Skive Travbane

Nordvestjysk Væddeløbsbane blev i 1948 anlagt af Skive Travselskab som en 1000 meter lang hestevæddeløbsbane ved Sdr. Boulevard i Skive. Den blev åbnet d. 25. Juli samme år.

historie_1-2
Et luftfoto af banen. Bygningerne var gamle barakker fra en
nedlagt flygtningelejr fra krigens tid.

Igennem mange år fra 1948 til 1972 blev banen lejlighedsvis anvendt til motorsport, som dels blev arrangeret af Skive & Omegns Motor klub, dels af Jyllands Motor Union, dels af  klubberne i Holstebro og Herning.

Det første motorløb, der kørtes på banen var det jyske mesterskab i 1948, som fik følgende resultat:

Klasse                         Navn                              Hjemsted  
500 cc. Special            Bent Jensen                   Aarhus
250 cc.Standard           Preben Pedersen          Silkeborg
350 cc.Standard           Aksel Jensen                 Aalborg
500 cc. standard          Knud Nielsen                 Aarhus
Sidevogn u.600cc.       Thorkild Sørensen         Horsens
Sidevogn o.600 cc       Thorkild Sørensen         Horsens

23. August 1959. Danske langbanemesterskaber:

Holst.230859

Holstebro Motorsport var arrangør af det danske mesterskab i klassen special 500 cc på langbane.
Alle heat kørtes over 3 0mgange med stående start.
Det skete dog ikke helt uden komplikationer. Sandsynligvis spillede nerverne starteren et puds.
Således blev starten til et indledende heat i 500 cc. special sendt af sted, før mesteren fra 1958, Poul Hansen, var klar, så heatet måtte startes om.
Senere gik det ud over klassen 500 cc. sport, da starteren af vanvare fik foldet det røde flag ud.
Flagposten i første sving så det og viste også sit røde flag. Den eneste kører der reagerede korrekt på det, var Niels Blumensaadt fra Randers, der stoppede, mens resten af feltet fortsatte til mål med Søren Juul først over stregen.
Der måtte en omstart til, og endnu en gang kom Søren Juul først. Så var ingen i tvivl om, at han var klassens rette mester.
Trods disse småfejl var stævnet en succes der sluttede om aftenen med præmieuddeling Travbanens restaurant.

Deltagerliste 500 cc. special  
Nr.  Navn                        Hjemsted           Klub        Mc.
Poul Hansen,                   København          MKO       J.A.P.
Jeppe Ussing,                   Børkop                 AMK       J.A.P.
Erik Kastebo                     København          GOMK    J.A.P.
H. Erik Hansen,                Kolding                 HMS       J.A.P.
Kaj Hermansen                Bornholm            MKO       J.A.P.
Gunnar Spitfejer,             Fredericia            AMK       J.A.P.
Svend Nissen,                   Odense               FMS        J.A.P.
Kurt W. Petersen,            Ringsted              MSM       J.A.P.
Sv. Erik Olsson,                København          MKO       J.A.P.
Bent Larsen,                     Fredericia            FMK       J.A.P.
Niels Christensen            København          MKO       J.A.P.
Henry Kjærgaard             Skive                    RMS        J.A.P.

Danmarksmestre 1959:

Klasse                   Navn                                   Hjemsted                   Mc.
500 cc. Special:     Kurt W. Petersen,                Ringsted                    J.A.P
250 cc. Sport         Preben Bollerup,                 Silkeborg                   NSU
500 cc. Sport         Søren Juul,                            Viborg                       Triumph
500 cc. Sidevogn  C. Andersen/G. Williams     Aarhus                       Matchless
750 cc. Sidevogn  C. Andersen/G. Williams     Aarhus                       Matchless

scan0001
Mestrene fra venstre: Søren Juul, Viborg, 500 cc. sport.Kurt W. Petersen,
Ringsted, 500 cc. special. Preben Bollerup, Silkeborg, 250 cc. sport.
Carl Andersen/Gunnar Williams, Aarhus,  Dobbelt mester
i 500 cc./750cc. sidevogn.

