Faktaboks Langbane:
Banens navn: Fangel Motorbane
Banens ejer: Fangel Kro – SMO
Adresse: Fangelvej 55, 5260 Odense S.
Længde: 650 m. – ændret til 630 m. og til 600 m.
Overflade: Jord og slagger
Bredde langsider: 15 m.
Bredde sving: 18 m.
Banerekord: ??
Rekordholder: Ole Olsen 23/4 1971
Åbnet: 19/5 1946
Lukket: 1951
Genåbnet 8/8 1954
Lukket: 16/6 1985, (1994)
Efter at motorcykelløbene stoppede, blev banen indtil 1994 lejlighedsvis brugt til autocross og folkerace samt stock car løb.
Faktaboks Speedway:
Banens navn: Fangel Speedway
Banens ejer: Sports Motorklubben Odin
Adresse: Fangelvej 55, 5260 Odense S.
Længde: 380 m. Overflade: Jord og slagger
Bredde langsider: 15 m.
Bredde sving: 15 m. & 18 m.
Banerekord:
Rekordholder:
Åbnet: Ca. 1970.*
Lukket: 1985
Landsbyen Fangel ligger ca. 10 km. fra Odense centrum i sydvestlig retning. Fangel Motorbane var nabo til Fangel kro og ejet af kroejeren. Den 650 meters jordbane var omgivet af et hegn af stablede bildæk fyldt med jord. Løbskontor, presserum og dommerrum var i en gammel jernbanevogn, der stod på betonklodser ud for startstedet på den ene langside. Også ryttergården var ret primitiv, motorcykler med og uden sidevogn, knallerter og biler holdt på et åbent græsareal ved sving 3, hvor kørerne ofte selv måtte rydde deres plads for højt græs.
Banen blev straks meget populær, og tiltrak en stor skare tilskuere og mange berømte kørere i sin levetid.
Tilskuernes oversigt fra jordvoldene over banen var god hele vejen rundt, men i forhold til det antal tilskuere, der kunne være der, var de sanitære forhold absolut utilstrækkelige. Det afholdt dog ikke folk fra at strømme til banen i tusindvis.
Til venstre ses et gammelt billede fra banens allerførste tid.
Den berømte jernbanevogn var endnu ikke stillet op. Dommeren stod i alt støvet.
19. Maj 1946. Banens indvielse:
Fra morgenstunden øsede det ned. Vejene til Fangel blev opkørte og plørede. En aflysning lurede lige om hjørnet, men da vejret klarede op, blev den nye motorbane i Fangel alligevel indviet. 5.000 mennesker fandt vej til Sports Motorklubben Odins jordbane.
Resultater:
Ekspert Race: Sammenlagt tid for 3 heat.
1. Aage Jacobsen, Svendborg, 6,47,7 min.
2. Egon Rasmussen, 7,13,3 min.
Junior solo: Bedste tid for 1 heat.
1. Svend Aa. Rasmussen, Odense, 2,32,6 min.
2. Kaj H. Mogensen, Odense, 2,36,6 min.
Senior solo:
1. J. Aa. Christensen, 2,25,0 min.
2. Poul Kalør, Odense, 2,25,3 min.
Sidevogn:
1. Chr. B. Jensen, 2,40,6 min.
2. H. Skov, København, 2,43,0 min.
Handicap sidevogn:
1. Svend Aa. Jensen, 2,39,0
Handicap Solo:
Aage Jacobsen, Svendborg, 2,17,4 min.
2. juni 1946, Anden løbsdag:
Resultater:
Senior standard:
1. Villy Andersen, 18 point.
Ekspert:
1. Orla Knudsen, København, 18 point.
Senior special:
1. Svend Nissen, Odense, 15 point.
2. Kurt Lauritsen, 19 point.
Junior standard:
1. Ejvind Hansen, Ejlstrup, 10 point.
2. Kaj H. Mogensen, Odense, 8 point.
Junior special:
1. Svend Aa. Rasmussen, Odense, 8 point.
2. Richard Rasmussen, 6 point.
Handicap sidevogn:
1. Knud E. Mogensen, Odense, 2,21,7 min.
2. H. Skov, København, 2,25,0 min.
3. Svend Jensen, Odense, 2,29,0 min.
Handicap solo:
1. Orla Knudsen, København, 2,16,8 min.
2. Vitus Kelvang, Kolding, 2,20,5 min.
Banen har i sin 48-årige levetid været lukket flere gange og genåbnet. Ved forskellige ombygninger er længden også ændret og således været opgivet til at være både 650, 600 og 630 meter lang , ligesom bredden i sving og på langsider er ændret. De i faktaboksen foroven angivne dimensioner er de seneste.
