Brovst

Hanherreds Motor Klub blev stiftet i 1957. Klubben lavede nogle udflugter for medlemmerne med familie, og på det sportslige plan arrangerede man nogle bakkeløb, det man i vore dage kalder moto cross. En enkelt vinter kørtes også isbaneløb ved Aggersund.

Klubben stagnerede efterhånden og var ved at gå i stå, men  inspireret af Ole Olsen verdensmesterskab i 1971, foreslog Aage Knudsen i 1973 at klubben skulle tage speedway på programmet. Ved den  nordjyske by Brovst fandtes der 5 km. nord for byen et område, der kaldes Mou Kær, Her kunne der anlægges en speedwaybane.

Brovst 1980 07 20 (1)
Plantegning af speedwayanlægget i Mou Kær

Ret hurtigt gik man i gang med – nærmest med håndkraft – at anlægge en bane, hvorpå der kunne køres med 50 cc knallerter. Banehegnet blev lavet med stabler af gamle bildæk. og de allerførste løb blev kørt på hjemmelavede knallert racere.

Blandt de allerførste, der tog denne bane i brug var en knægt ved navn Hans og hans storebror Jens Henry, begge med efternavnet Nielsen. Begge, men især Hans fik senere skabt sig en usædvanlig glorværdig karriere i speedway, som er rigelig velbeskrevet andre steder.

Knallertdrengene blev hurtigt større, og der blev behov for en bane til 500 cc cyklerne. men i 1977 gik det hele lidt i stå på grund af nogen uenighed med lodsejerne om retten til at køre på banen. I en periode måtte klubbens kørere køre og træne på andre baner
Med kommunens mellemkomst blev problemernr forhandlet på plads, og klubben kunne gå i gang med at anlægge en 300 m. lang bane med internationale mål uden om knallerbanen, som efter at dækstablerne var fjernet forblev på den ny banes inderkreds, og iøvrigt stadig er i brug til 80cc og 50 cc løb. Banen fik træbarriere hele vejen rundt, og udenom blev der anlagt en høj jordvold, der dels skulle skærme for støj mod omgivelserne, dels give plads til publikum.
Et lille dommertårn af træ blev bygget ved den vestlige langside, og på den modsatte side blev der bygget et lille klubhus og et omklædningsrum med bad. Desuden blev der anlagt en overdækket ryttergård. Alt dette var færdigt og stod klar til brug i 1980.

Brovst 1980 07 20

Baneanægget havde nu en standard, der gjorde, at det kunne udpeges til at være et Team Danmark kraftcenter for træning.

Det lille trædommertårn blev nedrevet, og starten blev flyttet over på samme langside som ryttergården. Der blev opført et to-etages muret dommertårn, hvor dommerlokalet ligger øverst med glasvinduer hele vejen rundt. Se billedet

SuperligaBSCVSK

I 1984 år var banen hjemsted for finalen i det danske speedwaymesterskab.
Erik Gundersen vandt mesterskabet, men måtte først ud i et skilleheat med John Eskildsen. Den samlede resultatliste ses herunder.

Brovst 120884 -2

 

Brovst 120884 -3

Man kan ikke omtale Brovst Speedway uden at have et billede af Hans Nielsen.

Igen i 1988 blev DM finalen kørt i Brovst, og der blev Jan O. Pedersen Danmarksmester foran Erik Gundersen og Jan Stæchmann.

I 1994 blev Brovst Speedway Club udskilt fra Hanherred Motor Klub, der fortsatte som Moto cross klub med bane i Fjerritslev, mens speedwayklubben fik fast hjemsted i Mou Kær

BSClægo

Brovst Speedway Club har i mange år, senest i 2010 deltaget i Den Danske Speedwayliga og opnåede at blive Danmarksmestre i 1991, 1998 og i 2000. I 1999 blev det til sølvmedalje og i 2001 blev det til  Bronze.

SuperligaBSCHSK
Fra en ligamatch i Brovst

Den 9. oktober 2004 blev et helt nyt stort to-etages klubhus taget i brug. Dette hus har i stueetagen omklædningsrum. toiletter og baderum, samt værksteder og depotrum. På første sal er der cafeteria med en balkon, der vender ud mod banen.

Standerhejsning2010
Klubhus og dommertårn

 

Brovst
Satellitbillede af Brovst Speedway Center

 

Såfremt du måtte være i besiddelse af informationer, historier eller billedmateriale
og andet om denne bane, som du venligst vil stille til rådighed for dette websted,
vær da venlig at gøre dette på kontaktsiden eller på e-mail adressen: sk@speedwaylife.com 
På Forhånd mange tak.