Eva Askquith
*1905 † 1985
Kilder: The compelete book of Speedway by Cyril May.
The Northern Echo May 23, 2003.
Program fra Roskildevejens dirt track i foråret 1929.
Oversættelse: Søren Kjær
En kvindelig pioner på motorcykel.
Kvinder kører også speedway.
Men i sportens barndom var de 14 -15 britiske kvinder, der modigt blandede sig med mændene i toppen, en sensation.
Den mest berømte kvindelige dirttrack rytter var irske Fay Taylour.
Hun havde følgeskab af den jævnaldrende rival og veninde, Yorkshirepigen Eva Asquith, og blandt andre Dot Cowley, Miss “Sunny Somerset” Vera Hole, Jessie Hole, Gladys Thornhill, Marjorie Cottle, Edyth Foley, ”Babs”Neild, samt nogle mindre kendte.
Faye Taylour t.v. og Eva Asquith hilser på hinanden før et match race på Wembley i 1929.
Faye har slået ansigtsmasken op til ære for fotografen
(billede fra “The complete book of Speedway” af Cyril May)
Fay Taylour har næppe kørt i Danmark, men det er dokumenteret, at Eva Askquith har deltaget i løbene på Roskildevejens Dirt track i København i foråret 1929,
Et udsnit af et program fra Roskildevejen
Skønheden og udyret. Eva fører foran Morian
Slagterens datter fra Bedale var en køn ung engelsk kvinde, der skabte sig en enestående karriere som græsbane- og dirttrack rytter på Wembley, i Skotland og Wales og overalt hvor der var motorcykelstævner, hun kunne deltage i.
Hun rejste ud i verden for at vinde pokaler og medaljer i konkurrence med alverdens topkørere.
I hendes arkiv i Bedales museum findes et foto af hende med påskriften ”Jeg forestiller mig, at Eva kunne få de kære gamle fra dengang i Bedale til at hæve deres øjenbryn og synes, at det skulle hun ikke gøre”.
De mente også at hun måtte være skrupskør, men hun svarede blot, at hun dog havde sat den lille by på landkortet.
De første motorcykler.
Sammen med en anden veninde købte hun sin første motorcykel, en lille 250 cc New Imperial for 3£ (ca. 60 kr.), men hun kom aldrig til at køre på den. Den brød nemlig i brand og blev ødelagt, mens veninden kørte på den på en mark.
Så fik hun fat i en hurtigere HRD, og efter den en AJS TT special, som hun kørte på det notoriske Scott Trial i 1927, der var berømt for at være det største en-dages trial i landet.
Bare det at køre der var en fysisk test af herkuliske dimensioner i et landskab præget af stejle klipper, dybe kløfter, stride strømme, mudder, lyng og utrolige stigninger.
Det trak kræfterne ud af deltagerne så de næsten segnede af træthed.
Del hele drejede sig om at kunne sige, at man havde fuldført.
Det gjorde Eva på trods af, at den tunge AJS slet ikke var egnet til den slags prøvelser.
Men hvor mange den smed hende af undervejs har hun aldrig villet oplyse.
Hun deltog også i ”Scottish six days trial” og fik en medalje for at gennemføre.
Græsbaner og bakkeløb.
Så købte hun en Velocette, en fiks lille maskine, der snart bragte hende i rampelyset.
Den brugte hun på græsbaner og på de specielle bakkeløb på Post Hill og Dalton Bank.
En særlig præstation var på Dalton Bank, hvor hun nærmest fløj på baghjulet over den vanvittige stignings mållinje med forhjulet højt løftet.
Eva vandt det meget attraktive trofæ ”Ladies Trophy” for den hurtigste tid i bakkeløbet på Post Hill i skarp konkurrence Marjorie Cottle, Edyth Foley og Fay Taylour.
Knap to år senere dystede Eva og Fay på dirt track banerne i stedet for op ad en nærmest lodret bakke.
Hun deltog også i løb på sandbaner, men brød sig ikke rigtig om det.
Hun foretrak bakkeløb, skønt græsbaneløb på Harrogate Cricket Ground også gav hende megen morskab og succes.
Nye Baner.
I efteråret 1928 var de engelske baner ved at lukke, da der overraskende dukkede to nye baner op i midten af oktober.
Det var Leeds og Southampton. Leeds åbnede d. 14. oktober, og hun var tilskuer der.
Kun en uge senere dukkede hun op som kører.
Skønt hun vandt to heat i junior handicap, fandt hun den lille Velocette uegnet til dirt track,
Hun købte sin egen Douglas DT 500 for sine præmiepenge.
Og ved sæsonåbningen i 1929 var hun klar på sin nye maskine, som passede hende særdeles godt med sit lave stel. Hun var nemlig ikke særlig høj og havde korte ben.
