Det første løb på den 400 meter lange bane blev kørt i 1946,og det sidste i 1970,i forbindelse med Aarhus Motor Klubs 40 års jubilæum. Den norske stjernekører fra halvtredserne, Leif “Basse” Hveem beskriver i sin bog det lokale es Bent Jensen rosende, som en kører det var meget vanskelig at slå på hjemmebane.
13. oktober 1946, Aarhus By’s Motor Grand Prix:
John Williams, Aarhus har sendt os dette fine billede af et af Aarhus Motor Klubs
gennem tiderne stærkeste kort, Knud Nielsen i aktion på sin Norton ved dette
– et af de tidligste – løb på Aarhus Stadion
Programomslaget fra Århus stadion brugte samme forside,
som blev brugt på Aarhus travbane
Programmet bragte en meget rosende omtale af Morian Hansen,
som den dag skulle forsøge at slå “Basse” Hveem’s
banerekord på 1 minut 18,8 sekunder.
Men som det tydeligt fremgår her, lykkedes det langtfra.
Der manglede hele 6,2 sekunder i en tangering af rekorden.
Så var Knud Nielsen tættere på i standarklassen, men manglede dog 0,5 sekund for at nå Børge Mørch’s banerekord.
Allerede året efter var programomslagets stil lagt om.Her fra et internationalt stævne med deltagelse fra England, Norge og Sverige, samt de bedste danske kørere, bl. a. Kiehn Berthelsen, Orla Knudsen og Bent Jensen.
Nr. 1: Bill Kitchen, England 12 point
Nr. 2: Orla Knudsen 10 point.
Nr. 3: Kiehn Berthelsen 10 point.
De norske og svenske deltager fik kun sekundære placeringer
Såfremt du måtte være i besiddelse af informationer, historier eller billedmateriale
og andet om denne bane, som du venligst vil stille til rådighed for dette websted,
vær da venlig at gøre dette på kontaktsiden eller på e-mail adressen: sk@speedwaylife.com
På Forhånd mange tak.