Glostrup

Faktaboks Glostrup:
Banens navn: Glostrup Motorbane
Banens ejer: ”A/S Københavns Motorvæddeløbsbane”
Længde: 1666 m.
Overflade: Hårdt ler
Bredde langsider: 40 m.
Bredde sving: 40 m. med 5 % hældning
Åbnet: 12. august 1922
Lukket: 1928-29.

Omskrevet i februar 2012 af Søren Kjær
(Kilder: Motorsport Memorial, Dansk Motorsports Blå Bog, Jørgen Lind, Sverre Knutzen Gerber og DMU’s arkiver)

Ikke den første men den største rundbane i Danmark blev bygget med inspiration hentet på Brooklands banen i England, og blev indviet d. 12. August  1922 i Glostrup med totalisatorspil og mange tilskuere. Her er historien bag:

Der blev tænkt store tanker i Dansk Motor Klub, da man omkring 1920 mærkede en voksende modstand mod motorløb på offentlige veje.
I motorsportens eget blad ”Motorcyklen” fremkom et forslag om at oprette en permanent motorbane til motorcykler og automobiler. Forslaget vandt straks støtte fra nogle af tidens fremtrædende personer i motorsporten, bl. a. C. Bohnstedt-Petersen, Walther Schmidt, Dir. Lillesøe og grosserer Carl Høltzer.
Det anbefaledes, at forslaget skulle realiseres hurtigt, for ikke at andre skulle udnytte ideen først og tage den profit, man mente, der måtte være i projektet.

Danmarks Motor Union skulle stå bag forslaget og ansøge om de nødvendige tilladelser hos myndighederne. Derfor blev der på unionens repræsentantskabsmøde i Esbjerg nedsat et udvalg, der fik pålagt til næste møde at fremlægge planer for banens beliggenhed og størrelse, samt ikke mindst et budget, da man forudså behovet for en stor anlægskapital.

Udvalget indledte straks forhandlinger med et konsortium af kendte motorfolk, der havde et areal på hånden i nærheden af Lyngby og et overslag for anlægsudgifter på ca. 6 millioner kr. Det var tanken at en totalisatorbevilling skulle danne økonomisk grundlag for driften. Lyngby projektet blev dog ikke realiseret.

En delegation bestående af DMU’s sekretær Ove Bendixen, Hersleb Christensen og Ketner blev sendt til England for at studere den berømte Brooklands bane, og inspirationen derfra kunne tydeligt ses senere i Glostrupbanen.

I 1921 blev ”Aktieselskabet Københavns Motorvæddeløbsbane” dannet. Det skulle rejse kapital til at bygge banen for, og ikke mindst finde et samlet areal, hvor den kunne bygges. Det krævede forhandling med mange lodsejere om lejekontrakter, der skulle på plads. Det lykkedes til sidst i efteråret 1921, hvor et 440.000 m2 stort område var klar til at bygning af banen kunne påbegyndes.

glo13
Anlægsarbejdet i gang, en vejtromle pakker banebelægningen  af ler hårdt sammen, mens byggekomiteennede i hjørnet studerer en tegning. Langsiderne lå i retning nord/syd.  

En 1666 meter lang ovalbane, 40 meter bred og med sving, der var hævet op til 2 meter, kunne bruges både til billøb og motorcykleløb. Hele vejen rundt var banen omgivet af en jordvold, der skulle forhindre at kørerne kunne køre ud over yderkanten. Baneoverfladen var hårdt stampet ler og muliggjorde hastigheder, der langt oversteg de køreegenskaber den tids motorcykler og biler havde. Den 12. August  1922 var banen klar til indvielse.

Glostrup program
Programmet fra Glostrupbanens åbning.

glo14
Banens første dommertårn i 1922. Det blev dog hurtigt erstattet af et mere solidt tårn.
Vognen er en Bugatti ført af skræddermester N. Christensen, (”Bugatti skrædderen”).

Allerede på åbningsdagen krævede banen det første dødsoffer, da køreren mekaniker M.P. Jensen forulykkede med sin Norton motorcykel, fordi hans fordæk sprang af fælgen. At det ikke dengang var almindeligt eller påbudt for kørerne at bruge styrthjelm, har givetvis medvirket til ulykkens omfang.

På sæsonens sidste løbsdag d, 1, oktober. mistede også den meget aktive og kendte motorcyklist Albert Petersen livet ved en ulykke på banen. På sin Indian maskine kom han med høj hastighed op bagfra mod Norton køreren Fr. Hansen, der var kommet først fra start, men fik motorproblemer i banens sidste sving. Begge kørere endte i jordvolden. Albert Petersen døde om natten på Glostrup Amtssygehus af indre kvæstelser.

