Herningholm

Herningholm motorbane.

Kilder: Sport i Verdensformat.
Allan Terndrup, Illustreret Motor revy.
Herning Folkeblad 12/8 1946
John Williams, Århus.
Motorsportens Mænd 1947.

Herregården Herningholm, som har sin oprindelse omkring år 1580 og ombygget i 1757 er i vore dage en del af Herning Museum, og rummer i den restaurerede hovedbygning forfatteren Steen Steensen Blichers efterladte samlinger.
Bortset fra den omgivende park er al gårdens jord udstykket og bebygget, men i årene lige efter 2. Verdenskrig var der stadig store jordarealer ved gården, hvor Herning Motor Sport, som var stiftet i 1937, havde anlagt en ca. 500 m. lang jordbane til løb med motorcykler på ungskuepladsen.

Det allerførste motorløb, der blev kørt i Herning fandt sted den 11. august 1946.
Det havde samlet 65 deltagere i forskellige klasser, og der kom henved 10.000 tilskuere, – et overvældende antal.
I løbene opstod der flere dramatiske situationer, men kun et uheld fik konsekvenser.
Det skete i seniorklassen, hvor Svend Larsen fra Roskilde styrtede foran  Ove Emil Pedersen fra Ålborg, der ikke kunne undgå at ramme ham og også selv væltede. Jeppe Ussing fra Børkop undgik kollision ved at lægge sin maskine ned lige foran uheldsstedet.
Svend Larsen blev kørt på sygehuset med et brækket ben.
Resultater:
Begynder solo:
1. O. Kristensen, Kolding.
2. Kaj Jacobsen, Aalborg.
3. Aage F. Andersen, Horsens.

Junior solo:
1. Kurt Bertelsen, Vejle.
2. Thorkild Sørensen, Horsens.

Senior solo:
1. Villy Andersen, Kolding.
2. Jens  P. Nielsen, Herning.
3. Niels Amstrup Nielsen, Herning.

Special 500 cc.:
1. Arvid Frederiksen, Vejle.
2. Robert S. Jensen, Horsens.
3. Jeppe Ussing, Børkop.

Begynder, sidevogn:
1. Marius Remme, Herning.
2. Aksel Villadsen, København.
3. Christian Christensen, Aalborg.

Senior sidevogn:
1. Hans Dalsgaard, Vejle.
2. Johannes Mäkinen, Kolding.
3. C. Jensen, Aarhus:

Af bogen ”Sport i Verdensformat” fremgår det, at der blev kørt flere løb på denne bane. Men kun  de jyske jordbanemesterskaber, som afholdtes d. 31. August 1947, er refereret deri.

Det var Jysk Motor Union og Herning Motor Sport, der stod for arrangementet, som blev overværet at ca. 6000 tilskuere, og som havde ca. 40 deltagere i flere klasser indenfor solo- og sidevognskørsel.

Stævnet blev åbnet af præsidenten for Danmarks Motor Union Elwin Hansen, efter at JMUs formand Peter Franck havde budt velkommen til kørere og publikum.

Banens overflade bestod – som på de fleste af den tids motorbaner – kun af jord, hvorfra græsset blot var skrabet af, som det kan ses på de efterfølgende billeder. Den blev sporet og ujævn og var svær at køre på, hvad der medvirkede til en del styrt og dramatik, men alle slap fra det uden større skader. I standard 500 cc gik det ud over både Knud Nielsen fra Aarhus og Børge Mørck fra Kolding. For sidstnævnte så meget mere ærgerligt, som at han i sit indledende heat havde kørt på rekordtiden 2,05,6, og således var storfavorit.

I den store sidevognsklasse slog Jens Nielsen fra Silkeborg efter en kollision med en konkurrent en kolbøtte med sin maskine, der efter at have læsset både fører og passager af, landede på hjulene og fortsatte ubemandet for egen motor til den kørte i et hul på inderkredsen. Der var tæt kamp i de fleste klasser, hvilket kom til udtryk i vindertiderne, der ofte adskiltes af brøkdele af sekunder.

Jyske mestre blev:

Standard 250 cc.
Nr.  Navn.                      By.                 Mc. mærke          Tid min.
1.  Henry Sørensen       Silkeborg      BSA                        2,19,7
2.  Preben Pedersen     Silkeborg      BSA                        2,24,9

Standard 350 cc.
1.  Aksel Jensen             Aalborg         Triumph               2,09,5
2.  Laurits Amstrup       Herning        Triumph                2.11.0
3.  Gunnar Laursen       Als                   BSA                        2,12,7
4.  Ernst Østerlund        Silkeborg      Triumph               2,13,6

Standard 500 cc.
1.  Villy Andersen          Kolding         Matchless             2,10,0
2.  Kurt Lauritsen          Esbjerg          BSA                       2,13,0
3.  Bruno Iversen          Vejle              Triumph                2,13,8
4.  Børge Pedersen       Aarhus           BSA                        2,14,0

Sidevogne under 600 cc.
1. Carlo Sejr Jensen      Aarhus          Triumph                2,14,4
2.  Hans Dalsgaard        Vejle               BSA                        2,14,5
3.  Rasmus Kornum      Aalborg         Triumph                2,15,6

Sidevogne over 600 cc.
1, Vitus Kelvang             Kolding         Nimbus                 2,19,4
2.  J. P. Nielsen              Herning         Nimbus                 2,22,0
3.  Orla Nielsen              Aalborg          Ariel                       2,22,1
4.  Iver Iversen               Kolding          Nimbus                 2,23,6

hholm01

Børge Petersen fra Aarhus i problemer ved et forsøg på at passere
udenom Kurt Lauritsen fra Esbjerg.

hholm02

Erik Sørensen vælter foran Børge Petersen, der kun lige netop undgår ham.

hholm03

Også Erik Bach fra Vejle måtte en tur ned.

hholm04

Sidevognene skabte dramatik. Her er Orla Nielsen ved at komme for tæt på inderkredsen.

hholm05

Kresten Kristensen fra Aarhus holder godt fast I styret
mens han kører ind i svinget for fuld gas.

hholm06

Rasmus Kornum forsøger en overhaling på ydersiden.

hholm07

Et tæt opløb mellem Carlo S. Jensen (tv.) og Vagn Poulsen.

hholm08

DMU’s Præsident Elwin Hansen gratulerer Carlo S. Jensen
og sidevognsmanden med det jyske mesterskab.

Såfremt du måtte være i besiddelse af informationer, historier eller billedmateriale
og andet om denne bane, som du venligst vil stille til rådighed for dette websted,
vær da venlig at gøre dette på kontaktsiden eller på e-mail adressen: sk@speedwaylife.com 
På Forhånd mange tak.