Hobro

Tanken om at etablere en international langbane opstod i Randers Motor Sport omkring 1946, men opgaven var for stor for en enkelt klub, og derfor blev alle de nordjyske klubber inviteret til et møde omkring projektet. Mødet førte dog ikke til noget resultat.

To mænd fra Hobro Motor Sport, Bachmann Pedersen og Westergaard arbejdede dog videre og købte et 35 tdr. land stort areal ved Valsgaard Mark ca. 5 km. nordøst for Hobro.
På et møde d. 19. april 1947 dannede klubberne Randers Motor Sport, Hobro Motor Sport, Djursland Motor Sport, Als Motor Sport og Nordjyllands Motor Sport interressentselskabet Jydsk Motorbane I/S.
Arealkøbet blev godkendt og opførelsen af en 1000 meter lang jordbane for automobiler og motorcykler blev besluttet. Banen skulle stå færdig samme år. Jysk motorbane I/S blev således åbnet kun 3 måneder senere den 20/7 1947.

Jydsk_Motorbane_068 - Kopi

Et gammelt luftfoto af Jydsk Motorbane (Desværre er billedkvaliteten ret ringe.)

Jydsk Motorbane 093
P
rogramforsiden fra Åbningsløbet

pokal 002 - Kopi

Dette messingfad blev på åbningsdagen vundet af sidevognskøreren
Thorkild Sørensen, og 60 år senere fundet på et loft i Horsens

Hobro adgang - Kopi
Alle banens officials skulle have sådan et kort på sig

Hans Pedersen skrev i 2007:
For en gang skyld ved jeg ikke rigtig hvor jeg skal begynde. Historien om I/S Jydsk Motorbane 5 kilometer nord for Hobro har været vanskelig at efterforske, thi det er jo 61 år siden det hele tog sin begyndelse. Mange folk der var med dengang er borte, og der er en stor mangel på fotos, da man ikke fotograferede ret meget i 1940’erne og 1950’erne. I dag er det meget anderledes med de nye og effektive digitalkameraer.
Jeg har dog fået samlet rigtig meget stof sammen om den gamle motorbane, og det er jo skønt.

Somme tider føler jeg næsten at jeg var med fra begyndelsen, thi hele motorbanens historie er nu lagret i mine hjerneceller. Jeg har et fuldstændigt billede af den gamle bane – ja, jeg har faktisk levet med motorbanen det sidste års tid. Ind imellem føler jeg næsten, at jeg også har kørt på banen – men jeg var end ikke født da banen blev indviet.
Man kan åbenbart arbejde så meget med en sag, at man på en måde bliver en del af sagen.
En dag jeg sad dybt begravet i denne unikke sag om Jydsk Motorbane, blev jeg spurgt om, hvordan det hele begyndte.
Et kort øjeblik var jeg svar skyldig – jeg spolede tilbage og fik selvfølgelig svaret.

Jeg havde altså været ca. 60 år tilbage i tiden, og finder bl.a. ud af at Robert Nellemann fra Randers havde kørt mange løb i sine racerbiler. En bane der tit dukkede op var I/S Jydsk Motorbane, så den måtte jeg lige kigge lidt nærmere på.
Jeg begyndte så småt at forhøre mig både her og der, jeg bladrede tilbage i mine gamle bøger og magasiner, jeg ledte som en gal på Lokalhistorisk Arkiv, jeg forsøgte at finde frem til nulevende personer, der kunne fortælle mig noget om den gamle motorbane.
Jeg hørte lidt her og der, og det gav mig blod på tanden. I september måned 2007 kontaktede jeg Hobro Avis, og de bragte så en artikel om mig og mit projekt omkring banens historie.

Jeg tog en journalist med ud hvor banen i sin tid var beliggende, og en fotograf tog nogle billeder af de rester af banen der var tilbage. Der var ikke meget tilbage – det hele var efterhånden blevet en velvoksen skov.

