Fakta:
Banens navn: Bagsværd Motorbane:
Banens ejer: Motor Sport
Længde: 900 m.
Overflade: Jord
Bredde langsider: 15 m.
Bredde sving: 15 m.
Åbnet: 31. oktober 1920
Lukket: 1922
Kilder: Motorsportens Blå Bog.
DMU’s arkiver.
Racing Circuits Factbook.
Jørgen Olsen, Gladsaxe Lokalhistoriske Forening
Gladsaxe Lokalhistoriske arkiv, videoklip nederst på denne side.
Den første dirt track bane i Verden var dansk og lå i Bagsværd ved København.
Denne påstand vil sandsynligvis møde modstand, men jeg har en god del dokumentation for påstanden.
Speedwayhistorikere i verden er nogenlunde enige om at Dirt Track, som forløberen for vore dages speedway kaldtes, opstod i Australien i 1923. Ifølge tidsskriftet Motor Cycling blev det første engelske Dirt track stævne kørt id. 7. Maj 1927 i Camberley, Surrey.
Da banen i Bagsværd åbnede i 1920 blev den betegnet som den første ovale jordbane i Skandinavien, der var bygget specielt til motorcykelløb. Dermed var den også den første i Europa.
Ved at sætte banen ind i en tidsakse sammen med andre baner i verden, hvor der er bekræftede første datoer for præsentation af motorcykelløb på specialbyggede dirt track baner ses følgende:
Bagsværd 31. Oktober 1920
San Antonio, USA, 16. Januar 1921
Australien 15. December 1923
Camberley, Surrey, England 7 . Maj 1927
Der findes omtale af motorcykel løb afholdt allerede i 1902 på en oval bane i USA, hvor man over en kam betegnede alle baner uden fast underlag som beton eller asfalt som dirt tracks.
Yderligere findes omtale af et såkaldt dirt track stævne i Pietermaritzburg i Sydafrika i 1914, men ifølge omtalen var det med flere andre former for løb, såsom hillclimb og roadracing og forskellig rodeo kørsel.
Karakteristikken for en dirt track bane er at den er flad og oval, tydeligt afgrænset ind- og udvendig og med en overflade er løst kornet materiale såsom jord, grus, slagger eller knust tegl og granit. I den henseende var Bagsværdbanen med sin jordoverflade afgjort i dirt track kategorien.
Derimod var motorcyklerne almindelige gademotorcykler, der var modificeret efter hver kørers personlige ønsker med flade eller nedadbøjede styr, fjernede eller afkortede skærme.
Specialbyggede dirt track cykler fandtes ikke før 1926 – 28. Af samme årsager måtte banens sving passeres uden broadside med farten balanceret efter kørerens dygtighed og dristighed. Broadside teknikken med det kontrollerede overspin, der tillader gennemkørsel af svingene for fuld gas, var endnu ikke udviklet.
Dette kan aflæses i de opnåede køretider.
Læg mærke til, at der ikke var plads udenom banen. Der en 10 m. bred zone indenfor banens
inderkant til et hegn som publikum kunne stå bag ved. Det gav ikke de bedste oversigtsforhold
for tilskuerne. Også dommertårnet stod på inderkredsen.
Dansk Motor Klub arbejdede med planer om at finde en ny form for motorsport, da regeringen ville forbyde hastighedskonkurrencer på offentlige veje.
En udbrydergruppe på 44 medlemmer fandt imidlertid, at sagsbehandlingen gik for langsomt og en samlede sig i 1920 i en ny klub, der kaldte sig ”Motor Sport” Klubbens formand var civilingeniør N. T. Beier, og i bestyrelsen sad tillige Grosserer B. S. Barnung, Fabrikant P. Neumann, Forretningsfører Teilmann Ibsen og Grosserer Bohnstedt Pedersen.
Klubben havde skaffet sig adgang til et areal på Gården Thorasmindes marker ca. 800 m. fra Bagsværd station (den gamle). Det var dårlig jord med meget grus. Her fik man af ejeren lov til at anlægge banen, som lå på tre matrikler.
De er alle i dag er bebygget med Novo Nordisk bygninger og hovedkontor. Se kortet nedenfor:
Banens placering er indtegnet på kortet over Bagsværd i området
mellemLaurentsvej, Smørmosevej og Krogshøjsvej. I 1920 var det et
ubebygget område, hvor Laurentsvej blot var en grusbelagt sti.
Med sine medlemmers arbejdskraft anlagde klubben i al hemmelighed en 900 meter lang jordbane der.
Bare 14 dage efter at klubben havde meddelt dette offentlig, blev åbningsløbet afholdt den 31.oktober 1920.
Dommerkomiteen bestod af 3 personer med den berømte journalist, flyver og motorkører Alfred Nervø i spidsen for Kaptajn Ibsen og redaktør V. Christoffersen.
