Roskildevej

Danmarks første Dirt track bane.

Fakta:
Banens navn: Roskildevejens Greyhound og Dirt Track.
Banens ejer:  United Speedway Ltd
Banens længde: 1/3 mile
Overflade: Slagger

Dirt Track, som forløberen for vore dages speedway kaldtes, hævdes at være opstået i Australien. De første omtaler af den slags løb på motorcykler stammer fra 15. december 1923, hvor Hunter River selskabet for Landbrug og gartneri afholdt en sommer festival hvori Dirt track indgik som en forlystelse. Nogle kilder fortæller at australske kørere bragte sporten til England hvor det første løb blev kørt d. 7. Maj 1927 i Camberley, Surrey. Der er dog lidt uenighed herom. Andre kilder hævder, at det skete d. 19. februar 1928 i Epping.

Forinden havde der i Danmark været afholdt løb til motorcykelløb på ovale baner nogle steder i Danmark. Således i Bagsværd 1920 – 22 og Køge i 1927. Disse baner blev ikke kaldt Dirt tracks.
Man kendte simpelthen ikke ordet.
Banernes overflade var jord, som græstæppet var skrabet væk fra.
Hverken baneoverflader eller datidens motorcykler egnede sig til den spektakulære svingteknik, kaldet broadside, som blev dirt track sportens kendemærke, og som udvikledes til fuldkommenhed med specielle motorcykler og slaggebelagte baner. Dertil kom, at banerne var anlagt af små motorklubber uden professionel ledelse, og deres levetid blev kort.

Danmarks første Dirt track bane efter britisk forbillede blev anlagt vest for København ved Roskildevej på et områder, der tidligere var gartneri. En Greyhound bane var forinden blevet anlagt, og der indledtes et samarbejde mellem Greyhound Racing A/S og det selskab, der anlagde og drev dirt track banen.

14. oktober 1928. Banens åbning:

Hans højhed Prins Aage havde lovet at holde åbningstalen, men Enkekejserinde Dagmars død og begravelse kom i vejen herfor. I stedet for holdt banens direktør Grev Raben en mindre, men velformet tale til publikum over banens højttaleranlæg.

Allerede  d. 16. Oktober kørtes det næste løb. Herfra har vi et program, hvis forside ses herunder.
Blot 2 dage efter, torsdag d. 18. oktober kørtes det tredie løb, hvorefter det gik slag i slag helt frem til december.
Banen var udstyret med elektriske lamper, ophængt over banelegemet, og der kunne køres aftenløb.

ros01

ros02

Dirt Track
F
int lysanlæg over banen, men meget  store spor i banen

Bag banen stod aktieselskabet United Speedway Ltd., som også ejede en lignende bane i Hamborg og havde planer om baner i Berlin, Leipzig og Hannover, München m.m. I alt 15 tyske byer ville have baner, men børskrakket i Wall Street forsinkede planerne. Aktionærerne var en række prominente københavnske investorer, som også dannede banens bestyrelse, hvis talsmand og administrerende direktør var Greve Raben-Levetzau. Den øvrige bestyrelse var Dir. Harald Langkjær og James Fox Esq. England. Banens chef var Mr. Harold Chadwick, Denmark Track Racing Co. Ltd., og Prins Aage, greve af Rosenborg var banens protektor.

Denmark 1
Program fra Roskildevejens Dirt track  maj 1929

Bladet The Motor Cycle skrev d. 25/7 1929: Hamborg har længe været en højborg for baneløb i Tyskland, men indtil nu er kun travbaner blevet brugt dertil. Nu er den første Dirt track bane blevet åbnet i Danmark. Det første stævne fandt sted for nylig i overværelse af 25.00 tilskuere – på trods af dårligt vejr -. Der var et løb for danske kørere, som blev vundet af Morian Hansen i 82,2 sek. med Niels Sørensen på andenpladsen.

Bladet Auto skrev d. 29/11 1929: Hamborg og København kontrolleres af United Speedways Ltd. Flere baner planlægges, deriblandt Berlin, Leipzig og Hannover.

