Frederikssund

Frederikssund lang- og græsbane

Fakta:
Banens navn:
Frederikssund Stadion
Banens ejer:  A/S Frederikssund Stadion
Adresse:  Kalvø, Fredrikssund
Længde:  1048 m.
Overflade:  Jord og græs
Bredde langsider  24 – 25 m.
Bredde sving:  30 – 32 m.
Åbnet:  26. august 1934
Lukket:  1939

 

En tip – top moderne Motorbane ved Roskilde Fjord.
Med Lyntog til Frederikssund.

Overskrift
Sådan var overskriften i dagbladet BT d. 6.februar 1934.


Frederikssund banetegning
Denne tegning var indsat i BT’s artikel. Det mørke er den næsten 6-kantede motorbane med de store sving. I midterfeltet en fodboldbane med en cindersbelagt løbebane rundt om. Øverst i billedet ses en jernbanelinje, hvor motorbanen havde sit eget spor og sin egen perron med direkte indgang til banen. Man kunne komme med tog direkte fra Københavns centrum til motorbanen på bare 50 minutter. Kørernes ryttergård var helt i bunden af billedet, næsten ud til fjorden.

motorbane (1)

Tegningen her, venligt stillet til rådighed af Frederikssunds lokalarkiv, viser placeringen af motorbanen ude til venstre ved jernbanen, der via en bro og en dæmning fører over Roskilde fjord til halvøen Hornsherred. Jernbanen og broen er der ikke mere, men dæmningen på Hornsherred siden ligger der stadig. Ude til højre ses Kronprins Frederiks (Frederik d.9.) bro dæmningen, hvor landevejen går over fjorden på en klapbro og en dæmning. Området ved banen hedder Kalvø. Det flade areal banen lå på, kaldes Bløden.

I 1933 kom Sjællands Stifts Motorklub med et forslag om anlæggelse at en motorbane i Bløden. Byrådet støttede op og tegnede aktier. Projektet kunne udføres som nødhjælpsarbejde i 30-ernes store arbejdsløshed. Den 23. August 1933 stiftedes selskabet A/S Frederikssund Stadion. Initiativet til banen blev taget af Frederikssund Motorklub med Richard Erlandsen, Erland Nielsen og Eigil Nielsen i spidsen. Desuden indgik to lodsejere fra Bløden, redaktør Theisen-Krestensen og gårdejer C. F. Lassen ind i selskabet og udlejede 32 tdr. land (ca. 176.000 m2) til formålet. Søndag den 26. August 1934 kunne man så indvi banen, som med sin specielle facon var unik, og som kunne bruges af både motorcykler og biler, og som man så i 1935 også til hestevæddeløb.

Frederikssund honoratiores.
På billedet ses fra venstre redaktør Theisen-Krestensen, sagfører Richard Knudsen og
Frederikssunds borgmester Emil Retoft. Køreren, der læner sig op ad sin motorcykel
er Svend Aage Engstrøm. I baggrunden står banens åbne dommertårn.

Frederiksborg Amts Avis skrev i en foromtale d. 21. August 1934, at motorbanen var den første del af det samlede stadion, der var klar til indvielse, og at der var parkeringspladsen til 1000 biler, 1500  motorcykle og 5000 cykcler.
Kørerne til åbningsløbet ville være i 350 cc klassen Ivan Jensen, E. Truelsen, Svend Aage Sørensen, Erik Ohrt, Leif Hirsborg,, Carl Henriksen, Henning Pedersen, Henry Jørgensen og de svenske brødre Aake og Rud, Jønsson.

I 500 cc special klassen ville Svend Aage Engstrøm, Ejnar Knudsen, Helge Jensen, Svend Aage Sørensen, Agner Hansen, Aksel Jensen og den kendte cigarrygende tandlæge Ferdinand Olsen komme sammen med tre svenske mesterkørere Ebbe Lundquist, Nils Olsson og Hjalmar Sohlberg.

Nedenstående 4 billeder er avisudklip fra et græsbaneløb i 1935, hvor den østrigske stjernekører Martin Schneeweiss deltog på Frederiksundbanen og mødte de bedste af den tids danske stjernekørere, Svend Aage Engstrøm, Baltzer Hansen og Svend Aage Sørensen foran en mangetusindtallig tilskuerskare.