Den københavnske sidevognskører Svend Jensen har sendt denne morsomme
kombination af foto og tegning, hvor han beskriver sit uheld på Fangelbanen i 1947.
Bestemt ikke uden humorillustrerer det betydningen af en rutineret sidevognsmand.
Første DM efter Krigen
Søndag den 7. september 1947 havde SMO med formanden, Ejler Gullitz i spidsen den ære, at kunne afvikle det første DM efter Anden Verdenskrig. Den officielle titel var ”De Danske Jordbanemesterskaber”, som Danmarks Motor Union egentlig helst ville have kørt på en travbane, med i såvel 1946 som i starten af ’47 måtte man gå forgæves hos travselskaberne – ingen ville byde DMU velkommen i disse år. Derfor måtte man gå på kompromis med sig selv og afvikle mesterskaberne i Fangel.
Det blev en stor succes med dejligt vejr, 66 deltagere i 7 klasser og omkring 15.000 tilskuere. Det var formentlig det største antal tilskuere nogensinde i Fangel.
Det store samtaleemne – og formentlig ham der solgte flest billetter – var Orla Knudsen fra København. Han var den klareste favorit til at vinde DM i Expertklassen, Special 500cc. Men skæbnen ville noget andet, idet han sprang sin kæde i et af de indledende heats, hvorved han mistede chancen for at blive mester. I stedet gik titlen til Irving Irvinger.
Totalt set blev mesterskabet en succes for hjemmebanekørerne, da tre titler gik til fynske kørere. Det var lige så mange som til København, som i disse år var de dominerende.
De danske mestre 1947
250 cc. Standard, Henry Sørensen, Silkeborg
350 cc. Standard, Ejnar Andersen, København.
500 cc. Standard, Kai Holck Mogensen, Odense
350 cc. Special, N. V. Jensen, Odense
500 cc. Special, Irving Irvinger, København.
600 cc. Sidevogn, Johannes Hansen/Ejnar Rasmussen, Odense.
750 cc. Sidevogn, David Axelsson/Axel Møller, København.
I Standard 500cc kunne det store fynske publikum glæde sig over en DM-titel til den populære Kai Holck Mogensen fra Odense. Her ses Holck Mogensen forrest i tæt kamp med den senere sølvmedaljetager, Helge Kamuk fra Ullerslev.
I den store sidevognsklasse var der tæt kamp mellem topparrene. Her ses den senere sølvmedaljetager, Svend Knudsen, Odense forrest. Bagved t.v. mesteren, David Axelsson, København og til højre Nimbus’ fabrikskører, Josef Koch, København.
Stilstand i 1948-49
I en periode fra 1948 til foråret 1949 lå Fangelbanen ligesom andre baner stille, fordi den daværende Handelsminister Jens Otto Krag forbød afholdelse af motorløb på grund af misforstået bekymring for landets benzinbeholdning.
Mærkelig nok gjaldt forbuddet ikke alle andre sportsbegivenheder folk rejste til i titusindvis pr. bil og motorcykel.
8 køreres trængsel i første sving
Trængsel og travlhed i ryttergården.
Af og til blev løbene arrangeret af Den Fynske Løbssammenslutning, hvori Motorklubben Vestfyn og Bogense Motorklub var med. For det meste blev løbene dog arrangeret af Sports Motorklubben Odin fra Odense, var næsten altid karakteriseret ved at være heldags begivenheder med mange klasser.
Den 4. september 1949 blev et af Svend Aage Engstrøms mange comeback løb kørt på Fangelbanen. Engstrøm var stadig en stor stjerne hos publikum, og forventningen var stor. Desværre blev publikum skuffet. Allerede i sit første heat slog Engstrøm en baglæns kolbøtte i starten med en JAP cykel, som han havde lånt af Svendborg køreren Aage Andersen. Senere lånte Engstrøm en anden JAP af Niels E. Nielsen, men på den lykkedes det ham kun at opnå en andenplads efter Irving Irvinger.
Sidevognskøreren Johannes Hansen fra Odense på en ældre Nimbus vandt overraskende over den københavnske Nimbus ekspert Josef Koch.
