Svogerslev

Svogerslev græsbane

Roskilde & Omegns Motorklub åbnede d. 9. juli 1933 en græsbane ved Svogerslev i et strålende sommervejr, der var næsten for godt, fordi sol og varme lokkede folk til stranden i stedet for at gå til motorløb. Det samlede publikumstal blev kun på omkring 2000.
Klubben havde samlet et pænt antal af landets bedste kører, og havde sikret sig assistance af erfarne folk fra Sports Motor Klubben til at gennemføre løbet.
I det første løb var en af ROM’s egne kørere Gunnar Nielsen fra Lejre ubeskeden nok til at vinde foran Holm Madsen og Leif Hirsborg.
I andet løb kom tre Rudge maskiner på de tre første pladser kørt af Henry Jørgensen, Agner Hansen og Poul Strambou.
Tredje løb var et juniorløb for 500 cc maskiner, som blev vundet af Brinkmann Jørgensen foran Svend Nielsen og Ivan Nielsen.
I Ekspertklassen for 500 cc. maskiner var Svend Aage Engstrøm favorit, men han fik maskinskade, og så blev løbet vundet af Henry Jørgensen med Sejr Dybbro og Agner Hansen på de næste pladser.
Et handicap løb blev vundet af Gunnar Nielsen foran Ferdinand Olsen og Leif Hirsborg.
Et sidevognsløb havde kun to deltagere. Men da den ene, Oluf Hansen punkterede, og havde den anden. Th. Bengtsen let spil.
Dagen sluttede med et automobilløb, som H. O. Rasmussen vandt foran Arnold Jensen og Knud Tholstrup.

Dette er det eneste stævne vi har kunnet finde omtalt fra denne bane, og formoder derfor at banen lukkede samme år.

Såfremt du måtte være i besiddelse af informationer, historier eller billedmateriale
og andet om denne bane, som du venligst
vil stille til rådighed for dette websted,
vær da venlig at gøre
dette på kontaktsiden eller på e-mail adressen: sk@speedwaylife.com

På Forhånd mange tak.