024 1935 H.Hansen-Engstrøm i Fr.sund
1935. Sv. Aa. Engstrøm foran Hans Hansen.

025 1935 Schneweis-Engstrøm-Balzer Hansen
1935. Martin Schneeweiss foran Engstrøm og Baltzer Hansen.

Frederikssund 1935 Engstrøm i front
1935. Sv. Aa. Engstrøm i front. Billedet giver et godt indtryk af,
at banen var meget ujævn. Til gengæld var den meget bred.

026 1935 Schneweis-Balzer H
1935: Schneeweiss og Baltzer Hansen

Fr-sund36
1936: Engstrøm modtager en pokal.

I 1937 kørtes den 2. Maj i overværelse af ca. 6000 tilskuere et internationalt løb, som blev vundet af svenskeren Steen Ednalund foran Svend Aage Engstrøm.

027 1937 Frederikssund-banen
1937: Kørerne liner op til start. Engstrøm med nr. 2. på en JAP

1937: Danmarksmesterskaber på Jordbane:
500 cc. Special:
1. Baltzer Hansen
2. Sigurd Nielsen
3. Børje Haag.

500 cc. standard:
1. Charles Christiansen.
2. Holger Hansen.
3. Aage Andersen.

350 cc. solo:
1. Svend Aage Sørensen.
2. Tage Brautsch.
3. Erik Orth.

Sidevogn:
1. David Axelsson.
2. Hans Skov.
3. Berthold Eriksson.

I 1938 kørtes Elektrol løbet på banen i Frederikssund og her sikrede Engstrøm sig sin første aktie i den fornemme pokal. Der skulle gå 11 år, før hani 1949 fik anden aktie i pokalen på Charlottenlund, men han vandt den aldrig til ejendom. Det gjorde Arne Pander i 1958. (Se Charlottenlund).

Frederikssund Elektrol 38

I 1938 kørtes om det nordiske mesterskab  på den  ujævne Frederikssund bane. Her genvandt Engstrøm det nordiske mesterskab, og det de danske hold bestående af Engstrøm, Baltzer Hansen og Svend Aage Sørensen vandt nationskonkurrencen foran Finland, Norge og Sverige.

På det norske hold deltog b. a. Leif Samsing og Alf Hjort. Samsing klagede over, at han fik ondt i nyrerne på grund af rysteriet på den ujævne bane

Den danske sidevognskører David Axelsson fra København mesterskabet i sin klasse. Den senere norske motorstjerne Leif ”Basse” Hveem havde ved denne lejlighed som 18-årig sit første løb i Danmark i 350 cc klassen, som han vandt. I denne klasse deltog også Bent Jensen, Danmark, Børje Haag, Sverige og Leo Romppanen, Finland.

Banen nød stor bevågenhed og mange fine arrangementer blev gennemført med stor tilstrømning af publikum. Desværre gjaldt succesen ikke  økonomien. I 1937 gik selskabet i betalingsstandsning. Man kan her, som på flere andre danske baner mistænke den forhadte statsafgift på 60 % af entreindtægten som en medvirkende årsag.

Som det fremgår af ovenstående blev der trods betalingsstandsningen gennemført både Elektrolløbet og den nordiske mesterskabsfinale. Referatet fra det sidste fortæller om en meget ujævn bane, og man kan kun gætte på, at pengemangel har medvirket til minimal klargøring af banen til det vigtige løb.

Det formentlige sidste motorløb på banen var i 1939 et 50 km. langt rundbaneløb, og man kan ved at følge nedenstående link få et klart indtrykt af banens tilstand og de prøvelser, kørerne var udsat for.

http://www.danskkulturarv.dk/dr/motorl%C3%B8b/

Der foreligger ingen rapporter om senere løb på denne bane.

Såfremt du måtte være i besiddelse af informationer, historier eller billedmateriale
og andet om denne bane, som du venligst vil stille til rådighed for dette websted,
vær da venlig at gøre dette på kontaktsiden eller på e-mail adressen: sk@speedwaylife.com
På Forhånd mange tak.