Historie

Opfindelsen.

Den tyske ingeniør Gottlieb Daimler tog i 1883 patent en forbrændingsmotor hvis bevægelige dele var så lette, at motoren kunne bringes op på en omdrejningstal mellem 800 og 1000 omdrejninger i minuttet, og skabte dermed grundlaget for en let motor med tilstrækkelig kraft til at kunne drive et let køretøj frem.
Tre år senere kunne han fremvise verdens første motorcykel, der beviste ideens rigtighed, men også krævede ca. 20 års udviklingsarbejde for at blive nogenlunde praktisk anvendelig.

daimler0001

Gottlieb Daimler på sin motorcykel omkring 1885 – 86.

Motorsporten havde, siden de første motorcykler blev brugbare i begyndelsen af det 20. århundrede, et stort omfang i det københavnske miljø. Der blev arrangeret løb af mange forskellige slags på vejene i omegnen af byen. Der var egentlig ikke tale om nogen særlig organisation af disse. Ofte var det entusiastiske personer fra den københavnske overklasse, der udsatte pengepræmier til den, der på kortest tid kunne gennemføre en rute ad snoede veje til et mål udenfor byen.
Hurtigst er nu så meget sagt.  Datidens maskiner var ikke hurtige, frem for alt var de upålidelige, og de makadamiserede veje var ikke gode ved dækkene.
I stedet for hastighed gjaldt det mest om at gennemføre med færrest punkteringer og motorstop.

Mange mekanikere og cykelsmede forsøgte at bygge motorcykler og bevise deres duelighed i disse løb. En af de kendteste var I. C. Ellehammer, hvis scooterlignende motorcykle også var en af de pålideligste. Ellehammer deltog selv i pålidelighedsløb i 1904 og 1905 og vandt præmier. Flere af datidens berømtheder kørte også på Ellehammers maskiner. Bl. a. prinserne Valdemar, Georg og Axel, samt den kendte journalist og flyver Alfred Nervø.

Ellehammer

Elleham 1904.

I 1919, kom ingeniør P. A. Fisker med sin nærmest geniale konstruktion, Nimbus motorcyklen, der med sin 4-cylindrede motor løb næsten vibrationsfrit, med sit kardantræk løste tidens ulidelige kampe med knækkede kæder og kileremme, og med fjedrende bagstel gav en smule komfort på datidens veje.
Den fik kælenavnet ”Kakkelovnsrøret” på grund af det store centralrør, der også var benzintank. Dens ry for enestående pålidelighed, som trods beskeden kraft skaffede mærket mange sejre, lagde grundstenen til den eneste større danske produktion af motorcykler, som varede frem til 1959.

Kakkelovnsrør

Kakkelovnsrøret fra 1920erne

 Motorsporten organiseres:
(kilde: Dansk Motor Klub)
I1901 dannedes nogle af de første danske motorklubber for ”Pionerer med Fartdjævelen i Kroppen”, hvoraf flere havde både biler og motorcykler på programmet. Det førte uundgåeligt til modsætninger, som skabte nogle udbrydere, der bl. andet i 1904 stiftede ”Dansk Motorcycle Club”.
Nogle importerede mærker som f. eks. den schweizisk fremstillede Motosacoche*) var kommet over forsøgsstadiet, og blev i 1907 med ca. 10 medlemmer grundlag for den første mærkeklub i Danmark.

*) Navnet Motosacoche betyder ”Motor i sæk” og stammer fra, at mærket leverede en lille færdigpakket motor, der let kunne indbygges i en almindelig herrecykel. Mærket leverede dog også større komplette og meget solide motorcykler.

Klubben tog dog i de følgende tre år også medlemmer ind med andre maskiner og ændrede navn til Motorcycleklubben af 1907, og igen i 1912 ændret til Dansk Motor Klub.

Motosacoche
Motosacoche 1907

Denne klub dannede i 1913 sammen med 4 andre klubber ”Det permanente Sportsudvalg”, der skulle begrænse antallet af løb.
Udvalget blev i 1914 på et møde i Wiwels selskabslokaler i København til ”Dansk Motorcycle Union”, senere ændret til ”Dansk Motor Union”. De første fem klubber var Aarhus Motorklub, Københavns Motorklub, Motorcykelklubben Elleham, Motorklubben Anglo – Dane og Skanderborg Motor Klub.
Det skete ikke uden modstand, da langtfra alle klubber kunne se formålet med at tilslutte sig. Unionen overlevede dog, og under navnet ”Danmarks Motor Union” fejrede sit 100 år jubilæum i 2014.

Fra landevej til bane.
De mange løb på landevejene førte til modstand, både fra offentligheden og myndighederne.
Derfor begyndte især Dansk Motor Klub med støtte fra flere fremtrædende motorsports-personligheder at overveje etablering af et motorsportsstadion.
Klubben blev dog overhalet indenom af en lille klub ved navn Motorsport, der på rekordtid åbnede den første jordbane til motorcykelløb i Skandinavien, og muligvis i Europa i Bagsværd i 1920.
To år senere fulgte det store motorstadion i Glostrup og i 1928 Dirt track banen ved Roskildevej.

Med ombygningen af Københavns Speedway i 2008 til BMX bane sattes foreløbig et trist punktum for de permanente speedwaybaner i København. Som udsigterne er her i de første tiår af det 21. århundrede, er der heller ingen grund til optimisme.
Hverken det politiske eller økonomiske klima i den før så progressive og aktive Metropol ser ud til at være motorsporten venligt stemt.