Hendes første sejre var heatsejre. Men hun var fast besluttet på at ændre det, og følgelig kom hun i flere finaler og sejrede.
Roskildevejens Dirt track.
Efter flere succeser rejste hun til København for at køre på Roskildevejens dirt track sammen med George Reynard og Alex Jackson.
Hendes kørsel der var sensationel. Det danske publikum strømmede til banen for at se en 23 årige pige, der havde styrke og udholdenhed til at holde en tung maskine på banen tilmed i en fart, der gav resultater.
Hun var nødt til at give ”Doggien” fuld gas, holde sig på cyklen og håbe det bedste.
Ingen tvivl om at det var hendes førsteoptræden på banen, der kaldte mere 10.000 tilskuere til.
Efter lidt tilvænning vandt hun adskillige løb i den tid hun var der.
Hun besejrede også Morian Hansen, men blev alligevel gode venner med ham.
Hun mødte også DMU’s præsident Ove Bendixen som hun betegnede som ”den største fyr hun nogensinde havde set”.
Gang i Karrieren.
Hjemme igen fik hun flere engagementer, bl.a. Glasgow, Exeter, Coventry og Wembley.
På sin hjemmebanen Leeds fik hun en kæmpe modtagelse.
Programomslaget havde teksten WELCOME BACK OUR EVA.
På Lea Bridge speedway i det østlige London rev hun med 42,41 mph = 68,2 kmh 5 sekunder af den eksisterende banerekord for kvinder.
Rejselyst.
Ved slutningen af sæson 1929 drev hendes lyst til eventyr på rejse.
Første stop var Barcelona dirt track i Spanien, hvor hun fik en stormende modtagelse og deltog i flere stævner.
Hjem igen og derefter sejlede hun til Sydafrika, hvor blev hun kaldt “Yorkshires Rose”.
Hun var den første kvindelige dirttrack rytter i Sydafrika, og da en lokal reporter fortalte hende, at de fleste kvinder begrænsede sig til kørsel på bagsædet hun svarede blot: “. Det kan de da ikke få meget sjov ud af “.
På Ellis Park speedway i Johannesburg så 15.000 tilskuere hende i et match race mod den sydafrikanske mester Joe Sarkis.
Her var startpengene 1000 £.
ACU sagde stop:
I April 1930 var hun hjemme igen for at forberede sig til den engelske sæson.
Men her mødte hun en uoverstigelig hindring.
Hendes medsøster Vera Hole havde deltaget i en ” womens meeting” på Wembley, hvor hun var væltet og havde brækket et kraveben.
Den engelske motorunion ACU benyttede lejligheden til pr. 30. maj 1930 at forbyde kvinder at deltage i dirt track i Storbritannien, angiveligt på grund af risikoen for, at det kunne skade deres fertilitet.
(Eller var det på grund af konservativ engelsk maskulin forfængelighed?)
Alle protester var nytteløse, og hun hængte sit lædertøj til side.
Flere af de andre nævnte begyndte i stedet for med succes i automobilsporten
(Desværre hoppede DMU med på forbuddet, som først blev ophævet engang i tresserne)
Mere spænding.
Hun var dog ikke færdig med at søge spændingen ved motorcykling, og i 1932 rejste hun igen til Spanien, hvor hun under navnet
Miss Eva optrådte som picador på motorcykel med en matador som bagsædepassager i tyrefægterarenaer i Barcelona, Madrid på på Metropolitano Stadion. kørte rundt jaget af en tyr med en picador på bagsædet.
Hun blev på rejsen ledsaget af to andre engelske kørere, Charlie Barrett og Cliff Parkinson.
Epilog.
De som kendte hende meget godt, sagde at hun var en bemærkelsesværdig pige.
Denne beslutsomme slaggebane amazone var privat en reserveret, følsom og fredselskende natur.
Hun var ikke selv gift og havde ingen børn.
Eva i civilt tøj står i 1929 bag sin Douglas og hygger sig med et
par drenge der leger med en mini dirt track maskine.
Ironisk nok, selv om hun aldrig havde en ulykke på motorbanerne, endte hun på hospitalet, mens hun i 1959 hjalp sin far, der var slagtermester, med at levere kød fra en varevogn.
Mens vognen var standset, blev den påkørt bagfra, og hun steg ud for at se på skaden.
Da hun igen åbnede bildøren for at stige ind, blev hun påkørt af en bil, der kom i modsat retning.
Hun fik brud på begge ben og flere andre kvæstelser.
Det varede fire år, inden hun kom helt over sine skader.
Hende evner på motorcykel kom hende til gavn under WW2 i det frivillige hjælpebrandkorps, og hende konkurrencegen var stærkt nok til at vinde både præmier i ridekonkurrencer og på de traditionelle lokale engelske haveudstillinger.
Hun afgik ved døden dagen før sin 80-års fødselsdag.