Jydsk Motorbane 054

Og dog – jeg havde bemærket at skovvejen rent faktisk var den tidligere langside, og jeg kunne også se resterne af den gamle jordvold.
Dog skal jeg lige fortælle at jeg inden denne dag i august 2007 allerede havde været på pletten, idet I/S Jydsk Motorbane blev indviet søndag den 20. juli 1947.
Det var altså således præcis 60 år siden, og dette måtte fejres. Jeg måtte naturligvis derud præcis den 20. juli 2007 kl. 13.00, og jeg var spændt på om der evt. var andre til stede.  Måske folk fra de motorklubber der dengang var en del af banen. Men nej – der var kun jeg derude.

Allerede fra tidlig morgen var jeg spændt, og jeg kunne næsten ikke vente med at køre af sted. Jeg nærmede mig i min bil, og parkerede udenfor, hvor måske billetskuret dengang var placeret? Jeg havde det gamle løbsprogram med, et der var blevet solgt udenfor banen dengang for 60 år siden.
Jeg gik ind på skovvejen – den gamle langside på motorbanen – der var helt stille. Der var ikke andre personer til stede – jeg havde det hele for mig selv. Solen skinnede, og jeg kiggede op på den flotte blå himmel. Klokken var 13.00, det gav et helt sæt i mig. Tænk at det hele begyndte her for præcis 60 år siden. Jeg så det hele for mig: Jordbanen på 1.000 meter, det primitive dommertårn, de skrattende højttalere og flagstængerne med Dannebrog. Jeg fornemmede de 25.000 tilskuere, jeg så drengen der solgte Polar is, jeg så pigerne der solgte programmer, jeg kunne næsten mærke ryttergården lige bagved det primitive dommertårn – og ikke mindst kunne jeg næsten fornemme lyden af Robert Nellemanns Ford V8 eller de små Midget racere og de mange motorcykler.

Hobro dommertårn - Kopi

Banens dommertårn var et simpelt bræddeskur hævet lidt over jorden.
Bagved lå ryttergården.

Jeg vågnede dog op og kunne konstatere, at jeg blot stod i en skov mutters alene. Fortrød jeg ikke havde taget en flaske god rødvin med, således jeg kunne have skålet for alle disse ildsjæle fra dengang i 1947.

Nå – jeg kunne ikke blive stående der i skoven, så jeg trillede hjemad, men inden jeg nåede hjem havde jeg taget den beslutning, at motorbanens historie skulle frem i dagens lys – koste hvad det koste ville.

Hans Pedersen.

Jydsk Motorbane 009

En populær skikkelse på Jydsk Motorbane,
Robert Nellemann, Randers.

Motorforhandler og importør. Født 15. April 1917 En alsidig motorsportsmand, der har deltaget i stort set alle former for motorløb fra trials og baneløb på motorcykel BSA, samt billøb i flere klasser; Cooper 500 Midget, Ford V8 og Allard J2, Desuden i automobilrally over hele Europa inklusive flere gange i Monte Carlo rallyet.

Jydsk Motorbane 001

Robert Nellemanns kraftige Ford V8 drukner bogstaveligt talt
konkurrenten i jordsprøjt fra baghjulene

Jydsk Motorbane 080
Robert Nellemann på sin fine BSA

Jydsk Motorbane 073
Både nummerplader og læderremme med plaketter
over motorhjelmen 
hørte med til udstyret.

Banen blev desværre ramt af et par alvorlige ulykker. I 1949 blev mekanikeren Hans Skovbo dræbt, mens han prøvekørte en midget racerbil for sin kører. Vognen rullede rundt, og han brugte ikke sikkerhedsselen.
Den 23. maj 1954 mistede sidevognskøreren Rasmus Kornum 37 år gammel livet ved et frygteligt styrt, hvori 3 ekvipager var involveret.
Disse ulykker fik myndighederne til at skærpe kravene til banens sikkerhedsforanstaltninger, hvilket belastede en i forvejen trængt økonomi. Det fik de fleste af parthaverne i banen, der i mellemtiden var blevet til et A/S, til at trække sig ud, og i 1955 stod Hobro Motor Sport alene tilbage med banen, som i mellemtiden var ændret til et aktieselskab.