4. september 1960 Danske langbanemesterskaber:
Overskyet himmel og en enkelt lille regnbyge kunne ikke holde ca. 8000 tilskuere væk fra Skive Travbane, hvor Holstebro Motor Klub igen havde påtaget sig afviklingen af mesterskaberne. Der blev ikke budt på de store overraskelser, men den forsvarende mester i 750 cc sidevogns klassen blev dog slået ud af en ødelagt gearkasse.

Danmarksmestre 1960:
500 cc. special:
Nr1. Kurt W. Pedersen,                                Ringsted
Nr. 2. Svend Nissen                                      Odense
Nr. 3. Gunnar Spitfejer,                                Fredeicia

500 cc. Sport:
Nr. 1. Søren Juul,                                           Viborg
Nr. 2. Niels Møller,                                        Viborg
Nr. 3. Poul Jørgensen,                                  Horsens

250 cc. Sport:
Nr. 1. Preben Bollerup,                                Silkeborg
Nr. 2. Christian Christensen,                       Randers
Nr. 3. Erik Thomadsen,                                Randers

500 cc. Sidevogn:
Nr. 1. Carl Andersen/John Skjødt,               Aarhus
Nr. 2. Kurt Larsen/Sv. Hüttemann,             Odense
Nr. 3. Egon Walther/ V. Poulsen,                København

750 cc. Sidevogn:
Nr. 1. Kurt Larsen/Sv. Hüttemann,             Odense
Nr.2  Erik Bob Jensen/Preben P. Jensen,    Horsens
Nr. 3. Egon Walther/ V. Poulsen,                 København

7. oktober 1962. Danske langbanemesterskaber:

Skive071062

Arrangementet var lagt i hænderne på Herning Motor Sport, men programmet afveg ved, at der ikke kørtes om mesterskabet i sidevognsklasserne. I stedet kørtes en landskamp mellem Danmark og Sverige med 5 ekvipager fra hvert land.
Kurt W. Petersen stillede op i to klasser, som han planmæssigt vandt uden væsentlig modstand. Kun i 500 cc sport var der lidt spænding, da Niels Møller fra Viborg flere gange i finaleheatet  tog føringen fra Søren Juul, der dog til sidste hjemførte sit fjerde mesterskab i denne klasse.
Sidevogslandskampen var totalt interesseløs, da de svenske kørere ikke var i stand til at yde danskerne reel modstand.

Danmarksmestre 1962:
500 cc. Special  Kurt W. Petersen             Ringsted
250 cc. Sport  Kurt W. Petersen                Ringsted
500 cc. Sport  Søren Juul                            Viborg

Sidevogns landskamp DK – S

Danmark 50 p.                                          Sverige 10 p.
Carl Andersen                                             Gösta Eriksson
Kurt Larsen                                                  Bengt Grönlund
H.C. Callesen                                               Roland Andersson
Erik Bob Jensen                                           Sven-Erik Eriksson
Jørn Mortensen                                           Börje Englen


13. september 1963. Danske langbanemesterskaber:
Danmarksmestre 1963:

500 cc. Special          Kurt W. Petersen                        Ringsted
250 cc. Sport             Kurt W. Petersen                        Ringsted
500 cc. Sport             Poul Jørgensen                           Horsens
500 cc. Sidevogn      H.C. Callesen /E. Skovshoved    Aabenraa / Haderslev
750 cc. Sidevogn      H.C. Callesen /E. Skovshoved
24. maj 1964 Nordisk-mesterskab.
Foruden det nordiske mesterskab i 500 cc special ekspert kørtes der i klasserne . 500 cc. sport, 500 cc senior special og 500 cc sidevogn, samt nogle billøb.
Resultaterne:
500 cc. Special  ekspert.
1. Timo Laine                      Finland – Nordisk mester
2. Bernt Hørnfeldt,             Sverige
3. Agner Stenlund,             Sverige
4. Kurt W. Petersen            Danmark

500 cc Senior special
1. Niels Christensen,          MKO
2. Ole Klæbel,                     MKO
3. H.G. Christensen,           VMK

500 cc Senior sport.
1. Poul Jørgensen,               Horsens
2. Preben Bollerup,            Esbjerg
3. Søren Juul,                       Viborg.

