Velkommen

Velkommen til en ny og forbedret udgave.

Opdatering  april 2016

Den er blevet nemmere at navigere i på grund af en regionsvis deling af banerne, som gør menuerne kortere.

Der er tilføjet et menupunkt der hedder Legender, hvor berettes om tidligere tiders helte
(og en enkelt heltinde)

På adskillige af siderne er der tilføjet links til andre medier, f. eks Youtube for at vise nogle korte videoklip fra banerne. På andre sider er der direkte indføjet et klip af kort eller længere varighed.

I juli 2007 besluttede jeg at lave en samlet oversigt over, hvad der har været af baner i Danmark til den form for motorcykelsport, som vi i dag kalder Speedway. Årsagen var, at jeg konstaterede, at ingen andre i Danmark havde gjort det. Nogle forespørgsler fra udenlandske speedwayhistorikere havde vist et behov for det. Samtidig nærmede Danmarks Motor Union sig sit 100 års jubilæum i 2014 og så også en interesse i projektet.

Fra starten besluttede jeg at koncentrere mig om baner til rundbaneløb, d.v.s Dirttrack/ speedway og langbane. Senere er nogle terrænbaner kommet til, mens motocross banerne er overladt til andre.
Mange gode oplysninger er kommet fra private og lokale arkiver. Løbsprogrammer, avisudklip og gamle fotos er gravet frem fra kældre, lofter, skuffer, skabe og dødsboer efter gamle kørere. Stofmængden er kolossal, og der er gået hundredvis af timer med at bearbejde stoffet.

Jeg har været på en fantastisk rejse siden jeg begyndte på at samle stof til denne hjemmeside.
Det er en rejse gennem mere end hundrede år af dansk motorsports historie.
Den har snart varet i 9 år, og jeg ved ikke hvornår den ender.
Jeg har ikke rejst alene. I kortere eller længere perioder har omkring 100 af jer – kære læsere – fulgt mig på rejsen og bidraget med oplysninger, avisudklip, billeder, programmer og gode historier om og fra de hen ved 145 danske dirttrack, jord- græs- og langbaner, der undervejs er besøgt, nogle rent faktisk, de fleste virtuelt.

Før 2. Verdenskrig brugte man betegnelsen dirttrack og jordbane i flæng om alle ovale baner med løs overflade såsom jord, slagger eller grus, og længder op til 1200 meter. Efter krigen vandt betegnelsen ”Speedway” indpas og efter 1952 begyndte man at skelne mellem speedway og langbane.

En spændende ting, jeg har fundet ved at sætte de gamle kendsgerninger ind i en tidslinje er:
Måske den første dirttrack bane i Skandinavien, ja måske i hele Verden blev bygget i 1920 var dansk og lå i Bagsværd ved København.

Bag hver af de mange baner har stået en personkreds af ildsjæle, der har troet på deres sag og kæmpet deres kamp for projektet og kun i de færreste tilfælde er blevet belønnet materielt for indsatsen. Så meget større må deres stolthed være, når de så deres klub eller kører komme frem til store resultater i Danmark eller i det store udland

Dansk motorsport på rundbane har været et kulturelt indslag gennem alle årene, ikke lige elsket alle steder. Men ikke desto mindre er danskerne i flere hundredetusindetal strømmet til banerne for at opleve intensiteten, dramaet, lyden og duften, og beundre kørernes præstationer, som i perioder har hentet adskillige Europa- og Verdensmesterskaber til Danmark.
Rundt regnet skønnes 1,5 millioner danskere interesseret i motorsport under en eller anden form.

Kun meget få baner er blevet drevet forretningsmæssigt. De fleste er igangsat af entusiaster, der har ofret tid, penge og ikke mindst hårdt arbejde på at etablere en bane til nogle kørere og få publikum til at komme, for til sidst at måtte se de hele smuldre væk med store tab til følge.
I en årrække fra 1934 til 1949 var staten den værste modstander med først 40 %, senere 60 % beskatning af entrebilletterne. Derefter blev skatten nedsat til 20 % og bortfaldt nogle få år efter.
Det skulle ende galt, og gjorde det for mange.

Velstandsbølgen kom med biler, sommerhuse og campingvogne, TV og charterrejser, og trak tilskuerne væk fra banerne. Ikke desto mindre dukkede der hele tiden ny baner op – og gik ned igen.
Af de over 100 baner der har været, er der 16 permanente baner i Danmark og 1 – 2 one-off baner samt Jübeck i Slesvig tilbage i Danmarks Motor Unions regi. Dertil kommer nogle baner, der drives kommunalt under LUKS.

Penge er stadig et stort problem for de fleste af dem, men et mindst lige så stort problem er miljøet, som ikke kan kaldes en modstander. Kravene til dæmpning af støjens udbredelse er gennem årene skærpet fra knapt at eksistere til at være dominerende. Befolkningsmængden er steget, og dermed boligmængden, så det er svært at finde et sted med tilstrækkelig afstand fra støjkilde til beboelse.
Motorsporten har accepteret disse vilkår og arbejder hårdt på at imødekomme dem. Men risikoen for flere lukninger af baner eksisterer, og al tale om nye baner er op ad bakke. De nuværende baner bliver forhåbentlig hvor de er, og også fortsat med flotte resultater.

Nogle har spurgt om jeg ikke kender den eller den bane af de nuværende?
Jo det gør jeg. Jeg har været på dem alle sammen gennem mere end 30 år som dommer, official, mekaniker med mere.
Plus – i min ungdom – en del af de ikke længere eksisterende, som f. eks. Fangel, Bogense, Snoghøj, Gladsaxe og Næstved Stadion.
Men det er stoffet fra de gamle, der bliver sværere og sværere at få fat i. Derfor er det også der, den største arbejdsindsats ligger, og der hvor risikoen for at miste stoffet endegyldigt er størst.
Det skal dog ikke forhindre nogen i at sende mig de oplysninger, der måtte dukke op.

God fornøjelse
scan0001
Søren Kjær
Speedway historiker