham. Efter et forgæves forsøg på at forbedre banerekorden vandt han alle sine heat.
Kort forinden havde han i Wien vundet den ”Gyldne Hjelm”.
Og i 1963 var han igen i form til at vende tilbage til England, hvor han vandt Midland Riders Championship.
Frem til 1968 fortsatte han karrieren, dog ind imellem afbrudt at flere styrt, som bl. a. kostede et brækket skinneben og et kraveben. Fra midten af 1968 kørte han en tid for Poole og i 1969 for Halifax, indtil han efter endnu et styrt i 1969 valgte at stoppe sin strålende karriere.

Efter speedway karrieren boede han fast i England og arbejdede som mekaniker ved Lotus fabrikken, og en overgang ejede han en pub.

arne p

Arne Pander døde den 22. maj 2015 i sit hjem i Kings Lynn i England 83 år gammel.
Han var gift fire gange og efterlader sig fem døtre, hvoraf de to bor i England.