Efter løbet indtraf en bemærkelsesværdig ulykke, der kunne have fået langt værre følger. I en jernbaneoverskæring hvor linien mellem Odense og Fåborg dengang krydsede landevejen mellem Odense og Fangel, blev en lastbil påkørt af toget og rullede ned af en ca. 5 meter høj skrænt og knustes. I førerhuset sad køreren Svend Nissen fra Odense ved siden af chaufføren og på ladet sad juniorkøreren Arne Hansen fra Skallebølle og passede på speedwaycyklerne. De var på vej hjem fra et løb på Fangelbanen. Svend Nissen og chaufføren slap med knubs, mens Arne Hansen pådrog sig et brækket ben.
De Danske Jordbanemesterskaber 1950
Den 1. oktober 1950 var Fangel igen vært for Danmarksmesterskaberne.
Startlisten rummede 78 deltagere fordelt på 7 klasser. 500 cc special havde 18 kørere tilmeldt, alle på JAP. Heatene var på 5 omgange á 650 meter.
I et referat skrev Skandinavisk Motor Journal, at banen var bedre end den ved en overfladisk betragtning så ud til, men at den hurtigt blev hullet på langsiderne og opkørt i svingene. Den var langt fra let at køre på og absolut ikke velegnet til et mesterskabsløb.
Arrangørerne SMO blev dog rost for et kvik afvikling af stævnet, mens løbsledelsen – læs dommerne (der var tre) – var årsag til nogen forvirring i den store sidevognsklasse.
Der skete der det, at Helmer Albrechtsens sidevognsmand faldt af på anden omgang. Køreren fortsatte uden til 3. omgang, hvor han tog den tabte passager op igen og fuldførte løbet. Fejlagtigt opgav løbsledelsen hans tid og placering for derefter at udelukke ham fra start i slutheatet.
Udelukkelsen var korrekt i henhold til internationale regler, men medførte en højrøstet diskussion i dommertårnet, hvor Albrechtsen protesterede mod udelukkelsen. Herunder hjalp det ikke, at man konstaterede at DMU slet ikke havde et sidevognsreglement den gang.
I specialklassens indledende heat blev man vidne til et særsyn. Køreren Sigurd Nielsen stillede efteranmeldt op på en 2-cylindret ”fore and aft” Douglas i et felt, der ellers udelukkende bestod af JAP maskiner, og han kom da også i mål næsten et halvt minut efter heatvinderen.
Trods baneforholdene skete der kun få uheld. I 200 cc klassen kæmpede Jens Nielsen og Erhard Fisker så hårdt om andenpladsen at de stødte sammen og begge styrtede.
De danske mestre 1950
200 cc Standard, Johannes Hansen, Odense.
250 cc Standard, Erik Wincentsz, Slagelse.
350 cc Standard, Ib Nielsen, Skive.
500 cc Standard, Aage Iversen, Sønderborg.
500 cc Special, Svend Nissen, Odense.
600 cc Sidevogn, Johannes Hansen/Ejnar Hansen, Odense.
750 cc Sidevogn, Carlo Sejr Jensen/Harry B. Hansen, Aarhus.
Mesterparade i Fangel 1950.
Fra venstre Ejnar Rasmussen (Johannes Hansens sidevognsmand) med JH’s datter i sidevognen, dernæst det århusianske sidevognspar Carlo Sejr Jensen og Harry B. Hansen. Med sort kasket ses mesteren i Special solo 500cc, Svend Nisssen, fulgt af Aage Iversen, Ib Nielsen, Erik Wincentsz og yderst til højre Johannes Hansen. (Se klasserne ovenover billedet).
Startlisten rummede 78 deltagere fordelt på 7 klasser.
500 cc special havde 18 kørere tilmeldt, alle på JAP.
Heatene var på 5 omgange á 650 meter.
På løbsdagen var det dårligt vejr, og efterfølgende blev banen i en del af pressen kritiseret for at være mudret og sporet. Om kritikken var årsagen er uvist, men fra 1951 og et par år frem, lå banen stille.
Genåbning med nyt liv
Banen blev genåbnet d. 8. August 1954. Da var længden ændret til 600 meter og svingenes bredde til 18 meter.
Programmet fra genåbningen d. 1. August 1954
At banen havde været savnet i den lukkede periode kunne ses på tilskuertallet. Der gik 10.000 gennem tælleapparaterne.