Auto d. 24/ 1930: Op imod 15 tyske byer vil have baner bygget, de fleste vil ligge inden i bestående 550 yards cykelbaner, – men dette kan blive forsinket på grund af børskrakket i Wall Street, sagde Mr. Bromley, som kontrollerer løbene både i København og Hamborg.
I disse citater ses en tydelig forbindelseslinie mellem banen ved Roskildevej og banen i Hamborg.

I en københavnsk eftermiddags avis kunne man d. 12 april 1929 læse om nedenstående:

Dirt track bliver flyvende.
Dirt track selskabets første Luftekspres startede i Formiddags ved 10-Tiden fra Kastrup Lufthavn med kurs mod Hamborg, ført af Trafikflyver Harald Hansen og med 8 Passagerer og 3 Motorcykler om Bord. Motorcyklerne var blevet forsvarligt fastspændte i bagagerummet tidligt i morges og for at skaffe Plads til dem havde det været nødvendigt at skrue et hjul af hver af dem. Kabinen blev taget i besiddelse af Tommy Price og hans ven Forest, Jack Wood, Prices mekaniker Thompson, Morian Hansen, Engstrøm, Niels Sørensen og Philipsen.
Mange Dirt track Interesserede var mødt for at vinke farvel. I morgen. Søndag KI. 12 Middag ventes Maskinen tilbage med Sprouts Elder og de øvrige Ryttere, og KI. 16 går det atter løs på slaggebanen ved Roskildevej.
I 1928-29 og 30 indførtes en regulær løbsplan med to løb om ugen.

Det ovenfor beskrevne viser, at bag løbene stod et internationalt selskab, der agerede som en professionel Sport & Event organisation med faste løbsplaner flere steder i Europa, hvor bl. a. også München kom med. Og man sørgede for, at de kørere, der skulle deltage rundt omkring, også kom frem til stederne.I sin substans pegede det i retning af nutidens SGP organisation.

Roskikldevej sted

Dirt track banen

Ved hjælp af et gammelt bykort over området vest for København – Frederiksberg, er stedet hvor banen lå lokaliseret til Rådmand Steins Alle vis a vis Domus Vista på Roskildevejs modsatte side. Før banen blev anlagt, var der et blomstergartneri på pladsen.
Det ovale banesymbol er indtegnet her men intet er tilbage, der kan minde det mindste banen. I vore dage rummer området Frederiksberg Idrætspark

Det britiske kontingent
For at præsentere sporten bedst muligt var et kontingent af hovedsageligt britiske kørere fra Manchester White City banen engageret fra åbningsdagen og resten af 1928. Det gjaldt Dick Hayman, Ted Egerton, Mark Sheldon, Clem Beckett, Arthur Greenwood, Ernie Greenall og John Crump (alle England), sammen med Keith McKay (Australien) og Stewie St. George (New Zealand) m. flere.
Da sæsonen sluttede i december, var Dick Hayman noteret for at have vundet 20 løb, deraf 6 i rækkefølge. Banerekorden tilhørte Stewie St. George og lød på 1,44 minut for 4 omgange.
Clem Beckett og Dick Hayman blev i København vinteren over og returnerede til England sidst i juni 1929.

Sæson 1929 åbnede d. 22, marts, og blandt de første udlændinge, der kom over var Ernie Greenall, Ted Cowley og T. D. Ainthorpe. Greenall startede med vinde alt hvad han deltog i, så Grev Raben telegraferede til England efter en kører, som ”man var sikker på, kunne slå Greenall”.
Så blev ireren ”Ginger” Lees sendt til København, hvor han straks sænkede banerekorden til 1,39 minut.

Ginger Lees

Harold Riley Lees kaldet ”Ginger” på grund af sit røde hår.

glo20
Ginger Lees med et sejrsskærf 

Ernie Greenall mistede livet ved et styrt på banen d. 26. april 1929. De danske kørere Niels Sørensen og Walther Ryle repræsenterede hans danske kolleger og kammerater ved begravelsen i Oldham v. Manchester.

greenall
Ernest Robertson Greenall

Hans kørerkolleger samlede penge sammen til en mindeplade for ham, som blev opsat ved banen. Den er desværre siden bortkommen og så sent som i 2009 forgæves eftersøgt af et dansk familiemedlem.