500 cc Sidevogn.
1. Jørgen P. Mortensen/ Hardy Carlsen,               København
2. Alex Haucke/Eckhardt Weidling,                        Hamburg
3. Gunnar Maigaard/Ivan Hansen,                        Randers/Viborg.

27. september 1964. Danske langbanemesterskaber:
Jyllands Motor union stod for afviklingen af et godt sammensat program, der havde samlet omkring 6000 tilskuere.
Dagen blev dog skæmmet af tre damatiske styrt, der heldigvis så værre ud end de var.
Netop som finaleheatet i 500 cc special skulle starte, kom der en voldsom regnbyge, der gjorde banen meget fedtet.
Det bevirkede at kørerne Ejnar Hansen og Sylvest Andersen kørte sammen og væltede. Ejnar Hansen måtte en tur på sygehuset med en hjernerystelse, og Sylvets Andersen valgte at trække sig fra omstarten.
I sidevognsklassen styrtede Verner Poulsen, og hans sidevognsmand måtte også en tur på skadestuen med en fodskade. Han kom dog tilbage til banen efter løbet.
Også i de indlagt bilklasser var der dramatik, idet midgetkøreren Peder Korgaard blev slynget ud af sin vogn. Også han slap heldigt og kunne efter undersøgelse på sygehuset sendes hjem med ubetydelige skader.

Danmarksmestre 1964:
500 cc.Special  

1. Kurt W. Petersen           Ringsted
2. H.P. Boisen                    Fredericia
3. Svend Nissen,                Odense

250 cc. Sport  
1. Finn Pauli Thomsen      Silkeborg
2. Kurt W. Petersen           Ringsted
3 Erik Thomadsen,            Randers

500 cc. Sport  
1. Søren Juul                      Viborg
2.  Kr. Aarup                       Aalborg
3. Finn Jørgensen,             Grindsted

500 cc. Sidevogn
1.  H.C. Callesen/E. Skovshoved,                          Aabenraa/Haderslev
2. Erik Bob Jensen / Erik Priis,                              Horsens
3. Søren Terp/Flemming Holst,                            Haderslev

19. september 1965 Danske langbanemesterskaber:
Det var sidste gang arrangerede Jyllands Motor Union disse mesterskaber på den gamle travbane, inden militæret overtog den. Det satte nok sit præg på løbene, idet banen var noget stenet og ujævn. Trods det var Kurt W. Petersen i standt til at sætte den endlige banerekord med 1,36,6 for 3 omgange.

Danmarksmestre 1965:

500 cc special:
1  Kurt W. Petersen,                   Ringsted
2. Svend Nissen,                         Odense
3. Sylvest Andersen,                   København

500 cc Sport:
1. Preben Møller Christensen,  Odense
2. Erik Jensen,                             Herning
3. Bent Svenningsen,                        Herning

250 cc. Sport:  
1. Finn Pauli Thomsen,              Silkeborg
2. Carsten Bryde Nielsen,
3. Jens Munkedal,                      København

500 cc. Sidevogn: 
1. Günther Bomme/Erik Petersen                        Haderslev/Viborg
2. Bent Sørensen/ Svend Hald,                            Frederiksborg AM
3. John Steffensen/Ole Møller,                             Aarhus

26. juni 1966 Europamesterskabs kvalifikation.
Travbanen var flyttet over på den modsatte side af vejen og var blevet afkortet, hvad der var til fordel for tilskuerne, der bedre kunne følge kørerne hele vejen rundt. Nogle af kørerne klagede sig over lidt for mange løse sten, som var generende, for dem der ikke lige kom først fra start, og banen havde ikke haft tid nok til at sætte sig, så meget jord blev hvirvlet op og medførte en del motorstop.

Resultat:
1.  Kurt W. Petersen            Danmark              18 point.
2.  F. Aberl                             Tyskland              16 point.
3,  Josef Unterholtzer          Tyskland               14 point.
4. Willihard Thomsson,       Sverige                  14 point.
5. Sven Sigurd,                     Sverige                  10 point.
6. Ole Olsen,                        Danmark               10 point.
_____________________________________
7. Svend Nissen,                  Odense                 10 point.