Programmet indeholdt 16 heat, der alle kørtes over 4 omgange á 900 meter med stående start.
Skønt der kun var tale om et uofficielt klubløb i dårligt vejr, fik banen alligevel besøg af nogle tusinde tilskuere samt af Kong Christian X, der tilbragte ½ times tid med at tale med kørerne.
Deltagerliste:
Nr. Navn Motorcykel Cyl. vol.
1. Engelbrecht – Nielsen Invicta 129 ccm
2. O. Ramm O. K . 270 ccm
3. J. Hedegaard – Schou The Sun 270 ccm
4. Kaj.Ytting Sarco Reliance 270 ccm
5. Lillesøe Connaught 293 ccm
6. Erik Larsen Metro Tyler 270 ccm
7. Georg Hansen Connaught 293 ccm
8. Walther Schmidt The Sun 270 ccm
9. Christian Mortensen Douglas 345 ccm
10. P. M. Jensen Omega 292 ccm
11. N. Christensen Douglas 345 ccm
12. A, Christensen Norton 633 ccm
13. P. M. Jensen Norton 490 ccm
14. C. E. Carlsen N. S. U. 492 ccm
15. N. Christensen A. B. C. 398 ccm
16. Th. Helle – Broe Indian 598 ccm
17. Lillesøe Norton 490 ccm
18. Lynge A. B. C. 398 ccm
19. S. Friis – Hansen Harley Davidson 592 ccm
20. Teilmann Ibsen B. S. A. 770 ccm
21. Watervall Sunbeam 884 ccm
22. R. Schrøder Nimbus 748 ccm
23. Henry. Carlsen Reading Standard 1170 ccm
24. A. J. Larsen Harley Davidson 988 ccm
25. Svend Friis- Hansen Harley Davidson 988 ccm
26. F.Christian Mortensen Harley Davidson 988 ccm
27. O. Meyer Harley Davidson 988 ccm
28. Neumann Harley Davidson 988 ccm
29. Louis Erlind Reading Standard 1170 ccm
30. Kragelund Harley Davidson 988 ccm
31. Chr. Schmidt Harley Davidson 988 ccm
32. B. Barnung Harley Davidson 988 ccm
33. Corfitzen Indian 998 ccm
Resultatliste:
1. løb solo
Kører Vindertid
- heat: J. Hedegaard – Schou 4,32,5
- heat: Lillesøe 4,26,5
- heat: Christian Mortensen 3,48,5
Slutheat: J. Hedegaard – Schou 4,22,6
2. løb Sidevogn
- P. M. Jensen 4,10,0
3. løb Solo
- heat: Th. Helle – Broe 3,50,0
- heat: Svend Friis- Hansen 3,44,0
4. løb Sidevogn
- heat: Teilmann Ibsen 4,22,0
- heat: Henry. Carlsen 3,51,6
- heat: Christian Mortensen 3,53,2
- heat: Neumann 3,57,0
- heat: B. Barnung 4,08,4
- mellem: Henry Carlsen 4,05,4
- mellem: Christian Mortensen 3,49,2
- slutheat: Svend Friis- Hansen 3,44,0
- slutheat: Christian Mortensen 3,49,0
Dagbladet POLITIKEN’s stort opsatte referat dagen efter beretter. at banen var skabt med forbillede i de amerikanske ”Dirt Ovals”, som findes ved mange amerikanske byer, og at det amerikanske også havde været i det imponerende tempo banen var blevet bygget i. Endnu var den ikke helt perfekt, især i det ene sving. Løbsledelsen var klar over problemet, men var ikke helt enig med lodsejeren om, hvordan svinget skulle planeres for at løse det.
To af banens profiler: S. Friis – Hansen og J. Hedegaard – Schou.
Banens økonomi var baseret på et tilsagn om en totalisatorbevilling for 1921. Dens historie blev ikke lang, hvilket i hovedsagen skyldtes de dårlige pladsforhold, hvor publikum stod på banens inderkreds bag et hegn og en smal sikkerhedszone. Da banen lukkede i 1922 var dele af bestyrelsen, bl. a. N. T. Beier trådt ind i bestyrelsen af den store bane i Glostrup, som åbnede samme år.
Men den må noteres for at være den allerførste permanente rundbane bygget specielt til motorcykleløb i Danmark og i Skandinavien, og det endda 8 år før Dirt Track sporten blev introduceret i Danmark.
Nedenstående videoklip stammer fra åbningsløbet d. 31/10 1920. Der vises hastighedsforsøg og forskellige stunts samt Kong Kristian X på besøg på banen. Han kendes let som den højeste mand på banen.
Såfremt du måtte være i besiddelse af informationer, historier eller billedmateriale
og andet om denne bane, som du venligst vil stille til rådighed for dette websted,
vær da venlig at gøre dette på kontaktsiden eller på e-mail adressen: sk@speedwaylife.com
På forhånd mange tak.