Ulykken fik myndighederne på Frederiksberg til at forlange en ændring indført i banens reglement, således at overhalinger indenom blev forbudt. Kort efter blev denne ændring også indført i DMU’s reglement med en modifikation, at hvis den overhalede lå kørte langt ude i banen, kunne indenoms kørsel tillades.

Lees’ bedrifter i København blev i juni overstrålet af George Reynard, der satte banerekorden ned til 1,34 minut. Det kunne Lees ikke lade ligge, Han returnerede omgående til København og satte rekorden ned til 1,28 min., (svarende til utrolige 87,5 km/t).

Hver gang en kører satte en ny banerekord var der en ekstra præmie på 100 kr., som i 1929 var ret mange penge. For en dansk rekord på banen var præmien 50 kr. I April 1929 var den danske banerekord på 1,40,4 minut sat af Kaj (Bugatti) Hansen.

1. november 1929 kom et hold fra Preston i England til København fra Hamborg, hvor de også havde kontrakt. Ham Burrill og Claude Rye fra teamet tegnede sig hver for en løbssejr.

preston_team
Ud fra et samtidigt program, som er tilsendt os, kan nr. 60 identificeres som
Len Meyerscough, nr. 10 som Jack Chiswell. De øvrige var Ham Burrill, Joe Abbott,
Frank Chiswell, Claude Rye,Norman Evans, Jack Wood, Johnnie Broughton;
Jimmie Stevens og Edward Kell

Der blev straks over 3 løbsdage. d. 1, 3 og 7 november arrangeret en uofficiel Dansk Engelsk landskamp, som ifølge vort program fra 7. november blev vundet af Danskerne

Banen tiltrak københavnernes interesse og tilskuere strømmede til i tusindtal. Det var især kørernes spektakulære skridteknik i svingene, kaldet broadside, der fascinerede folk.

slide_copenhagen

Jack Wood viser sin eminente broadside teknik, Slaggerne sprøjtede fra
baghjulet ind over publikum.

Dirt track var mondænt
Banen tiltrak tilskuere i tusindtal.  Ved åbningsløbet var der ca. 8000 tilskuere, men kun 2 måneders senere kom der 25.000 på en regnvejrsdag. Det var især kørernes spektakulære broadsideteknik i svingene, der fascinerede folk.
Kendte københavnere, deriblandt flere af scenens folk strømmede til, dels for at se på, dels for selv at blive set. Dirt track blev pludselig mondænt, og støv på det fine tøj generede ingen.
I Januar 1929 noterede et dagblad, at der ikke var klager over udblæsningsstøjen, selv om der ingen lyddæmpere var på motorcyklerne. Derimod var der gjort klaget over banens højttaleranlæg.

Carina Bell & Morian
Skuespillerinden Carina Bell gratulerer Morian efter en sejr.

Den gyldne hjelm
Løbsserien om den gyldne hjelm, der var udsat af ”Dirt Track Bladet” i København blev gennemført i 1929 og 1930. Alle heat blev kørt over 4 omgange med pointgivning 5-3-2-1. Vinderen af slutheatet vandt hjelmen og 10 kr. for hver dag han beholdt den. Den kører, der ved sæsonafslutning havde samlet flest point fik hjelmen til ejendom. I 1929 vandt Kaj “Bugatti” Hansen den gyldne hjelm.

bht_109_1992_08
Kaj Hansen med den gyldne hjelm bæres på æresrunden

af Ejnar Høyer og Hans Bitsch, mens Engstrøm trækker
hans motorcykel bagefter.

 I 1930 vandt Morian Hansen den gyldne hjelm med 35 point

MH hjelm
Morian Hansens hjelm (i knap så god stand)
Billedet stammer fra et tysk autionshus

I 1931 blev den gyldne hjelm vundet af Svend Aage Engstrøm med 24 point. Desværre har vi ikke et foto af Engstrøm med hjelmen på, men hjelmen, som ses nedenfor, opbevares nu på DMU’s kontor

Gylden hjelm Engstrøm

Udlændingene strømmede til banen

Elder
Den tårnhøje amerikaner Lloyd “Sprouts” Elder (190,5 cm)
fyldte meget på sin lave Douglas

tiger-jack
“Tiger” Jack Wood var også en flittig gæst på Roskildevej.