Til sæsonen 1923 blev både en ny tribune med restaurant for publikum og et nyt dommertårn bygget. Der var virkelig tale om et meget stort, smukt og samtidig – efter datidens normer – meget dyrt baneanlæg. – For dyrt – skulle det siden vise sig.

glo18
Et kig op mod den flotte restaurationsbygning og publikums terrasse.

glo22
Line up ved Glostrupbanens startsted.

Økonomien haltede, og det var tvivlsomt, om banen ville komme i gang, fordi flere lodsejere ikke havde fået lejeafgiften for 1922. Problemet blev dog løst, og sæsonen åbnede på Grundlovsdagen med et imponerende opbud af både danske og udenlandske kørere.

Sæsonen fortsatte med internationale løb d. 22. Juli og 9. September. Ved disse løb brillerede især Erik Westerberg fra Sverige, Macke Nicolaysen, fra Norge og tyskeren Ernst Eislinger.

Med dødsulykkerne året før i erindring holdt alle vejret, da danskeren Carl Hølzer d. 22. juli slog kolbøtter med sin Salmson racerbil, men mirakuløst kunne han selv næsten uskadt forlade det til ukendelighed knuste bilvrag

glo27
Resterne af Carl Hølzers vogn efter ulykken

glo16
Et felt af automobiler klar til start. Den hvide Bugatti ses i midten.
Læg mærke til den store ”Triumfbue”, som var banens indgangsparti

glo23
Et par biler i aktion.

 Den nordiske løbsserie om den halv meter høje ”Farrispokal” af sølv, kørtes første gang på Glostrupbanen i 1924, og blev vundet af danskeren Georg Hansen., Der gentog sejren samme sted i 1925.

glo28.jpg

Farrispokalen 1924 overrækkes. Til venstre står grosserer Ove Bendixen,
Valdemar Hoffmeyer til højre er klar med laurbærkransen

glo26
Dette billede viser startfeltet til et Dansk- Norsk- Svensk –Tysk landskamp
d. 25. juli  1924. I pressen betegnet som det hidtil mest spændende løb
på banen. Køreren yderst tv er Nordmanden  Macke Nicolaysen,
Lige ved siden af ham står allestedsnærværende Ove Bendixen. Dernæst
er det svenskeren Erik Westerberg og  danskeren Christian Walther,
og helt inderst holder tyske Albert Schuster,

glo01
Program fra sæsonåbning 2. Pinsedag 1. Juni 1925.

Der var samlet et imponerende opbud af kørere fra Danmark og udlandet. Mange motorcykelfabrikater var repræsenteret. Der kørtes om sølvpokaler og store præmiepenge. Alle kontante præmier udbetaltes i fransk Franc. Førstepræmien i 4. Løb f. eks. var på 1000 Fr. En heatpræmie var 100 Fr.

1. Løb: Scratch løb (d.v.s stående start på linje) over 3 omgange. = 5 km.
2. Løb: Samme, men kun for motorer op til 350 cc.
3. Løb: Samme, men med motorer fra 492 til 749 cc.
4. Løb: Samme, men med motorstørrelser op til 1200 cc.
5. Løb: Invitationsløb for alle motorer, kørt over 2 heat.
6. Løb: Handicapløb med forspring i sekunder. Alle størrelser.
2 indledende heat + finale med 1,2 og 3 fra hvert indledende.
Samme forspring i Finalen.

Startlisten

Nr. Navn Nation Motorcykel Vol. ccm. Sekunder
1. Ernst Vaumund Norge Harley Davidson 998
2. Aksel Rasmussen Danmark Harley Davidson 998 15
3. Julius Jensen Danmark Harley Davidson 998
4. Johs. Barnucka Danmark Sarolea 499 20
5. W. Ingvardsen Danmark Excelsior 998 12
8. I. H. Rijk Holland New Imperial 348 26
9. Michael Alfter Schweiz A.J.S. 348
10. Folke Mannerstedt Sverige F. N. 348 28
11. Gunnar Jacobsen Danmark Chater Lea 348
12. Charles Andersen Danmark A.J.S. 348 24
13. Aage Sild Danmark Chater Lea 348 26
14. E. Jensen Danmark A.J.S. 348 24
15. P. Isbrandsen Danmark Raleigh 348
16. Knud Hornung Danmark Chater Lea 348 24
17. Paul Köppen Tyskland B.M.W. 499 18
18. Robert Vidal Belgien Sarolea 499 20
19. Carlo Vertua Italien Douglas 749
20. Gino Zanchetti Italien Guzzi 499 20
21. Ludvig Hansen Danmark Sunbeam 492 24
22. C. V. Hansen Danmark Triumph 499 22
23. Georg Hansen Danmark Triumph 499
24. Holger Karlqvist Danmark Humber 598 28
25. Chr. Jensen Danmark Norton 499
29. O. P. R. Olsen Danmark Harley Davidson 998 15
30. Knud Rasmussen Danmark Indian 998 8
31. Otto Hansen Danmark Indian 998 0
33. Chr. Walther Danmark Indian 998

Desværre har vi ikke en resultatliste

I 1925 kørte også den amerikanske hastighedsrekord indehaver Paul Anderson på Glostrupbanen og opnåede 141 km/time på en Indian motorcykel.

