Svend Aage Engstrøm

Mere end 1000 løb.

En dansk motorsportslegende i 100-året.

Svend Aage Engstrøm, København.
Født 3. marts 1909; død 3. Oktober 2009.
pictureDebuteret som motorkører 1927 på jordbanen i Køge.
Allerede som 21-årig ejede han 6 motorcykler, Rudge, Douglas, NSU, AJS, New Hudson og JAP.
Afskedsløb på Charlottenlund travbane d.10. August 1954 (Elektrolløbet).

Lederne i DMU havde bemærket hans talent og opfordrede ham til at deltage i Nordisk mesterskab på Bjerkebanen v. Oslo i 1929, hvor han vandt i 350 cc standard klassen. Efter denne sejr blev han fast ansat ved Roskildevejens Dirt Track.

Gylden hjelm EngstrømEngstrøms gyldne hjelm, vundet i 1931 på Roskildevejen

Vandt nordisk mesterskab i 1931 på Amager Travbane foran Gunnar Kalén og Ivar Skeppstedt, Sverige.(De to svenskere dannede ved samme lejlighed sidevognspar og vandt mesterskabet i denne klasse)

Det Nordiske mesterskab blev forsvaret med held i 1932 på Solvalla banen ved Stockholm. Det samme skete i 1933 på Bjerkebanen, hvor endnu en gang Ivar Skeppstedt fra Sverige var en af de hårdeste konkurrenter.

NM 1933Engstrøm hyldes ved hjemkomsten fra Norge

I 1934 måtte Engstrøm tage til takke med 3. Pladsen, men med den – måske ringe – trøst, at det var bag to af tidens andre danske koryfæer nemlig Svend Aage Sørensen som blev Nordisk mester og Baltzer Hansen på 2. Pladsen.

I 1937 gik turen så langt mod nord som til Trondhjem i Norge for at afgøre det nordiske mesterskab, men den lange rejse gav ikke det fulde udbytte, idet lidt knas med maskineriet gjorde at Engstrøm måtte nøjes med 2. Pladsen bag nordmanden Børje Haag.

Endelig i 1938 skulle det nordiske mesterskab igen afholdes i Danmark, og det skete på den noget ujævne bane ved Frederikssund. Her gjorde danskerne rent bord, idet Engstrøm genvandt det nordiske mesterskab, og det de danske hold bestående af Engstrøm, Baltzer Hansen og Svend Aage Sørensen vandt nationskonkurrencen foran Finland, Norge og Sverige.
For at fuldende den danske triumf vandt sidevognskøreren David Axelsson fra København mesterskabet i sin klasse.
Den senere norske motorstjerne Leif ”Basse” Hveem havde ved denne lejlighed som 18-årig sit første løb i Danmark i 350 cc klassen, som han vandt.

I 1939 blev de planlagte nordiske mesterskabsløb i Norge aflyst på grund af 2. Verdenskrigs udbrud, og ved den første finale efter krigen, som blev afholdt i 1946 på Bjerkebanen i Norge deltog Engstrøm ikke længere i disse mesterskaber.
Det blev i stedet starten på Basse Hveem’s lange periode som Nordisk Mester

Fra 1929 og frem til krigsudbruddet dukkede dirt track baner op på stribe overalt i Danmark og Engstrøm huserede slemt på præmielisterne i den periode. Ifølge hans egne oplysninger blev det til 5-600 pengepræmier og et større antal sølvbægre og pokaler. Det nøjagtige antal er ikke oplyst.
Derudover satte han banerekorder i bl. a. Vejle, Odense, Ganløse, Korsør og Amager, og efter krigen i Esbjerg, Snoghøj og Bogense.

I 1947 deltog han kun i 7 løb, men vandt til gengæld dem alle.

Elektrolløbet var en løbsserie om en fornem og meget prestigefyldt vandrepokal udført i drevet sølv. Pokalen var udsat i 1936 af Alfred Olsen & co. i København for olieselskabet Elektrol Oil og skulle vindes af samme kører 3 gange for at blive ejendom.

Før krigen var der kørt om den i 1936 og 1937 på Amager Travbane og begge gange vundet af den svenske kører Torsten Sjøberg, som desværre omkom under krigen ved en motorulykke Varberg i Sverige.
I 1938 kørtes løbet på banen i Frederikssund og her sikrede Engstrøm sig sin første aktie i den fornemme pokal.

Frederikssund 1938 elektrol

Som al anden motorsport lå også denne løbsserie stille i krigsårene og lige efter, men efter en pause på 11 år kom den i gang igen, nu på Charlottenlund 1949, hvor Engstrøm vandt anden aktie i pokalen.
I 1950 og 1953 vandt Göte Brester fra Sverige pokalen, mens Kiehn Berthelsen og Orla Knudsen hver tog en aktie i den i hhv. 1951 og 1952.
Således var der lagt i kakkelovnen til et opgør mellem Brester og Engstrøm, der hver med to aktier i pokalen før løbet i 1954 kunne vinde pokalen til ejendom. Skæbnen ville det dog anderledes.
Begge fik maskinproblemer på dagen og i stedet fik Leif Bech sin første aktie i trofæet.

Engstrøm meddelte derefter til pressen, at han indstillede sin karriere som speedwaykører.
Han begrundede overfor pressen sit stop med manglende tid, og at han længe havde tænkt på at stoppe.
(Arne Pander vandt efter tre sejre i træk pokalen til ejendom i 1958).

Selv om Engstrøm i slutningen af fyrrene og begyndelsen af halvtredserne nedtrappede sin deltagelse i løb, forlod han ikke sporten, og ofte fungerede han på ledende officialsposter. Bl. a. var han ofte måldommer på Gladsaxe speedway.

I de følgende år og frem til en meget høj alder (90+) har han deltaget i flere veteranrallyer på sit elskede ”Kakkelovnsrør”, en Nimbus fra 1923, der ikke så gerne måtte køre i dårligt vejr. Så blev regnfrakken ofret for at beskytte motoren.

Far med Kakkelovnsrøret til Skagen Rally 1983 fra 1923Engstrøm med “Kakkelovnrøret”

foto 021En kaffetår gjorde godt på 100 års fødselsdagen