De 6 første kvalificerede sig til finalen i Mühldorf; Tyskland. d. 17. juli.. Det var bemærkelsesværdigt, at Ole Olsen kørte på sin ESO speedwaymaskine og ikke på en speciel langbane cykel.
John Sylvest Andersen blev i sit første heat påkørt bagfra af tyskeren Seid, og begge styrtede. Sylvest kunne selv humpe tilbage til ryttergården, mens Seid blev kørt på hospitalet.
En national sidevognsklasse blev vundet af H.C. Callesen / Erik Skovshoved, Aabenraa & Haderslev.

Danmarksmestre 1966:
500.cc.special                           Kurt W. Petersen                             Ringsted.
500 cc. Sport                             Preben Møller Christensen           Odense
250 cc. Sport                            Christian Christensen                      Aalborg.
500 cc. Sidevogn                      H. C. Callesen/Erik Skovshoved      Åbenrå/ Haderslev

Banen flyttes i 1966.
Arealet, Skive Travbane lå på, blev eksproprieret for at give plads til opførelse af Skive Kaserne. Travselskabet fik udbetalt lidt over en million kr. i erstatning. Der var kræfter fremme for at få den ny bane lagt i Herning, men resultatet blev den nuværende beliggenhed ved Flyvej nr. 2, nogle få km. syd for den gamle adresse.

Skive trav
Satellitbillede af den nye Skive Travbane.

 28. maj 1967.Europamesterskabs kvalifikation.
Næsten alt hvad der kunne gå galt den dag, gjorde det. I nattens mulm havde nogle uindbudte gæster i nogle hvide varevogne moret sig med et vildt bilrace, så banen var fræset grundigt op. Det gav en del ekstra abejde til banetjenesten. Så skete der det, at indgangskontrollerne kom for sent, så en masse gratister var sluppet ind, før krontrollen var på plads. Det gav selvfølgelig arrangørerne fra Aarhus og Herning et økonomisk tab.

Svenskeren Ove Fundin mødte ikke til start, men havde dog sendt afbud. Værre var det, at løbets dommer Lars von Silversparre fra Sverige udeblev uden afbud.
Ole Olsen var kommet med fly fra England, men fik ødelagt sin motor under træningen og måtte starte på en lånt speedwaycykel, der ikke kunne følge med.

Resultaterne
1. Timo Laine,                      Finland                 19 point.
2. Kurt W. Petersen,            Danmark              14 point.
3, Matti Ohlin,                      Finland                 13 point.
4. Sven Sigurd,                     Sverige                 12 point.
5, Vekko Mesauhonen,       Finland                 12 point.
6. Rudolf Kastl,                    Tyskland               11 point.

Disse seks kørere kvalificerede sig til videre deltagelse.

17.august 1967 Danske langbanemesterskaber:

500.cc.special                          Kurt W. Petersen                           Ringsted.
500 cc. Sport                             Henning Thomadsen                    Randers
250 cc. Sport                             Finn Pauli Thomsen                      Silkeborg.
500 cc. Sidevogn                      Kurt Larsen/Leif Larsen                 Odense

22. september 1968 Danske langbanemesterskaber:

Fynboen Preben Møller Christensen ydede en udsædvanlig indsats i dette stævne ved at stille op i både 500 cc special og i 500 cc sport, og opnå andenpladsen i begge klasser. I special endda så flot som med 19 point i forhold til mesterens 20. Kurt W. Petersen har i flere år nærmest haf klippekort til denne titel, men denne gang kunne han takke sin motor, der var marginalt bedre end Prebens for mesterskabet.
En anden god præstation vistes i 500 cc sport af den 52-årige Willy Mathiasen som med en tredieplads viste, at han fint kunne hamle op med de yngre kræfter.