Her præsenteredes for første gang de berømte – eller skal man sige de berygtede – tyske sidevognskørere Michael Krauser og Hans Kistner, som også var på programmet den 26. september samme år. Deres ualmindeligt dristige kørsel var et stort samtaleemne i mange år efter. Når gamle Fangel fans mange år efter mødes, hører man altid ”Kan du huske de tyske sidevogne?”. Den 8. Oktober 1955 kom Krauser og Kistner igen, denne gang ifølge med Josef Miesgang og Franz Berndt. Det var et trækplaster for ca. 8000 tilskuere, men fusede lidt ud.
Kun i deres førte heat fuldførte alle fire, og efter deres tredje og sidste heat var det kun Franz Berndt, der havde fuldført alle tre heat, og derfor var vinder.
Mange initiativer blev taget i forsøg på at holde publikums interesse ved lige. Bl. a. præsenterede man en sidevognsklasse med nogle tyske kørere på maskiner monteret med de voldsomme König racerbåd motorer på ca. 1100 cc. og langt over 150 Hk. De kunne præstere hastigheder betydeligt over hvad banen var egnet til, og en af ekvipagerne endte da også i dækvolden og sendte sin fører på sygehuset med et brækket ben.
Også de nærmest livsfarlige og nu forbudte fleksible sidevogne blev præsenteret, men publikumseffekten udeblev stort set.
Der opstod et behov for en kortere speedwaybane, således at SMO’s hold i Danmarksturneringen Fynboerne kunne få en hjemmebane. Derfor blev der lavet et sving igennem inderbanen, så der dannedes en kortere 370. m. speedway i den sydlige ende af banen.
Fangel i 1960’erne
Op gennem 1960’er blev der kørt løb to gange om året med ganske pæne tilskuertal. Fra omkr. 1966 også med billøb, som var meget populære. Men den ubestridte konge af Fangel var en hel anden, nemlig sidevognskøreren Kurt Larsen. Flyttemanden fra Skt. Hans kvarteret i Odense ”ejede” Fangel i 1960’erne. Han vandt alt hvad der var at vinde sammen med sidevognsmanden Leif Larsen.
I perioden 1960-69 vandt Kurt Larsen i alt 10 danske mesterskaber på såvel Kort- som Langbane. Tre af dem sammen med Svend Erik Hüttemann, syv med Leif Larsen. Det gør Kurt til den danske sidevognskører, der har vundet flest mesterskaber.
Kurt Larsen og Leif Larsen ”ejede” Fangelbanen i 1960’erne.
I 1966 anskaffede Sports Motorklubben Odin sig denne udrangerede jernbanevogn som dommertårn.
Nogle syntes at det var en god ide, andre at den var rædselsfuld.
Under alle omstændigheder opfyldte den sit formål som dommertårn på glimrende vis.
Den korrekte typebetegnelse for vognen var OMB BE 7. Den var oprindeligt bygget til SFJ, Sydfynske Jernbaner i 1924. Stor tak til Arne Kirkeby for at vi må vise hans billede.
Hvis du vil vide mere om vognens historie, kan du se her:
https://www.jernbanen.dk/pvognsolo.php?s=161&vognid=1581
Fra 1970 til slut i ’85
Den 23. maj 1970 kørtes en landskamp mellem Danmark og Norge på 370 meters afsnittet af banen. Tilskuertallet var ca. 2000.
Inden pausen i matchen havde danskerne en føring på 2 point, men en kraftig regnbyge i pausen vendte op og ned på det. Regnen gjorde banen tung og våd, og den eneste dansker, der fandt rytmen igen var Ole Olsen. Nordmændene var åbenbart mere vant til våde baner og vendte matchen til en stor sejr.
Danmark 49 point. Norge 59 point.
Det danske hold bestod af: Det norske hold bestod af:
Holdleder Egon Boisen. Holdleder Tore Kittelsen.
Ole Olsen 15 point. Odd Fossengen 13 point.
Gotfred Andreasen 9 point. A. Stangeland 13 point.
Niels Weiss 8 point. Reidar Eide 12 point.
Bent Nørregaard 6 point. Øjvind Berg 10 point.
Jens Ring 5 point. Ulf Løvås 7 point.
Henning Edsbjerg 3 point. Dag Løvås 4 point.