Jydsk_Motorbane_075 - Kopi

Jydsk Motorbane 034

I 1957 anlagdes en 500 m. lang speedwaybane på anlægget, ved at man simpelt hen delte banen på midten med et sving hen over inderkredsen. Det gik imidlertid kun til 1960, hvor økonomien blev stadig dårligere. Derefter forsøgte man forgæves at holde liv i banen bl.a. med forskellige former for opvisningsløb med biler, samt med travheste.
I 1961 var det slut, og banen lukkede.

Valsgaard - Kopi

Banen blev dog aldrig sløjfet. På et satellitbillede fra 2008 kan man stadig
se omridset af speedwaybanen, der efterhånden er helt overgroet med træer,
og også banesporet fra 1000 m. banen kan ses.

1956-05-05 #023 (DK) Porsche @Hobro - Kopi
En Porsche kunne også findes på banen i Hobro

1956-11-00 #003 (DK) lunchtime in pits (Ryttergaarden) @Hobro
En hyggepause i ryttergården

1956-05-05 #024 (DK)fr.left, Carl Andersen, Werner Gert Pedersen, Kaj Christensen, Hans I. Andersen @Hobro - Kopi
Sidevognskørerne ankommer til banen

1956-11-00 #005 (DK) Hermann Pedersen, Werner Gert Pedersen & Ove Jensen -Hobro @Hobro - Kopi
Herman Pedersen og Werner Gert Pedersen

1956-11-00 #004 (DK) discuss results @Hobro - KopiEfter løbet diskuteres resultaterne. Drengen
på billedet er Hans J. Pedersen,
der nu bor i Australien,
og som har sendt os billedserien ovenfor

Udvalgte resultater:

18 September. 1949, Danske Langbane Mesterskaber:
8000 tillskuere overværede stævnet, som havde 90 deltagere i  7 klasser.
Resultater:                                       De to bedste tider sammenlagt.
Standard 250 cc:
1. Preben Pedersen,              Silkeborg           4,17,1 min.
2. Erling Jensen,                     København,   4,22,2 min.
3. Fritz Madsen,                     Silkeborg,         4,35,1 min.

Sport 350 cc:
1. Poul Kalor,                          Odense,             3,57,1 min.
2. N. O. Jensen;                       Aalborg,             3,59,8 min.
3. Finn Larsen,   4,07,0 min.

Sport 500 cc.
1. Knud Nielsen,                     Aarhus,              3,48,6 min.
2. Poul Kalor,                          Odense,             3,53,2 min.
3. Niels Blumensaadt,           Randers,            3,59,0 min.

Special 350 cc:
1. Aage Andersen,                  København,    3,47,2 min.
2. N. V. Jensen,                       Odense,             3,51,6 min.
3. Jens Nielsen,                       Silkeborg,          4,13,7 min.

Special 500 cc:
1. Orla Knudsen,                    København,       3,32.1 min.
2. Aage Andersen,                  København,
3. Bent Jensen,                        Aarhus,

Sidevogn under 600 cc.:
1. Kresten A. Krestensen,      Aarhus,              4,09,0 min.
2. Rasmus Kornum,               Aalborg,             4,10,0 min.
3. Erik Greve,                         ,                           4,25,9 min.

Sidevogn over 600 cc.:
1. Carlo Sejer Jensen,             Aarhus,             3,50,0 min.
2. Kresten A Krestensen,       Aarhus,
3.

10 Juni. 1952:

Banen var for ujævn for  500 cc. special class, som derfor blev fjernet fra programmet Sandsynligvis var det årsagen til det lave tilskuertal på ca. 5000. I stedet for havde arrangørerne indlagt en bilklasse, men den haved ikke den samme tiltrækningskraft på publikum, skønt Robert Nellemann viste eminent kørsel i sin Ford V8.

Der 83-årige tømrermester Niels fik stort bifald for at køre nogle få omgange på en REX motorcykel fra 1922, og mens vi erved mærkværdighederne, så kørte Børge Christensen fra Randers en Harley Davidson 1923 model til en tredjeplads i junorklassen.
Resltuater:
Sport 500 cc.:
1. Henry Vorre,                       Viborg,              29 point.
2. Ernst Østerlund,                Silkeborg,          24 point.
3. Erik Jacobsen,                    Randers,            22 point.

