Glumsø

Fakta:
Banens navn:  Glumsø Speedway 500 cc
Banens ejer:  Midtsjællands Motor Sport
Adresse:  Stendyssevej 32, 4171 Glumsø
Længde:  290 meter
Overflade:  Knust tegl, ler og tennisgrus
Bredde langsider:  10,5 meter
Bredde sving:  15,5 meter
Banerekord:   58,2 sek.
Rekordholder: Bjarne Pedersen, 12/5 2016
Åbnet:  1967

Banens navn:  Glumsø Speedway 85 cc
Længde:  196 meter
Bredde langsider:  9 meter
Bredde sving:  12 meter
Banerekord: 52,6 sek.
Rekordholder: Norick Blödorn, Tyskland, 19/8 2017
Åbnet:  1976

Banens navn:  Glumsø Speedway 50 cc
Længde:  171 meter
Bredde langsider:  7,5 meter
Bredde sving:  9,5 meter
Åbnet:   ?

Midtsjællands Motor Sport blev stiftet i 1926, og den største aktivitet er moto cross, men klubben har også en speedway afdeling som i 1967 åbnede en speedwaybane i Glumsø under meget primitive forhold. Gamle bildæk markerede ydergrænsen af banen, og der var hverken el eller vand indlagt, ej heller var der bygget dommertårn eller klubhus. Den oprindelige belægning var en skøn blanding af jord, græs og ler. Oprindelig var banen ca. 320 meter lang og bredden var mellem 10 og 12 meter. Ændringen til de nuværende mål er kommet gradvist i den sidste halvdel af 70-erne.

Glumsø 16-06-77
Glumsø havde besøg af Gnistorne fra Malmø

Banen er blevet forbedret flere gange i 1970-erne, hvor også 80 cc banen lagt inde midt i den store bane. I 1980-erne blev ryttergården udvidet til 420 m2 hvoraf 140 m2 er overdækket og har fast bund.-  Et klubhus er indrettet med cafeteria og andre faciliteter. I en kort periode lå banen stille af mangel på kørere. Det meste af tiden har den dog været godt i gang på trods af nogle miljøproblemer, der nu synes – om end ikke løst – så dog at være til at leve med. Nutidens Glumsø Speedway fremtræder som en velindrettet og veldrevet bane med gode faciliteter for kørere og publikum.  I de senere år er der også indrettet en bane specielt til 50 cc mikrospeedway på det høje plateau på den modsatte side af tilkørselsvejen.

Glumsø 1
Glumsø i 1991 før banen fik sit nye dommertårn med god plads til 6 personer.

Glumsø udkørsel
Udkørsel til banen1989

Glumsø 22-7-89
Programomslag fra en turneringsmatch

Glumsø start
Startstedet set fra det nye dommertårn

Glumsø
Oprykningen fejres

Glumsø
S
atellitbillede af Glumsø Speedway

Såfremt du måtte være i besiddelse af informationer, historier eller billedmateriale
og andet om denne bane, som du venligst vil stille til rådighed for dette websted,
vær da venlig at gøre dette på kontaktsiden eller på e-mail adressen: sk@speedwaylife.com 
På Forhånd mange tak.