 De andre kørere.
De første danske dirt track kørere dyrkede i forvejen andre former for motorcykelløb. Snart opstod en gruppe af lokale helte med navne som Baltzer Hansen, Skovbjerg-Hansen, Henning Hansen med tilnavnet ”Morian”, Kaj ”Bugatti” Hansen, Svend Aage Engstrøm, Walther Ryle og Niels Sørensen.
Tyske kørere som Hans Wunder og Alfred Rumrich sås ofte i København.Tidligt i 1932 kørte også australske Johnnie Hoskins, manden der livet igennem hævdede at have ”opfundet” dirt track, på banen.

Great dane MorianMorian autografDet kvindelige islæt.
Kvinder kørte også speedway, men kvinder der modigt blandede sig med mændene i toppen, var en sensation.

Den berømteste kvindelige dirt track rytter var irske Fay Taylour. (1904 – 1983). Som 21-årig rejste hun rundt i verden og kørte på baner i Australien og New Zeeland. Det er usikkert om Fay Taylour har kørt på Roskildevejen.

Men det er dokumenteret at den jævnaldrende Yorkshirepige Eva Askquith sidst i 1928 og i maj 1929 deltog på sin Douglas på Roskildevej, hvor hun blev noteret for flere sejre.

eva askquith
Eva Askquith (1905-1985) fra Yorkshire i England på sin
Douglas, kørte i København i maj 1929

Evas karriere begyndte i 1926, hvor hun vandt løb i Sydafrika.
Om det var maskulin jalousi eller reelt hensyn til det kvindelige køn, der var årsag, vides ikke, men i England blev kvindelig deltagelse i dirt track forbudt i 1930 med henvisning til risikoen for nedsat fertilitet.
Efterfølgende indførte DMU et forbud mod at udstede licens til kvindelige kørere, et forbud, der først blev ophævet i 1968.

eva
The beauty and the beast”
Morian Hansen jagter 
den
hurtige Miss Asquith

Konflikten
Kørere levede af præmiepenge og de gager, løbsarrangørerne ville betale dem. For dem var Roskildevejens to ugentlige løb ikke nok, så de kørte også på andre baner, bl. a Odense, Aarhus og Vejle eller i Hamborg. Som hovedaktører forlangte de højere gager og præmiepenge. Desuden var de utilfredse med forholdene i ryttergården, hvor der kun var et skur fyldt med skrammel, hvor de kunne gå ind i, når det regnede. Der var heller ikke vand til hånd- og ansigtsvask.  Direktionen nægtede og nedsatte præmiepengene til en tredjedel. Kørerne strejkede og fik til sidst en bedre betaling.

Dirttrack bikes arrive
Dirt rack cyklerne ankommer til banen (ca. 1931)

Lukket og genåbnet
I det meste af 1932 lå Dirt track banen stille og de brugte materialer fra banehegn med mere blev solgt og brugt til en dirt track bane i Kolding.*).
Der ses ingen direkte forbindelse mellem konflikten og lukningen af banen.
Banen blev genåbnet d. 30. september 1933 i overværelse af ca. 20.000 tilskuere.
*) Kilde; Knud Degnbol, Dirt track i Kolding.

Den grådige stat
I 1929 tog staten en forlystelseesafgift på 30 % af billetindtægten. Den blev i 1933 forhøjet til 40 %.
Alle danske baner kæmpede imod, men en landsretsdom fastslog i 1934 at dirt track ikke var sport, men opvisning, og at afgiften skulle betales.  Afgiften forhøjedes kort efter til 60 % og blev der, indtil den i 1949 blev nedsat til 20 % for til sidst at bortfalde.
På grund af afgiften var afkastet ikke længere attraktivt nok, og flere baner opgav. I 1936 lukkede Roskildevejens Dirt Track efter at have spillet en betydningsfuld rolle i dansk motorsports historie.

Såfremt du måtte være i besiddelse af informationer, historier eller billedmateriale
og andet om denne bane, som du venligst vil stille til rådighed for dette websted,
vær da venlig at gøredette på kontaktsiden eller på e-mail adressen: sk@speedwaylife.com
På Forhånd mange tak.