Preben Møller Christensen 3 point. Svein Kaasa 0 point. ej kørt
Udover landskampen rummede programmet også 3 sidevognsheat, som blev vundet af Frank Damgaard med Henning Damsgaard i sidevognen, og 3 heats for ynglinge 50 cc, som vandtes af Bent Damgaard fra Viborg. Alle heat blev kørt over 4 omgange á 380 meter.
Ca. samtidig med den første knallertbane i Fjelsted (1970 -71) blev også en knallertbane anlagt inden i den nordlige ende af Fangelbanen.
Men inden da var allerede i 1970 knallerterne på programmet ved løb på den store bane. Det var knallerter, der med specialstel var ombygget til speedway. Motorerne var på 50 cc. og enhver form for tuning var tilladt, så både effekt og hastighed langt oversteg, hvad der var tilladt for gadeknallerter.
Banen havde i en årrække de traditionelle løbsdage med Europa Race og Valvoline Cup, hvori også flere automobilklasser deltog, idet SMO havde en bilafdeling kaldet SMOA, som senere blev udskilt selvstændigt..
Den 30. April 1972 afholdt SMOA Danmarksmesterskab på jordbane for bilerne, og det var samtidig løb nr 100 på Fangelbanen.
Efter flere heat med biler kunne banen blive dyb og sporet,
hvad ikke alle motorcyklister brød sig lige meget om.
Selv langvarige slæbepauser kunne ikke slette alle spor.
Der var afbud fra Anders Michanek, og i hans sted blev den kun 19-årige Bo Petersen fra Fjelsted sat ind, og klarede sig overraskende godt i det hårde selskab. Til gengæld skuffede tyske Christof Betzl, der endte på sidstepladsen i klassen.
Europa Race 1977, resultater:
Ekspert 500 cc:
1. Ole Olsen DK 32 point.
2. Sture Lindblom S 18 point.
3. Bo Petersen DK 18 point.
4. Skjold Larsen DK 17 point.
5. Kristian Præstbro DK 16 point.
6. Barry Briggs NZ 14 point.
7. Peter Hansen DK 14 point.
8. Christof Betzl D 12 point.
Junior Special 500 cc:
1. Niels Erik Jørgensen SMO 21 point.
2. Karl Frede Lund EMS 16 point.
3. Kurt Sørensen AMK 13 point.
4. Ejvind Kjær VSK 12 point.
5. Gunnar Hansen OSC 11 point.
Gunnar Hansen skærer hårdt ind under Leo Justesen
og Peter Rasmussen i junior 500 cc
Senior Special sidevogn 500 cc:
1. Frank Damgaard/ Jørn Andersen AMK 12 point.
2. Bent Jensen / Niels Damsgaard AMK 8 point.
3. Carl Andersen/ Ernst Jacobsen HaMK 5 point.
Junior Special sidevogn 500 cc:
1. Torben Hansen/ Niels Voldgaard EMS 10 point.
2. Christian Andersen / Bjarne Andersen HaMK 8 point.
3. Bjarne Lauritsen/ Aage Sørensen HeMS 5 point.
Senior Special sidevogn 750 cc:
1. Jørgen Svendsen/ Alex Hasager AMK 12 point.
2. John Nielsen / Flemming Qvist SMKG 9 point.
3. Bent Jensen/ Mogens Lind FAM 5 point.
Sidevogn 1977
Knallerter 50 cc:
1. Tommy Knudsen SMK 14 point.
2. René Christiansen SMK 12 point.
3. Lars H. Jørgensen VBMK 11 point.
4. Kim R. Jørgensen SMO 10 point.
5. Erik Holm HSK 9 point.
Når 50 cc-erne deltog i de store publikumsløb, kørte de 2 omgange
på den 600 meter lange bane og nåede hastigheder omkring
90 km/t på langsiderne. Drengene elskede det, men motorerne
gjorde det ikke altid.
7. Maj 1978 med stor reklame for en dyst mellem Ole Olsen og Egon Müller. Men Egon udeblev.
Valvoline Cup resultater 1978:
Ekspert 500 cc:
1 Ole Olsen DK 35 point.
2. Kristian Præstbro DK 29 point.
3. Bruce Cribb GB 19 point.
4. Finn Rune Jensen DK 18 point.
5. Steen Rasmussen DK 14 point.
I Egon Müllers fravær havde Ole Olsen (3) let spil mod Steen Rasmussen (7),
Klaus Lohmann (8) og Robert Mouncer GB (6)
National Special 500 cc:
1 Jan Holm Nielsen Ringsted 24 point.
2. John Rosenkrantz Horsens 22 point.
3. J. E. Krause Kjær Aarhus 20 point.
4. Niels E. Pedersen Ringe 17 point.
Sidevogn Junior special 500 cc.
