Morian Hansen

En Himmelhund – og en helvedes karl.

Af Søren Kjær

Legenden:

Sig Morian Hansen til en gammel speedway fan.  Vent et øjeblik på reaktionen og se, hvad der sker.  Fortællinger og anekdoter vælter frem, nogle af begrænset sandhedsværdi, for bag navnet gemmer sig en eventyrlig, farverig og kontroversiel person fra Dirt tracks tidlige år i Danmark. Livet igennem var han god til at iscenesætte sig selv.

Morian:

Ordet Morian brugtes i kolonitiden nedsættende om en person med meget mørk hudfarve.
(en Maurer = eng: a Maurian). Hvordan fik han det tilnavn?
Det fortælles, at han fik det af sine kolleger hos Ford, hvor han skulle skifte udstødningsrør på en bil. Han bankede på røret for at få det af. Da det gik løs, væltede indholdet af gammel sod ned i hovedet på ham og sværtede hans ansigt sort.
I et radiointerview forklarede han selv, at han i løbene yndede at holde sig tæt ved den førende kørers baghjul for på de sidste meter at give fuld gas og stryge forbi lige før målstregen. Derved fik han altid sort slaggestøv op i sit svedige ansigt.
Hvilken af de to historier man vil tro på, er læserens eget valg. Men navnet fulgte ham resten af livet.

Ungdomsårene:

Han fødtes d. 10. januar 1905 i Frederikssund som søn af en hestehandler og blev døbt Jens Henning Fisker Hansen.  Det er ikke det navn han huskes under. En vild knægt med hang til fart, spænding og mekanik var han, og 14 år gammel blev han sat i lære hos en cykelsmed, der også reparerede biler og motorcykler. Det hændte, når mester var i byen, at lærlingen ”lånte” en af de motorcykler, der var sat ind til reparation. Det hændte også at han måtte indkassere en balle, fordi hans kørsel havde givet både ham selv og køretøjet nogle skrammer, der ikke så let kunne skjules.
Han ville prøve alt. Faderens heste og hestekræfterne på værkstedet var ikke nok. Noget af energien blev omsat til et klubmesterskab i den lokale bokseklub, og en anden del af blev brugt på rosporten.  Derfor manglede hans fysik intet, da han som 21 årig stillede op i sit første motorløb på landevej på en Indian Scout og vandt.

Dirt track:

Trods hans små eskapader blev han udlært som mekaniker og fik job hos Ford Motor Co. I København.  Her var han indtil 1929.

I mellemtiden var Roskildevejens Dirt track åbnet i København. Han ville være med, og sammen med andre trænede han, først på sin Indian, som var komplet uegnet til de slags baneløb, tung og stiv som den var.
Den blev udskiftet med en mindre og lettere engelsk maskine, en 3½ hk. *) Humber. Den var nemmere at køre med i svingene, men heller ikke særlig konkurrence dygtig i forhold til de Douglas DT 500 maskiner, der var den tids foretrukne.
*) 3½ hk var en skatteteknisk engelsk betegnelse, som skulle holde prisen ned. Mere korrekt ville det være at sige 350 cc., som i god stand kunne yde ca. 15 – 18 hk.

Han fik en kontrakt. Fra da af var han professionel dirt track rytter i en gruppe danske kørere, der ud over at køre to gange om ugen i København, hvor de mødte mange udenlandske stjernekørere, også kørte på banerne i Kolding, Odense, Vejle, Aarhus og Karrebæksminde, samt ind imellem fløj til Hamburg for at køre der. Sit talent beviste han bl. a. ved i 1930 at vinde ”Den gyldne Hjelm” på Roskildevejen.
Desuden tjente han lidt ekstra på markedspladser i Jylland ved at køre på de lodrette vægge i en dødsdrom, han havde købt. En gang gik det elektriske lys ud, og han faldt ned i bunden af tønden, men det forhøjede blot reklameværdien.

Omkring 1929 – 30 vandt den engelske JAP dirt track motor frem, og blev Morians foretrukne gennem hele hans karriere. Som faglært mekaniker havde han en stor fordel frem for mange af sine konkurrenter ved, at han kunne bygge, vedligeholde og tune sine cykler selv.

Morian Hansen EnglandMidt i travlheden tog han flyvercertifikat i 1935 og købte en flyvemaskine, som gjorde det lettere at nå frem til de mange løb, og ofte kunne han tage en anden kører med.
Morian fly                                         Morians flyvemaskine med hustruen Ellen i passagersædet

Lykketallet.

Morian insisterede på altid at køre med nr. 13. Han malede nummeret på sin hjelm og syede det på en grøn overtrækstrøje, han brugte over sin køredragt. Ifølge legenden skulle der på Roskildevejen trækkes lod om kørernumre. Han stod bagest i køen. Af overtro ville ingen tage nr. 13, som ansås for et uheldigt tal. Morian tog nr. 13 og gjorde det til sit lykketal – overtro eller ej.
I et billøb ved Ganløse på Nordsjælland fik han nr. 26, men det var jo 2×13. I 1932 deltog han i sin bil i det berømte Monte Carlo løb med start i Sverige. Bilen fik nr. 130. Den forulykkede ved Jønkøping og blev knust. Morian selv slap med livet i behold. Det var lykketallet 13 tifold.