Blandt bilkørerne var skæbnen endnu en gang alvorligt på spil, da ”Bugatti skrædderen” N. Christensen i høj fart forulykkede i banens nordlige sving med en passager – Georg Valery – i bilen. Bugattien endte totalskadet i græsset med køleren modsat kørselsretningen. Christensen brækkede højre arm og fik skrammer i ansigtet. Valery slap næsten uskadt.

Løbene var ofte meget lange. 10, 20 og sommetider 50 km, med 20 – 25 deltagere i heatene. De kunne være langvarige at se på og svære at holde rede på for tilskuerne. Desuden var baneområdet stort, og selv om udsynet var frit, var kørerne ofte meget langt væk fra deres publikum.

Så var der mere ”nærkontakt” på de små jordbaner, der fra 1920 og frem blev anlagt flere steder i landet, også på Sjælland, blandt andet i Køge i 1926, men især på Dirt track banen på Roskildevej i 1928, tættere på København og de store tilskuermasser. Konkurrencen om publikum var hård. Interessen for den store bane dalede, og økonomien blev stadig ringere.

glo21
Vi ved ikke, hvem disse personer er, som d. 16. September
1928 var til 
motorløb på Glostrupbanen,
men de få tilskuere ved hegnet viser alt
om den dalende interesse.

Driften af banen i 1925 gav stort underskud, og i 1926 var der slet ingen aktivitet på banen. Banen blev erklæret lukket, og de brugbare materialer averteret til salg. Banen forblev lukket i 1927, men det lykkedes at finde midler til at genåbne banen den 24. Juni 1928 og afvikle 1928 udgaven af ”Farrisløbet”. Der deltog kun 7 kørere. Løbet blev vundet af den svenske kører Gunnar Kalén i tiden 11 minutter og 30 sekunder for 12 omgange = 20 km. (104 km./t).

Det formentlig allersidste løb i Glostrup før banen lukkede og slukkede for stedse kørtes for en meget lille tilskuerskare den 16. September.

Gert Nilsson fra LImhamn/ Malmø har sendt os nedenstående, hvoraf det fremgår, at der i 1928 blev kørt 2 afdelinger af “Farris” løbet, idet hans far den 16. september deltog heri og vandt en smuk pokal for at blive nr. 2. Løbet måtte ennda køres to gange, fordi løbsledelsen ikke troede på resultaterne af den første tidtagning. Vi lader den svenske tekst stå i uddrag som skrevet.

Min far Axel F. Nilsson tävlade där 16-09-1928 20 km handicap, och körde ett lopp som han kom på andra plats.  Jag vet enligt min far att han körde i 150 km. men de trodde inte sina tidtagarur men min fars tidtagre påstod att det var rätt (150km/tim)
Loppet fick köras om, men då klarade inte motorerna gå på topp så det blev c:a 142 km och blev slagen på mållinjen av en annan troligen svensk.
Vad jag hört körde min far för Lindblads i Helsingborg en AJS.
En sak kom jag att tänka på Axel min far sa att motorcykelförarnas namn kom upp på någon ljustavla någon stans känner Du till någon sorts reklamtavla på den tiden?

Speedwaylife har svaret Gert Nilsson, at den omtalte lystavle måtte være POLITIKEN’s  lysasvis på Rådhuspladsen i København.
Vi har ikke kunnet finde vinderen af det omtalte ”Farris” løb, men tænker at de højst sandsynligt var Gunnar Kalén, som jo også vandt løbet i april. Hvis nogen ved bedre, hører vi meget gerne om det.

Glostrup Motorbane 004
En smuk sølvpokal for 2. pladsen i “Farris” pokalløbets
sidste udgave på Glostrup banen.

Glostrup Motorbane 010
og en velbevaret sølvplakette for 2. plads i handikap løbet.

 Som et lille kuriosum fortælles det, at det allersidste stævne på den store bane slet ikke var et motorløb, men et cykelløb, der var arrangeret af Dansk Bicycle Club.

Denne fantastiske bane var dømt til nedrivning. Motorsportens stolte ”Titanic” havde lidt endeligt skibbrud.

Såfremt du måtte være i besiddelse af informationer, historier eller billedmateriale
og andet om denne bane, som du venligst vil stille til rådighed for dette websted,
vær da venlig at gøre dette på kontaktsiden eller på e-mail adressen: sk@speedwaylife.com
På Forhånd mange tak
.