1. John Laursen/Fl. Christensen 12 point.
2. Steen Christensen/Villy Hansen 7 point.
3. Palle Gregersen/ Ernst Jacobsen 6 point.
4. Kaj Schmidt/Finn Schmidt 5 point.
Knallerter 50 cc:
1. Henning Hansen Them
2. John Jørgensen Søndersø
3. Michael Pedersen Odense
4. John Knudsen Odense
Dette program havde 31 heat, deraf 12 heat for bilernes DM
Der kom knap 2000 tilskuere
31. maj 1981
Senior 500 cc
1. Helge Hansen HSK 16 point.
2. Jan Holm Nielsen MSM 15 point.
3. Finn Jensen FSK 14 point.
4. Jens Munkedal FAM 7 point.
5. Preben S. Pedersen FAM 5 point.
Junior 500 cc
1. Svend Aa. Schmidt HMS 24 point.
2. Lars Jensen FMK 19 point.
3. Finn Schmidt FSK 14 point.
4. Kent Noer EMS 14 point.
5. Niels E. Jørgensen SMO 11 point.
Knallerter 50 cc
1. Henrik K. Pedersen MMS 1,31,6 min.
2. Kent Schärfe VBMK 1,32,5 min.
3. Hans J. Hansen SMK 1,33,5 min.
Sidevogn Junior 500 cc.
1. Jens Rasmussen SMO/Per West HMS 13 point.
2. Hans P. Christensen HMS/ Finn D. Hansen HMS 10 point.
3. Kurt Yndgaard SMO/ Henning Andersen SMO 9 point.
Sidevogn Senior 500 cc.
1. Frank Damgaard AMK/ Jørn Andersen AMK 13 point.
2. Bent Jensen AMK/ Niels Sejr AMK 12 point.
3. Steen Christensen SMO/Villy Hansen SMO 7 point.
Frank Damgaard og Jørn Andersen (38) fører sidevognsfeltet foran Bent Jensen og Steen Christensen.
Gennem firserne dalede publikums interesse for den gamle bane. Samtidig tiltog miljøproblemerne på grund af støjen, og det sidste løb, der blev afholdt udelukkende for motorcykler fandt sted d. 16. juni 1985 i smukt vejr med ganske få tilskuere. I sidevognsklassen deltog ikke mindre end 15 ekvipager.
Resultater 16. Juni 1985:
Senior Special 500 cc:
1. Bent Jørgensen VSK
2. Øjvind Røkeberg Norge
3. Manfred Söth V. Tyskland
Junior Special 500 cc:
1. Lars Munkedal AMCK
2. Karl Frede Lund AMCK
3. Keld Munkedal AMCK
Sidevogn special 500 cc.
1. Jan Rasmussen/ Remi Kruse Danmark
2. H. Tveitdal/T. Solli Norge
3. O. Lagoni/Österrud Sverige.
Speedway 80 cc:
1. Ole Vandel FMK
2. Tom Knudsen HSK
3. Claus Thaysen FSK
Derefter var SMO’s 500 cc hold i Danmarksturneringen hjemløs, og havde i de efterfølgende år ”hjemmebane” på Løvelbanen ca. 160 km, væk. 80 cc holdet var bedre stillet, da der dette år blev åbnet en 220 meter lang mini speedway i Odense. (Se Korsløkkebanen.)
Banen fortsatte derefter 1 – 2 gange om året med billøb, autocross og folkerace og endte med stock car løb. (Banger race). Den 4. September 1994 kørtes for allersidste gang på banen.
Det formentlig sidste race på Fangelbanen..Foto: Freddy R. Pedersen
Selv om banen nu for længst er nedlagt, kunne omridset
af både den lange bane,speedwaybanen og
knallertbanenstadig kan ses fra luften i 2008.
Såfremt du måtte være i besiddelse af informationer, historier eller billedmateriale
og andet om denne bane, som du venligst vil stille til rådighed for dette websted,
vær da venlig at gøre dette på kontaktsiden eller på e-mail adressen: sk@speedwaylife.com
På Forhånd mange tak.