Helsingør Dirt Track

Den lille landsby Tikøb, som nu er en del af Helsingør Kommune ligger ca. 10 km. vest for Helsingør i det smukke skovrige landskab mellem Gurre sø og Esrum Sø og ca. 8 km. syd for det mondæne badested Hornbæk ved Kattegatkysten.

Tæt ved Tikøb ligger Gurre slotsruin, som stammer fra Valdemar d.4’s  (Atterdag)  tid som konge i Danmark. Han døde på slottet i 1375.

Wikipedia: Tikøb stammer helt tilbage fra vikingetiden, hvor det kaldtes Tiwith efter den omliggende skov Tiwithcop, der betød ”Den til Tyr viede skov”. Tyr var vikingernes krigsgud før kristendommens udbredelse i Danmark.

Kristne munke byggede omkring år 1100 en kirke i Tikøb, og som skik var blev der også anlagt en kro, hvad der har næsten været lige siden. Om end ikke i den samme bygning.

I 1931 kunne man i Motorbladet læse følgende indlæg fra Helsingør Motorklub:

Tik 1

DMU’s løbskalender for 1933 viser følgende datoer for banen i Tikøb. 12. maj, 28. Maj, 5. Juni, 18. Juni, 23. Juli, 6. August, 20. August og 17. September, Banen er ikke nævnt i kalenderen for 1934

Vi er ikke i besiddelse af programmer eller resultater for banen. Den eneste oplysning vi har, er at banerekorden står på Svend Aage Engstrøms liste over blivende rekorder, men selve tiden er ikke oplyst.

Frederiksborg Amts Avis bragte d. 10. 0ktober 1931 et referat fra retten i Frederiksværk, der behandlede en sag mod en motorcyklist, der en nat i august have påkørt en fodgænger i Hillerød. Udover føreren var der to passagerer på motorcyklen, hvoraf den ene faldt af ved påkørslen. Ifølge politirapporten var maskinen i meget dårlig stand. Motorcyklisten mente omvendt, at den var særdeles god, for han brugte den på dirt track banen i Tikøb !

 

Såfremt du måtte være i besiddelse af informationer, historier eller billedmateriale
og andet om denne bane, som du venligst vil stille til rådighed for dette websted,
vær da venlig at gøre dette på kontaktsiden eller på e-mail adressen: sk@speedwaylife.com 
På Forhånd mange tak.