Elling

Fakta:
Banens navn: Ellingbanen
Banens ejer: Silkeborg Motorsport/Silkeborg Speedway Club
Adresse: Ellingvej 14, 8600 Silkeborg
Overflade: Jord og Slagger
Åbnet:  April 1967

Silkeborg Motor Sport blev stiftet d. 11. april 1928. I de første år efter afslutningen af 2. verdenskrig drev klubben en jordbane i Hinge ved Kellerup. Denne blev imidlertid efter en ulykke i 1951 lukket af sikkerhedsmæssige grunde.
(se Hinge i menuen t.v.)

Klubben anlagde i midten af 1960-erne en moto cross bane ved Elling, der ligger mellem Funder Kirkeby og Engesvang vest for Silkeborg. I 1967 åbnedes i samme område en ca. 300 m. lang speedwaybane, som hovedsagelig blev brugt – og stadig bruges – til matcher i Danmarksturneringens forskellige klasser.
I lighed med flere andre danske baner fik Elling banen miljømæssige problemer på grund af lyden fra motorcyklerne. Derfor er banen for få år siden blevet ombygget.
Speedway aktiviteten drives nu af Silkeborg Speedway Club.

Ellingbanen

Elling Motorbane er et samlet kompleks bestående af en moto cross bane og en speedwaybane for 500 cc, som i midten rummer en bane for 80cc speedway. Desuden er der, efter ombygning af baneanlægget tilkommet en mindre bane beregnet til 50 cc microspeedway til højre for 500 cc banen. Hvor banen til microspeedway nu ligger, lå en landbrugs- og beboelsesbygning, som nu er sløjfet.

Speedwaybanen er nævnt i en bisætning i en omtale i Motorbladet i 1966 om Korskrobanens fremtid, som en mulig konkurrent til denne. Det er dog først i maj nummeret 1967 af MotorBladet, det er muligt at finde et referat fra et løb, der betegnes som sæsonåbning af banen i april, selve datoen er dog ikke anført, .

(Såfremt vi ikke modtager mere præcise oplysninger, må vi betragte dette løb som banens åbning.)

Åbningsløbets resultater:

Senior Special 500 cc.
Nr. 1. Poul Vissing,                                     Vejle,                     16 point.
Nr. 2. Preben Møller Christensen,            Odense                   8 point.
Nr. 3. Gotfred Andreasen,                         Horsens,                 7 point.

Junior Special 500 cc.
Nr. 1. Bent Nørregaard Jensen,                 Bække,                10 point.
Nr. 2. Ernst Mortensen,                             Herning,                 7 point.
Nr. 3. Poul J. Larsen,                                   Aalborg,                 6 point.

Senior Sport 500 cc.
Nr. 1. Karsten Kühl,                                    Odense,               18 point.
Nr. 2. Henning Thomadsen,                      Randers,               18 point.
Nr. 3. Freddy Eriksen,                                Herning,                  9 point.

Senior Sport 250 cc.
Nr. 1. Erik Thomadsen,                              Randers,               20 point.
Nr. 2. Chr. Christensen,                             Aalborg,                16 point.
Nr. 3. Thorkild Bak Nielsen,                      Silkeborg,                9 point.

Junior Sport 500 cc.
Nr. 1. Poul Nygaard,                                   Svendborg,           15 point.
Nr. 2. Frank Damgaard                               Aarhus,                   8 point.
Nr. 3. Erling Pedersen,                                Silkeborg,               8 point.

Junior Sidevogn 500 cc.
Nr. 1. Poul Christensen / Jens Poulsgaard,    Fredericia,      11 point.
Nr. 2. Jørgen Svendsen / Alex Hasager,         Hinnerup,          6 point.
Nr. 3. Niels Erik Christensen / ?,                     Vejle,                  3 point.

Næste løb på Elling banen var den 13. maj med en dobbeltmatch i Danmarksturneringen i Speedway, som Vikingerne fra Esbjerg vandt over Løverne fra Haderslev med 33 – 20 og Fæstningsdrengene fra Fredericia over Uldjyderne fra Herning med 26 -24.

Såfremt du måtte være i besiddelse af informationer, historier eller billedmateriale
og andet om denne bane, som du venligst vil stille til rådighed for dette websted,
vær da venlig at gøre dette på kontaktsiden eller på e-mail adressen: sk@speedwaylife.com
På Forhånd mange tak.