England og Wembley:

Morian kørte første gang i England i 1933, men måtte samtidig passe sine aftaler i Danmark.
Fra 1935 boede han permanent i England med hustruen Ellen og datteren Lillian. Han fik kontrakt med West Ham Hammers i 1936, Hackney Wicks Wolves i 1937 og Bristol Bulldogs i 1938 -39. Hans aggressive kørestil gjorde ham populær, og i 1936 blev han den første dansker i den allerførste officielle VM finale på Wembley. Der står fejlagtigt i en biografi, at han blev nr. 5. Men i det officielle resultat blev han nr. 5 i semifinalen og nr. 11 i finalen.  I 1937 blev han nr. 12.
Han hævdede at være kvalificeret til VM finalen i 1939, som på grund af verdenskrigens udbrud aldrig blev kørt. Desværre har vi ikke finde nogen bekræftelse på det.

Hackney team 1937Hackney Wick holdet 1937: Morian stående nr. 2 fra venstre.

I 1937 var Morian på besøg i Australien og fik ved et styrt i Sidney nogle kvæstelser i ansigtet, som livsvarigt efterlod et langt ar på højre kind.

Krigsflyver:

Han lod sig hverve til Royal Air Force ved krigsudbruddet i håb om at blive jagerpilot, men fik at vide, at han var for gammel.  Man foretrak aspiranter på 19 – 20 år. I stedet blev han agterskytte på en Wellington bomber.  Statistisk overlevede en agterskytte 3 ½ togt. Der var to 13-taller i hans tjenestenummer. De bragte ham åbenbart frelst gennem hele krigen, selv om han fik svedet både hår og øjenbryn af ved at redde to besætningsmedlemmer ud af et brændende bombefly, og senere nødlandede han med en brændende Spitfire, der i øvrigt også havde nr. 13. Efter endt tjeneste ved bombeflyene blev han flyveinstruktør, og i 1943 sendt til Indien, hvor han fløj Spitfire og diverse transportfly.
Den 5. Maj 1945 var Morian pilot på det Dakota fly, der bragte den engelske general Dewing til København for at modtage de tyske troppers kapitulation.
Hans indsats i Royal Air Force blev hædret med Sct. George medaljen og med Distinguished Flying Cross, overrakt af Kong George V personligt på Buckingham Palace. Desuden modtog han The 1939-1945 Star, The Air Crew Europe Star, The Burma Star og The Defense Medal.

Flyveskolen:

Allerede før krigen havde han ca. 1937 – 38 undervist i flyvning på Avedøre Flyveplads, hvor han også havde indrettet en Dirt track bane. (Se denne under Danske Baner)
Hjemkommen til Danmark i december 1945 oprettede han i marts 1946 en flyveskole i Kastrup lufthavn, men måtte i oktober flytte til Skovlunde Flyveplads, som han selv havde anlagt på 50 tdr. lejet jord. Flyveskolen i Skovlunde flyttede efter nogle kontroverser med Ballerup Kommune i 1980 til Tune Flyveplads ved Roskilde, som han også selv havde anlagt i 1961. I 1983 oprettede han også en flyveskole i Paris.

Stik imod forbud tillod han sig at flyve en tur under den gamle Lillebæltsbro. Et væddemål skulle bare vindes. Penge betød altid meget for ham.

Flere Motorløb:

I 1947 havde Morian igen samlet sit grej til slaggebanerne og vandt Bronze ved DM. Det gentog han i 1950 og gjorde til sølv i 1951.
Han nåede aldrig helt de gamle højder og sagde selv, at han manglede tid til træning. Publikum havde dog ikke glemt ham og applauderede livligt, hvad enten han vandt eller kom sidst over målstregen.
På Odense Stadion fik han lange klapsalver i et regnplaget speedwaystævne ved teatralsk at lægge sig på maven i banens allerstørste vandpyt og tage svømmetag.
Den 30. august 1953 kørte Morian et af sine afskedsløb på Gladsaxe Stadion. Alle gamle venner kom for at fejre ham efter en 27 år lang karriere, dog afbrudt af 2. Verdenskrig.
At han 48 år gammel ikke var helt aflægs, viste han ved at slå den engelske stjernekører Bill Kitchen i sit første heat. På den afsluttende æresrunde havde han den ny stjerne Kiehn Berthelsen med på bagskærmen.
Foruden speedway kørte Morian også billøb og vandt DM i specialvognsklassen i 1949 og 1953.
60 år gammel opnåede Morian sin sidste triumf, da han i 1965 vandt Danmarksmesterskaber i Stock Car på Amager Travbane. Synligt bevæget blev han kørt en æresrunde stående på motorhjelmen af sin bil, mens han modtog tilskuernes og pressens hyldest.

Taxa i Herlev:

Under krigen havde Morian pådraget sig en varig høreskade, og 68 år gammel kunne han ikke få sit flyvercertifikat fornyet.  Så blev han chauffør ved Herlev Taxa og fortsatte indtil han var over 80 år. Det sagdes om ham, at han på grund af sin gode fysik aldrig havde vrøvl med besværlige kunder eller modvillige betalere. Men han havde af og til nogle ømme knoer.
Morian 1980

Epilog:

Den 21. februar 1995 døde Morian 90 år gammel. I utallige nekrologer blev han erindret for sin indsats for dansk motorsport og dansk civil flyvning, og ikke mindst for sin modige indsats i Royal Air Force under 2. Verdenskrig.

Morian autograf