Resultater:
500 cc special:
1. Kurt W. Petersen                                         20 point
2. Preben Møller Christensen                       19 point
3. Preben S. Pedersen

500 cc sport:
1. Henning Thomadsen
2. Preben Møller Christensen
3. Willy Mathiasen

250 cc sport:
1. Finn Pauli Thomsen
2. Chr. Christensen
3. Mogens Christensen

500 cc Sidevogn:
1. Kurt Larsen / Leif Larsen
3. H. C. Callesen / Claus Detlefsen
3. Günther Bomme / Lauritz Wind.
14. September 1969, Danske langbanemesterskaber:

1969

Danmarksmestre 1969

500 cc. special 
1. Kurt W. Petersen                         Ringsted.
2. Jan Holm Nielsen,                       Ringsted
3. Preben Møller Christensen,        Odense

500 cc. sport
1. Henning Thomadsen
2. Carsten Kühl
3. Mogens Dam

250 cc. Sport
1. Carsten Jørgensen
2. Ernst Jensen
3. Hans J. Nielsen

500 cc. Sidevogn
1. Kurt Larsen / Leif Larsen
2. H. C. Callesen / Erik Skovshoved
2, Th. Damgaard / H. Damsgaard

KurtW
Kurt W. Petersen havde næppe grund til at se misfornøjet ud i 1969.

 13. September 1970. Danske langbanemesterskaber:
4500 tilskuere så ihvertfald to bemærkelsesværdige ting ske. For det første blev mesterskabet i 500 cc special fravriste Kurt W. Petersen, som eller var uovervindelig i mange år. Han endte skuffende på en fjerdeplads. For det andet så man det første mesterskab i klassen for 500 cc special sidevogne. D.v.s. lavtbyggede maskiner med metanoldrevne motorer.
Ikke helt overraskende løb H.C Callesen fra Aabenraa også med den titel efter mange års flotte placeringer i sportsklassen.

Skive 1970

Danmarksmestre 1970:

500.cc.special  
1Bent Nørregaard Jensen
2. Preben Møller Christensen
3. Jan Holm Nielsen

250 cc. Sport
1. Henning Thomadsen
2. Carsten Jørgensen
3. Ernst Jensen

500 cc. sport sidevogn
1.  John Havnbo / Fritz Kristensen
2. Verner Poulsen / J. Aamann
3. Jørgen Svendsen / A. Hasager

500 cc. special Sidevogn  
1. H. C. Callesen / Th. Callesen
2. Frank Damgaard / Henning Damsgarrd
3. Leo Ry Hansen / F. Henriksen

12. september 1971. Danske langbanemesterskaber:
Præcis et år efter kunne banen modtage en nybagt verdensmester i Speedway, direkte hjemvendt fra Nya Ullevi stadion i Gøteborg. Ole Olsen tog den titel aftenen før. Nu gjaldt det det danske langbanemesterskab, og det bragte Ole Olsen også sikkert i hus, men ikke uden en hård kamp med den forsvarende mester Bent Nørregaard Jensen, der tog føringen i sidste heat og modstod tre angreb inden det lykkedes for Olsen at smutte forbi på sidste omgang og slutte med maximumpoint. Bent Nøørgaard og Kurt W. sluttede begge på 27, men Nørregard fik andenpladsen i kraft af bedst indbyrdes placering.
Stævnet, der havde 4000 tilskuere var iøvrigt det første på Skive Travbane, hvor der ingen bilklasser nar med.

Resultater:
500 cc Special:
1. Ole Olsen                                     30 point.
2. Bent Nørregaard Jensen             27 point.
3. Kurt W. Petersen                         27 point.

250 cc Sport:
1. Carsten Kühl                                21 point.
2. Poul J. Larsen                               11 point.
2. Ernst Jensen 9 point

500 cc sidevogn special:
1. Frank Damgaard / Henning Damsgaard         13 point.
2. H.C. Callesen / Th. Callesen                              10 point.
3. Leo Ry Hansen / Ole Andersen                          6 point.

500 cc sidevogn sport:
1. Niels Kjeldsen / Gert Nielsen                            13 point.
2. Verner Poulsen / Jørn Aamann                        11 point.
3. J. Steffensen / Finn Møller                                  5 point.

