Hvidsten

Fakta:
Banens navn:  Hvidsten banen
Banens ejer:
Banens bruger:  Århus Motor Klub (1968 – 1973)
Adresse:  Mariagervej, Hvidsten, 8981 Spentrup
Længde:  360 meter
Overflade:  Jord
Åbnet:  1962
Lukket:  1974

Hvidsten er en lille by ca. 11 km nord for Randers ved landevejen til Mariager. Byens landevejskro blev især kendt for sin rolle i modstandsbevægelsen mod den tyske besættelse af Danmark i krigsårene 1940 til 1945.

I begyndelse af 60-erne blev der anlagt en speedwaybane ca. 1,5 km. øst for byen. Se kortet. Denne bane blev i en periode fra 1968 til 1973 benyttet af Århus Motorcykel Klub som hjemsted for klubbens to speedwayhold Piraterne og Pythonerne i Danmarksturneringen. Klubbens medlemmer gæstede derfor ofte kroen i den periode. Banen blev anlagt og drevet af Vulkanisør Karl Hansen, Hvidsten.

Hvidstenbanen4

Satellitbillede af Hvidsten by. Motorbanen indtegnet øverst til højre
omtrent i den position den havde på luftfotoet fra 1965

Hvidstenbanen5

Hvidstenbanen t.h. set fra luften i 1965.Øverst t.v. ses ejendommen på
Mariagervej 492 D. 
Uden om speedwaybanen kan man ane omridset
af et nærmest
pæreformet banespor, som blev brugt til biler.

Pythonerne

Pythonerne 1972 i 2. Division, Tv. Holdleder Henning Damsgaard, Finn Thomsen,
Steen Normann og John Williams, på cyklen Frank Damgaard.

I september 2009 skrev Inge-Margrethe Bust Olesen til speedwaylife.com
Billeder: Else Hansen, enke efter Karl Hansen.

I 1957 flyttede Karl Hansen (Gummi Karl) til Hvidsten sammen med sin kone Else. De boede på Mariagervej 497 frem til 1990.
Karl fandt ud af, at nogle unge knægte kørte motorløb i en gammel grusgrav. Det syntes Karl ikke rigtig om, da der ikke var noget opsyn, når de kørte der, og de havde heller ikke styrthjelme på. Dette var især farligt når de skulle til og fra grusgraven, da de så skulle køre på landevejen.
De unge mennesker begyndte at opsøge Karl, når der var noget galt med deres køretøjer, og så begyndte han at hjælpe. Karl syntes også de skulle have en ordentlig bane at køre på, som han så anlagde med hjælp fra nogle lokale landmænd.

Den første bane var bagved ejendommen Mariagervej 492 C. Det var bare en stubmark, som de lånte indtil den skulle pløjes. Så lejede Karl en anden mark af gårdejer Axel Winther. Da denne solgte sin ejendom måtte banen flyttes nok engang, da de nye ejere ikke var interesseret i at fortsætte lejemålet.

Hvidstenbanen2Karl Hansen på sin speedwaycykel

I 1962 havde Karl endelig fået etableret en ordentlig bane med et hjemmelavet lysanlæg, så der også kunne køres om aftenen, selv om det var mørkt. Karl Hansen bekostede det hele selv. Det vil sige, han havde byttet sig til alt det, han skulle bruge. Lejen af arealet banen lå på var 600 kr. om året

Hvidstenbanen3 
Der blev kørt både med biler og motorcykler på banen.
Karl Hansen ser på.

 Hvidstenbanen skulle ikke give noget overskud, kun lige løbe rundt, så prisen for at køre der var 5-10 kr. for en lør- søndag.

Hvidstenbanen1

På billedet ses fra venstre: Randerskørerne Gunnar Andersen og Knud Horup,
i midten Karl Hansen, til højre Hilmer Jensen og John Jensen.
I teltet stod Karl Hansens elværk, der lavede strøm til lys på banen.

PiBi71img088

Else og Karl var på mange ture sammen med Piraterne, blandt andet i Sverige, hvor Piraterne havde en venskabsklub. Ole Olsen var oppe at kigge på banen for at se hvordan den var lavet og kørte også på den. Derefter lavede Ole Olsen banen i Vojens.

Århus Motor Klub forlod banen efter sæsonen 1973, hvorefter banen blev nedlagt.

Såfremt du måtte være i besiddelse af informationer, historier eller billedmateriale
og andet om denne bane, som du venligst vil stille til rådighed for dette websted,
vær da venlig at gøre dette på e-mail adressen: sk@speedwaylife.com
På forhånd mange tak.