Kokkelund

 Kokkelund Speedway

Fakta:
Banens navn:  Kokkelund Speedway
Banens ejer:  Åbenrå Speedway Klub
Adresse:  6340 Kruså
Længde:  300 m.
Overflade:  Jord
Bredde langsider:  ?
Bredde sving:  ?
Banerekord:  ?
Rekordholder:  ?
Åbnet:  5/9 – 1976
Lukket:  1979

Åbenrå Speedway Klub blev stiftet i 1975. Første formand var Gert Jensen, indehaver af Åbenrå Motor Centrum. Året efter åbnede klubben en bane ved Kokkelund lidt nord for Kruså ved den Dansk – Tyske grænse.

Den 300 meter lange bane var beregnet til 500 cc speedway, og ikke til knallertspeedway, der normalt køres på baner der er ca. 200 meter lange. Turneringsudvalget gav derfor en dispensation til at banen måtte bruges til knallertspeedway på den betingelse, at udeholdene skulle have lov til at træne på banen en time før stævnestart.

 

Kok 01

Politiassistent Jacobsen åbner Kokkelund banen.

Åbningsløbet havde international deltagelse af Billy Sanders, Australien og Hans G. Wilde, Vesttyskland i 500 cc, og desuden en ynglingeklasse, 50 cc knallertspeedway hvor alle deltagere var fra ÅSK. Løbet blev i referater betegnet som en sportslig succes, men desværre var et publikum på 2000 for lidt til at løbet kunne give overskud.

Kok 02

Finaleheatet i åbningsløbet, fra v. Gunnar Svendsen, Billy Sanders,
Bent Nørregaard og J. E. Krause Kjær.

Resultater 1976: 500 cc:

1  Billy Sanders,   Australien  14 point.
2  Bent Nørregaard, Esbjerg  13 point.
3  J.  E. Krause Kjær, Aarhus  13 point.

Kok 04

J. E. Krause Kjær (3), Billy Sanders (1) og Bent Nørregaard (2) ved åbningsløbet i Kokkelund

 Kok 03

Fra åbningsdagens knallertklasse: Fra v. Jens Enemark, Tim Kröger,
Palle Stensbjerg og Per Jensen. Den bagerste kører er ikke identificeret.

Ynglinge 50 cc, 4 heat:

1  Per Jensen                  Aabenraa  12 point.
2  Jens Enemark               Aabenraa  9 point
3  Tim Kröger                   Aabenraa  5 point

2. oktober 1977:
Resultater

500 cc.
1  Bent Juul Larsen  Outrup  15 point.
2  Arne Kruse  Holsted  13 point.
3  Jørgen Holm  Holsted  12 point.

9. oktober 1977:
500 cc.

1  Kurt Sørensen  Aalborg  13 point.
2  Leif Jepsen  Aabenraa  12 point.
3  Peter Bjerridsgaard   Holsted  12 point.

Ynglinge 50 cc

1  Tommy Knudsen  Skærbæk  15 point.
2  Rene Kristiansen  Kolding  14 point.
3  Jimmy Andersen  Køge  13 point.
16. oktober 1977:

500 cc.
1  Jørgen Holm   Holsted  14 point.
2  Kurt Sørensen  Aarhus  13 point.
3  Leif Jepsen  Aabenraa  12 point.

Ynglinge 50 cc.

1  H. C. Christensen  Haderslev  15 point.
2  Erik Holm  Holsted  14 point.
3  Tim Kröger  Aabenraa  13 point.

Aktiviteter 1978:

En omtale af klubbens 500 cc kører John Rosenkrantz i Motor Bladet november 1977 fortæller, at han opnåede en 4. Ved Langbane DM på Korskrobanen, og at han i vinteren 77-78 vil deltage i is-racing.

Kok 05

Åbningsløbet 1978 blev annonceret således. I et referat fra ÅSK’s generalforsamling
har vi fundet oplysning om, at klubben ikke så sig i stand til at
gennemføre det ovenfor averterede stævne.

Kok 06

 Kokkenes turneringsplan med kun en hjemmematch.

Klubbens hold ”Kokkene” i turneringen for knallertspeedway i 2. division i 1977 og 1978. Holdet var tilmeldt i 1979, men fremgår ikke af stillingsoversigten for det år

Ud over knallertholdet ”Kokkene” havde klubben et 500 cc hold kaldet ”Makrellerne”, som kørte i Danmarksturneringens 2. Division, hvor holdet i 1978 endte på 4. Pladsen i sin gruppe. Holdet var også tilmeldt og deltog i 1979, hvor det endte på sidstepladsen i 2. division

Det planlagte åbningsløb d. 8.april 1979 på Kokkelund blev aflyst.

Den 1. juli 2016 modtog Speedwaylife denne mail:

Mojn..
Jeg var den sidste der kørte på banen i 1979 på knallert, en 50 ccm kreidler, det var i øvrigt den som Per kørte på, på det billede i har. Jeg er sikkert også den der har kørt flest omgange på den, sammenlagt og ud i en køre.
Det var min far som havde lejet banen til ÅSK den gang… En sjov tid.
Mvh,
Raymond Jensen

Vi siger tak til Raymond og kan deraf fastslå, at banen lukkede i 1979

Da Kokkelund banen lukkede, fik Aabenraa speedway Klub tilladelse til at etablere en ny bane i en grusgrav 1 km fra hovedvejen 8 km. Syd for Åbenrå ved Sdr. Hostrup. Området ejet af Åbenrå Kommune.

Det nævnes at banen, som af de lokale omtaltes som ”Kiskelund”, blev i begyndelsen af 1980-erne anvendt til nogle turneringsmatcher i 2. Division 500 cc. Derudover skulle anlægget bruges som almindeligt sportsområde og til en køreskole hor knallerter. Hvor længe det var i Brug, og hvornår det lukkede, ved vi ikke, men modtager gerne informationer.

Såfremt du måtte være i besiddelse af informationer, historier eller billedmateriale
og andet om denne bane, som du venligst vil stille til rådighed for dette websted,
vær da venlig at gøre dette på kontaktsiden eller på e-mail adressen: sk@speedwaylife.com 
På Forhånd mange tak.