SkiveNiels Kjeldsen og Gert Nielsen

18. Juni 1972: Semifinale i Verdensmesterskabet på 1000 meter sandbane.
I 1971 blev det hidtidige Europamesterskab på 1000 meter sandbane af FIM ophøjet til en status som verdensmesterskab og derfor var det særlig vigtigt for Danmark at få nogle Danske kørerekvalificeret gennem  semifinalerne. 4000 tilskuere trodsede derfor regn og blæst og mødte op på Skive travbane, men at mere end halvdelen af gik tidligt igen, var ikke regnens skyld, ihvertfald kun indirekte.
Det skyldtes at Danmarks største håb, Ole Olsen, i 7. heat blev diskvalificeret for at ramme startsnoren. Alle kunne se, at det regnvåde og tunge startbånd ikke gik lige hurtigt op i begge side og hang lavt på midten.
Stævnet blev afbrudt i 20 minutter, mens stævneledelsen, FIM kontrollanten og dommeren diskuterede. Dommeren fastholdt sin kendelse, og bølgerne gik højt både på tilskuerpladser, på inderkreds og i ryttergård gik  højt.
Diskvalifikationen betød, at Ole Olsen mistede en sikker plads i finalen og måtte nøjes med en reserveplads.
Ole Olsen nedlagde senere en protest mod svenskeren Willihardt Thomssons resultat. Thomsson fik motorstop 3/4 baneomgang før mål og skulle løbe ind med maskinen for at få 2 point. Oles påstand var, at Thomsson ikke nåede det indenfor tidsfristen på 2 minutter, og derfor ikke skulle have de 2 point, han fik.
Resultater:
1. Bent Nørregaard Jensen,                           Danmark      18 point.
2 Matti Olin,                                                    Finland         16 point.
3. Henning Edsberg Hansen,                         Danmark      14 point.
4. Willihardt Thomsson,                                 Sverige         12 point.
5. Jon Ødegaard,                                             Norge           12 point.
6. N. O. Haraldsen,                                         Norge           11 point.
_______________________                 ___________
7. Ole Olsen, Danmark 10 point. (reserve)

Nationale klasser:
250 cc. Junior:  
Lars Pedersen  Aarhus
250.cc. Senior: 
Jens Munkedal  Vanløse
500 cc. Junior Sidevogn:  
Jens Paulsgård / P. E. Christensen  Børkop / Børkop
500 cc. Senior / Sidevogn:  
Niels Kjeldsen / Gert Nielsen  Aarhus / Aarhus

 

10. september 1972. Danske langbanemesterskaber:
Skandalen ved løbet d. 18, juni formodes at være årsag til en svigtende publikums tilstrømning, som gav arrangørerne et slemt underskud og anledning til overvejelser om det overhovedet var forsvarligt eller gørligt også at arrangere løbet i 1973.

Knap 2500 tilskuere gik gennem tælleapparaterne. Kneb det på lægterne kunne man til gengæld glæde sig over det hidtil storste antal deltagere i 500 cc special klassen, nemlig 21.
I 500 cc sidevogn sportklassen blev der nedlagt protest mod vinderen Erik Bob Jensen,med påstand om at hans motor skulle have for stort slagvolumen. En opmåling af motoren efter løbet viste, at motoren ikke var for stor, og at sejren derfor var i orden.
Resultater:
500 cc special:
1. Ole Olsen                        Haderslev            30 point. + ny banerekord 1,44,0 for 4 omgange
2. Jan Holm Nielsen,           Ringsted              25 point.
3. Kurt W. Petersen,           Ringsted               22 point.

500 cc sidevogn sport:
1. Erik Bob Jensen / Thorkild Callesen           16 point.
2. J. Steffensen / Finn Møller                           12 point.
3. J. Svendsen / Alex Hasager                          11 point.

500 cc sidevogn special:
1. Victor Larsen / P.E.Nielsson                        16 point.
2. Frank Damsgaard / Henning Damsgaard  14 point.
3. Niels Kjeldsen / Gert Nielsen                      12 point.

I 1973 kørtes Danske langbanemesterskaber på Ålborg Travbane

Såfremt du måtte være i besiddelse af informationer, historier eller billedmateriale
og andet om denne bane, som du venligst vil stille til rådighed for dette websted,
vær da venlig at gøre dette på kontaktsiden eller på e-mail adressen: sk@speedwaylife.com
På Forhånd mange tak.