Københavns Sydhavn

H. C. Ørstedsværket

Dirt track træningsbane

I det indre København blev der i de første år efter 2. Verdenskrig igangsat et større saneringsarbejde af slumkvarteret ved Adelgade og Borgergade. En mængde affald fra nedbrydningen af de gamle huse blev deponeret som opfyldning i Københavns Sydhavn mellem H. C. Ørstedsværket ved Tømmergravsvej og Enghave Brygge.

Gadenavnet Landvindingsvej rummer en hentydning dette. Området blev hovedsageligt anvendt som oplagsplads for Ørstedsværkets kulforsyninger.

Til trods for, at der findes mange historiske beskrivelser af udviklingen i området ved Københavns Sydhavn, er en motorbane stort set ikke er nævnt i nogen af dem. Det nævnes dog, at en speedwaybane i 1950-erne har været vist på et gammelt KRAK bykort og ligeledes på et kort fra dagbladet POLITIKEN.

De københavnske speedwaykørere savnede træningsmuligheder. Både Gentofte og Gladsaxe Stadion ophørte som speedwaybaner omkring 1954. Amager speedway var med sin placering inde midt i travbanen ikke tilgængelig for almindelig ugentlig træning. Det samme gjaldt Selskov Speedway ved Hillerød, som havde strenge begrænsninger med hensyn til antallet af årlige køredage.

Formanden for Motorklubben for København og Omegn, i daglig tale kaldet MKO, Karlo Hansen så muligheden for at anlægge en speedway træningsbane ved Enghave Brygge med finansiering fra Motorklubbernes banefond.

Banen blev aldrig godkendt til løb med publikum, men det nævnes at adskillige af de kendte københavnske speedwaystjerner, bl.a. Morian Hansen, Svend Aage Sørensen og Irving Irvinger trænede på den.

En kilde har fortalt os, at drenge fra haveforeningen på vestsiden af Vasbygade (O2) strømmede til banen, når de kunne høre, at der blev kørt på banen. Det er også fortalt os, at de – ulovligt – klatrede over hegnet ved Ørstedsværket for at komme til banen.

Præcis hvornår banen blev åbnet, og hvornår den lukkede igen ved vi ikke. Morian indstillede sin karriere i august 1953, så banen er altså åbnet før den tid. Der er ikke levnet nogen spor efter den, men efter 1961 begyndte området at blive bebygget.

Denne lille videosekvens fortæller noget om de primitive træningsforhold,
de københavnske speedwaykørere havde omkring midten af 1950-erne.
Banen blev dog, som de ses, brugt af mange.
Manden med flaget var Motorbladets daværende redaktør Leo Petersen.
Hvis nogen kan genkende nogle af rytteren, hører vi gerne om det.

Baner blev efter en gennemgribende renovering genåbnet i 1960 af Motorklubbernes Banefond, og den er ifølge MotorBladet også anvendt som træningsbane i 1961, idet det dog er omtalt, at visse – ikke nærmere definerede – problemer skulle løses, inden tilladelsen blev givet.
Vi har ingen omtaler af banen fundet senere end 1961

Speedwaylife har talt med nogle af den tids kørere, der kan huske, at de har trænet på banen. Nogle kan også huske, at banehegnet ved den ene langside stod helt ude ved vandkanten.

Ud fra de oplysninger, vi har kunnet samlet sammen, har vi forsøgt at placere banen på nedenstående kort, med det forbehold, at den kan have ligget lidt længere mod nord, men stadig helt ude ved vandkanten.

Ørst01
Kort over Sydhavnen ved Enghave Brygge. Nålen A peger på H. C. Ørstedsværket.
B peger på Tømmergravsgade og C peger på Elværksvej,
hvis udmunding i Landvindingsvej er et af de fikspunkter,
vi har fået oplyst om banens beliggenhed.

Såfremt du måtte være i besiddelse af informationer, historier eller billedmateriale
og andet om denne bane, som du venligst vil stille til rådighed for dette websted,
vær da venlig at gøre dette på kontaktsiden eller på e-mail adressen: sk@speedwaylife.com 
På Forhånd mange tak.