Sport 350 cc.:
1. Søren Juul,                          Viborg,              30 point.
2. Jens Nielsen,                       Silkeborg,         21 point.
3. Arne Svendsen,                  Silkeborg,          18 point.

Sidevogn:
1. Rasmus Kornum,               Aalborg,            29 point.
2. Svend Høj,                          Karup,               25 point.
3. Frank Larsen,                     Aalborg,            24 point.

Sport 500 cc, Cup race:
1. Aksel Jensen,                      Aalborg,             2,57,0 min.
2. Henry Vorre,                       Viborg,               2,59,8 min.
3. Ernst Østerlund,                 Silkeborg,          3,00,4 min.

Junior:
1. Brian Jacobsen,                  Hobro,               3,31,5 min.
2. Christian Nielsen,              Randers,            3,36,4 min.
3. Børge Christensen,            Randers,            3,36,5 min.

23 Maj, 1954:
12.000 tilskuere på  Hobro bane blev vidner til en gruopvækkende ulykke i sidevognsklassen.
Den berømte sidevognskører Rasmus Kornum tog spidsen fra start, men ved indgangen det andet sving 2, brød hans forhjul sammen, så både han og hans passager, broderen Herman Kornum tumlede rundt med motorcyklen. Mens Herman forsøgte at hjælpe sin bror, blev begge ramt bagfra af to efterfølgende motorcykler.
De blev begge bragt til hospitalet. Herman med et brækket ben, Rasmus med en hjernerystelse, et brækket ben og indre blødninger.
Han afgik sørgeligt ved døden samme aften, efterladende sin hustru og en lille datter.
Resultater:
Junior 350 cc.:
!. Mogens Kjær Hansen,        Hvidsten,           3,18,1 min.
2. Christian Christensen,       Aalborg,            3,18,2 min.
3. Bent Quist Frandsen,        Laurbjerg,          3,21,6 min.

Junior 500 cc:
1. Bent Thomsen,                   Struer,               3,03,4 min.
2. Aksel Thorslund,                Karup,                3,03,5 min.
3. Svend O. Back,                   Grenaa,              3,06,4 min.

Senior 350 cc.
1. Ib Nielsen,                          Skive,                 6,22,7 min.
2. Ejler Svendsen,                  København,       6,25,6 min.
3. Niels O. Andersen,             Gl. Ry,                6,26,1 min.

Senior 500 cc.:
1. Niels Blumensaadt,           Randers,            5,08,9 min.
2. Arne Svendsen,                  Silkeborg,          5,12,4 min.
3. Søren Juul,                          Løgstrup,           5,58,6 min.

Sidevogn 500 cc.:
1. Harry Pedersen,                 Aarhus,              3,18,8 min.
2. Kresten A. Krestensen,      Aarhus,              3,18,9 min.
3. Frank Larsen,                      Aalborg,            3,26,6 min.

Sidevogn 650 cc.:
1. Kaj Verner Nielsen,            Aalborg,             3,22,0 min.
2. Niels Mikkel Nielsen,         Hadsund,           3,23,2 min.
3. Hans j. Andersen,              Aalborg,             3,33,6 min.

Handicap Senior solo:
1. Harry Johansen,                 Havndal,            3,25,3 min.
2. John Jensen,                       Ulsted,               3,29,3 min.
3. Hans Chr, Pedersen,          Vissing,              3,30,2 min.

Handicap Sidevogne:
1. Arne Mikkelsen,                 Varde,                3,45,1 min.
2. Kresten A. Krestensen,       Aarhus,             3,51,5 min.
3. John Lindberg,                   København,       3,52,6 min.

 

Såfremt du måtte være i besiddelse af informationer, historier eller billedmateriale
og andet om denne bane, som du venligst vil stille til rådighed for dette websted,
vær da venlig at gøre dette på kontaktsiden eller på e-mail adressen: sk@speedwaylife.com 
På Forhånd mange tak.