Øen Bornholm

Bornholm dan

Med sin beliggenhed langt mod øst, har klippeøen i Østersøen levet et motorsportsliv uden den helt store opmærksomhed fra resten af Danmark. Ikke desto mindre har der været en hel del aktiviteter indenfor såvel moto cross som rundbanesporten, igen opdelt i græsbaneløb, langbaneløb og speedway.

Bornholms Motorsport blev stiftet d. 1. juni 1930 med ca. 100 medlemmer, hvoraf ca. 25 var aktive.

I årene 1930 til 1933 deltog flere af klubben kørere i græsbaneløb ved den nordtyske kystby Kolberg, hvortil der var skibsforbindelse fra Neksø.

Hjem fra Kolberg
De bornholmske køreres hjemkomst til Neksø med rutebåden Heimdal
fra Kolberg ca. 1932.I midten Chr. Pihl med Laurbærkrans

 Klubben gik nærmest helt i stå under krigen, men livede op igen i 1946, og klubben havde i de efterfølgende knap 10 år en ret aktiv periode med flere løb og med indvielse af en ny speedwaybane. Enkelte af klubbens kørere, bl a. Poul Møller, Rønne og Kaj Hermansen, Klemensker deltog også lejlighedsvis på udvalgte danske holdI
1956 meldte klubben sig ud af Danmarks Motor Union.